FM 2003/81 - Pisortat ingerlatsineranni pisussaaffinnik akisussaaffinnillu Namminersornerullutik Oqartussat, kommunit Nunaqarfinnilu aqutsisut akornanni... (Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)

FM 2003/81 - Forslag til forespørgselsdebat om genfordeling af byrde- og opgavefordelingen mellem Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og bygdebestyrelserne med... (Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)

4. februar 2003                                                                                                       FM 2003/81

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om genfordeling af byrde- og opgavefordelingen mellem Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og bygdebestyrelserne med henblik på en mere fleksibel og billigere ordning.

(Landstingsmedlem Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)

Begrundelse:

I de senere år drøftes spørgsmålet om at offentlig forvaltning bør ske på en mere fleksibel, billigere og i bedre tilpasset måde for samfundet. Det er ligeledes et ønske fra alle sider, at kompetencen bliver decentraliseret igen.

Inuit Ataqatigiit mener, at det for at opnå disse mål nøje bør undersøges og drøftes, hvilke arbejdsområder i landets regioner, kommuner og Grønlands Hjemmestyre, der kan decentraliseres.

Erfaringen viser også, at det bør fastlægges nærmere, hvilke instanser der er ansvarlige for hvilke områder.

Nedenstående enkeltområder tager jeg med som uddybende eksempler.

Anlægsområdet

Med hensyn til det offentlige boligbyggeri m.v. gælder en medfinancieringsordning. Når der er tale om større anlægsarbejder, sker der det, at direktorater og kommuner afventer hinandens initiativer, hvilket resulterer i, at anlægsarbejdet ikke kan færdiggøres til planlagt tid.

Det må sættes som et mål, at anlægsmidler til kommunerne i sin helhed bliver bevilget til kommuner eller regioner. Derved vil kompetencespørgsmålet afgøres klart, beslutninger vil ske tættere på befolkningen, og man kan så håbe på, at anlægsarbejder bliver gennemført hurtigere.

Skatteforhold

I og med at befolkningsgrundlaget i vort land er lille, kunne skatteforvaltningen uden større problemer placeres i ét direktorat. Dette direktorat skulle så sørge for skatteindrivelsen, med efterfølgende fordeling til kommunerne.

Satser vi på en samlet ordning, bør der indføres ens skattegrundlag i hele landet. I henhold til herskende forhold er mindrebemidlede kommuner de kommuner, hvor skatteprocenten er højest, og hvor borgerservicen er mindst.

Omvendt betales der mindst skat i økonomisk bedre stillede kommuner.

Kompetenceforholdene for bygdebestyrelserne

Vi har erfaret, at de kompetenceforhold, der overlades til bygdebestyrelserne varierer alt efter viljen til at overføre kompetence fra de enkelte kommunalbestyrelser.

Ansvar og pligt til bygdebestyrelser bør gøres mere ensartede, uden at lade kommunalbestyrelserne være afgørende.

Der bør sættes mindstekrav for bygdebestyrelsernes ansvarsområder på landsbasis.

Andre eksempler der kunne nævnes, kunne være om kommunerne hver for sig bør have teknisk forvaltning? Om det er muligt at forbedre sundhedsbetjeningen ved omlægning af organisationen , og om borgerservicen kunne forbedres ved større samarbejde kommunerne imellem, og om kompetenceforholdene dermed kunne decentraliseres.

På baggrund af ovennævnte eksempler vil jeg spørge Landsstyret, om det har vilje til at fremlægge en samlet plan for Landstinget, samt hvornår det kan ske?

FM 2003/81 - Pisortat ingerlatsineranni pisussaaffinnik akisussaaffinnillu Namminersornerullutik Oqartussat, kommunit Nunaqarfinnilu aqutsisut akornanni... (Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)

4. februar 2003                                                                                                                 UPA 2003/81

Inatsisartut Suleriaasianni § 35  naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Pisortat ingerlatsineranni pisussaaffinnik akisussaaffinnillu Namminersornerullutik Oqartussat, kommunit Nunaqarfinnilu aqutsisut akornanni agguaasseqqinnissamik pisariinnerusumillu akikinnerusumillu ingerlatsilernissamik anguniagaqarnissaq siunertaralugu apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartuni Ilaasortaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)

Tunngavilersuut:

Pisortat ingerlatsinerisa pisariinnerusumik akikinnerusumik inuiaqatigiinnullu naleqqunnerusumik aaqqissuunneqarnissaat ukiuni kingullerni annertuumik oqallisigineqartarpoq. Tamatuma malitsigisaanik aamma oqartussaaqataanerup siammaqqinneqarnissaa tamaginnit kissataavoq.

Inuit Ataqatigiit isumaqarput siunertat tamakku anguniarlugit nunatta immikkoortuini, kommunini Namminersornerullunilu Oqartussani suliassaqarfiit suut siammarneqarsinnaanersut, suullu eqiterunneqarsinnaanersut sukumiisumik misissorneqarlunilu oqallisigisariaqartoq.

Aamma kikkut aalajangingassanut sorlernut akisussaasuunersut erseqqinnerusumik aalajangersaaffigineqartariaqartoq misilittakkat takutippaat.

Ataani assersuutit ataasiakkaat erseqqissaatitut ilanngutissavakka:

Sanaartorneq

Inissianik allanillu pisortat sanaartortitsisarnerat eqqarsaatigalugu aningaasaliissutinik avitseqatigiittarneq atorneqarpoq. Tamatuma kinguneranik annertuunik sanaartortoqassatillugu pisortaqarfiit kommunillu akornanni utaqqeqattaanneq pilersarpoq amerlasuutigut suliassat piffissarititaasut naapertorlugit naammasineqanngitsoornerannik kinguneqartartumik.

Kommunini sanaartugassanut aningaasaliissutissat tamakkiisumik kommuninut imaluunniit nunap immikkoortuinut tunniunneqartalernissaat siunnerfigisariaqarpoq. Taamaaliornikkut akisussaaffik erseqqissumik inissinneqassaaq, aalajangiisarnerit innuttaasunut qaninnerusumik pisalissapput neriuutigineqarsinnaavorlu pingaartumik inissianik sanaartorneq pilertornerusumik naammassisaqarfiusalissasoq.

Akileraartarneq

Nunatsinni inuit ikittunnguunerput aallavigalugu akileraartitsisarneq ajornanngitsumik pisortaqarfimmi ataatsimi suliarineqarsinnaagaluarpoq. Pisortaqarfiup akileraarutissat akilerneqartarnissaat tamatumalu kingorna kommuninut agguaateqqinneqartarnissaat isumagisinnaavai.

Tamakkiisumik aaqqiiniarutta nunarput tamakkerlugu assigiimmik akileraartalertariaqarpugut. Massakkut pissutsit naapertorlugit kommunit piitsuunerit tassaapput annertunerpaamik akileraarfiusut aamma kommunini taakkunani innutaasunik sullissineq annikinnerpaajusarluni.

Paarlattuanik kommunit pissarissaarfiunerusut appasinnerpaamik akileraarfiusarput.

Nunaqarfinni aqutsisut oqartussaaffii

Paasivarput nunaqarfinni aqutsisunut oqartusaaffigitinneqartartut kommunini assigiinngissitaartuusut tamatumani kommunalbestyrelsit ataasiakkaat akisussaaffimmik tunniusinissaminnut qanoq piumassuseqartiginerat apeqqutaasarluni.

Nunaqarfiit aqutsisuisa akisussaaffii pisussaaffiilu nunarput tamakkerlugu assiigiissaartariaqarput kommunalbestyrelsit ataasiakkaat apeqqutaatinnagit.

Nunaqarfiit aqutsisuisa oqartussaaffii nunarput tamakkerlugu minnerpaaffilertariaqarput.

Assersuutit allat taaneqarsinnaasut tassaasinnaapput kommunit tamarmik immikkut teknikkikkut aqutsisoqarfeqartariaqarnersut? Peqqinnissakkut sullissinerup allatut aaqqissuunneratigut pitsaanerusumik sullissisoqalersinnaanersoq aammalu allatigut komminut suleqatigiinnerulernerisigut innuttaasunik kiffartuussineq pitsanngorsarneqarsinnanersoq oqartussaqataanerlu siammarneqarluni.

Assersuutit qulaani taaneqartut aallavigalugit apeqqutigerusuppara Naalakkersuisut pilersaarummik tamakkiisumik Inatsisartunut saqqummiussinissaminnut piumassuseqarnersut aammalu tamanna qaqugu pisinnaanersoq?