FM 2003/82 - Kalaallit Nunaanni siunissami soraarnerussutit pillugit malittarisassariumaakkat takorluukkallu pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik...(Jørgen Wæver Johansen, Siumut)

FM 2003/82 - Forslag til forespørgselsdebat om de fremtidige regler og visioner for pensionsordninger i Grønland. (Jørgen Wæver Johansen, Siumut)

3. februar 2003   FM 2003/82

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om de fremtidige regler og visioner for pensionsordninger i Grønland.

(Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen, Siumut)

Jeg fremlægger herved dette forslag til forespørgselsdebat om de fremtidige regler og visioner for pensionsordninger i Grønland, da jeg anser det for vigtigt for alle aktører i vort samfund at få en politisk stillingtagen fra de forskellige partier og Landsstyret angående nærværende emne.  Emnet er aktuelt da det må være en for os alle fællesopgave, at arbejde for en stadig større cirkulation af midler her i landet, ikke mindst set i lyset af vort ønske om større politisk og økonomisk selvbestemmelse.

Det forholder sig sådan, at såfremt man ønsker et fald i det offentliges engagement og en tilsvarende stigning af en  egentlig grønlandsk privat pensionsopsparing, må dette - alt andet lige – fortsat medføre ændringer på beskatningen af pensionerne. Kun derved kan der frigøres yderligere midler fra den private sektor til øget grønlandske pensionsopsparinger.

For at fremme pensionsopsparingen i samfundet, har det grønlandske samfund bidraget med en skattebegunstigelse af nogle bestemte opsparinger til pension. Skattebegunstigelsen består i at indbetalingerne til visse pensionsopsparinger er fradragsberettigede, mens udbetalingerne er skatte- eller afgiftspligtige. Skattebegunstigelsen består altså ikke i, at pensionsordningerne er skattefrie, men i, at beskatningen først sker på udbetalingstidspunktet.

I dag kan bidrag til præmier til bestemte pensionsordninger således fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset om indbetalingerne sker til et dansk eller grønlandsk livs- og pensionsselskab. Pensionsudbetalinger medregnes til den skattepligtige indkomst i udbetalingsårene, og for de personer, der er fraflyttet landet ved udbetalingerne af pensionen ophører skattepligten til Grønland.

Der ind- og udbetales mange millioner til og fra skattebegunstigede pensionsopsparings-ordninger – og hovedparten i dag er tegnet i danske livs- og pensionsselskaber. Det grønlandske samfund bør derfor have en betydelig interesse i en vis regulering af disse pensionsopsparingsordninger, både fordi så store beløb kan have en væsentlig betydning for samfundsøkonomien og som beskatningsobjekter.

Det er derfor ikke ligegyldigt - set ud fra samfundsøkonomien - hvor pensionsopsparingen og beskatningen finder sted i rigsfællesskabet.

Derfor bør der rejses et politisk spørgsmål om det grønlandske samfund fortsat skal give afkald på beskatningsretten for de pensionsudbetalinger, der finder sted uden for Grønland.

I dag er SISA og PFA Soraarneq stiftet, hvorfor de institutionelle rammer for grønlandske pensionsopsparinger er til stede, ligesom SISA og PFA Soraarneq er underlagt en lovgivning, der gennem lovens regler skaber størst mulig sikkerhed for, at et livsforsikringsselskab til enhver tid kan leve op til sine forpligtelser.

Derfor bør det være naturligt at ændre fradragsregler, således at der kun indrømmes fradrag for præmier til pensionsordninger i grønlandske pensionsselskaber/-kasser. Samtidig bør vi nøje overveje om ikke Grønland bør have beskatningsretten (og dermed provenuet) ved udbetaling af pensionen for personer, der er fraflyttet fra Grønland gennem indgåelse af en såkaldt kildelandsbeskatningsaftale med Danmark, således pensionsudbetalingerne kun kan beskattes i Grønland, og dermed undgå dobbeltbeskatning.

Som bekendt er der mellem Danmark og Grønland indgået en dobbeltbeskatningsaftale, som indebærer at personer undgår dobbeltbeskatning, ligesom aftalen regulerer fordelingen af beskatningsretten mellem Grønland og Danmark for personer, indkomster m.v. med tilknytning til begge lande.

Det bør dog være et centralt ønske fra grønlandsk side, at have retten til at beskatte fraflyttede  personer, som – medens de var skattepligtige i Grønland – har fået fradrag ved grønlandsk beskatning, når de senere efter at have være fraflyttet til Danmark – får udbetalingerne fra pensionsordningen. I gennem de senere år er det da også tendensen inden for EU, hvor landene,  f.eks. Danmark, har søgt at indgå kildelandsbeskatningsaftaler med de øvrige europæiske lande for at undgå skatteflugt for pensionister.

Jeg er af den grundlæggende opfattelse, at alle selvsagt skal have ret til at placere deres pension hvor de nu finder det bedst, men i de tilfælde hvor samfundet bidrager med skattebegunstigelse af en pensionsopsparing under opsparingsperioden, bør samfundet have ret til at beskatte udbetalingerne af pensionerne.

Men jeg er af den opfattelse, at skattereglerne bør være udformet på en sådan måde, at alene dem der placerer deres pensionsopsparing i et grønlandsk pensionsselskab/-kasse skal have ret til at fratrække indbetalingerne i skat, ligesom Grønland alene bør have beskatningsretten (og dermed provenuet) ved udbetaling af  pensionerne for fraflyttede personer ved at søge at indgå en kildelandsbeskatningsaftale med Danmark og de øvrige nordiske lande.

Med dette indlæg skal jeg herved søge partiernes vurderinger desangående, samt Landsstyret samlede visioner og planer for dette område.

Med ønsket om en god debat.

FM 2003/82 - Kalaallit Nunaanni siunissami soraarnerussutit pillugit malittarisassariumaakkat takorluukkallu pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik...(Jørgen Wæver Johansen, Siumut)

3. februar 2003                                                                                                   UPA 2003/82

Inatsisartut Suleriaasianni § 35  naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Kalaallit Nunaanni siunissami soraarnerussutit pillugit malittarisassariumaakkat takorluukkallu pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Jørgen Wæver Johansen, Siumut)

Matumuuna nunatsinni siunissami soraarnerussutit pillugu malittarisassariumaakkat takorluukkallu pillugit apeqquteqaat tunngavingalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarpunga, isumaqarama inatsisartuni partinit assigiinngitsunit Naalakkersuisunillu apeqqut pillugu politikkikkut isummernissap inuiaqatigiinni attuumassuteqartunut tamanut pingaarutoq. Politikkikkut aningaasarsiornikkullu nammineq ingerlatserusunnerulernitsinni, tamatsinnut pingaaruteqarpoq ataatsimoorluta aningaasat sapinngisamik amerlanerpaat nunatta iluani kaaviiaartinneqarnissaat anguniassallugu.

Pisortammi soraarnerussusiisarneri akuunerat appartillugu nunatsinni inuit namminneq soraarnerussutissanik katersaat taakku annertoqqataannik qaffakkaanni, tamatuma soraarnerussutisiat akileraarusersorneqartarnerisa allanngortinnerat malitsigeqqittariaqassavaa. Taamatut iliornikkut aatsaat namminersortut nunatsinni soraarnerussutissanik katersinernut aningaasaliinerulernissaat anguneqarsinnaavoq.

Inuiaqatigiinni soraarnerussutissanik katersineq soqutigineqarnerulersinniarlugu, inuiaqatigiit soraarnerussutissatut katersaanut aalajangersimasunut akileraarutitigut oqilisaassinikuupput. Akileraartarnikkut oqilisaanermi pineqarput soraarninngornissamut katersat ilaannut akiliutit ilaasa akileraarnermi ilanngaatigineqarsinnaanerat, aningaasanngorlugilli tunniussat akileraarusigassaallutilluunniit akitsuutinik akiliiffigisassaallutik. Taamaalilluni akileraartarnikkut oqilisaaneq imatut aaqqissuussangilaq soraarnerussutisiaqarnissamik aaqqissuussinerit akileraarutaasussaanatik, akileraarusiinerli aningaasanik tunniussinermi aatsaat pissalluni.

Ullumikkut soraarnerussutissanut aalajangersimasunut katersanut akiliutit akileraarutinut ilanngaatigineqarsinnaapput, danskinit imaluunniit kalaallinit pigineqartunik soraarnerussutinut katersivinnut akilersuisoqarnersoq apeqqutaatinneqangilaq. Soraarnerussutisiariatut tunniunneqartut ukiumut akileraarutinik immersuinermi ukiuni tunniussiviusuni ilanngullugit isertitatut nalu-naarneqartussaapput, inunnullu soraarnerussutit tunniunneqarnerini nunatsinnit nuussimasunut nunatsinnut  akileraartussaatitaaneq atorunnaarsimasarpoq.

Akileraarutitigut oqilisaassanik soraarnerussutissanik katersivittut aaqqissuussanit ukiumut millionerpassuit isertinneqarlutillu tunniunneqartarput,

  amerlanerpaallu Danmarkimi Livs - aamma Pensionsselskab-inut sillimmasiissutaasarlutik. Aningaasat taamak amerlatigisut inuiaat aningaasaqarnerannut pingaaruteqarlutillu akileraarusersueriaatsikkut iluaqutigineqqarsinnaammata, inuiaqatigiit kallallit soraarnerussutissanik katerisiviit pineqartut arlaatigut killilersorneqarnissaat annertuumik soqutigisariaqarpaat.

Inuiaat aningaasaqarnerat eqqarsaatigalugu naalagaaffeqatigiinnerup iluani sumi soraarnerussutisiassanik katersisoqarnersoq sumilu akileraarusiisoqarnersoq soqutaanngitsutut taaneqarsinnaanngilaq.

Taamattumik soraarnerussutisiassat nunatta avataani tunniunneqartut akileraarusersorsinnaanerata inuiaqatigiinnit kalaallinit annaasaqaatigiuaannarneqassanersoq naalakkersuinikkut oqallisigineqartariaqarpoq.

Ullumikkut SISA-p PFA Soraarneq-llu pilersinneqarsimapput taamaalillunilu nunatsinni soraarnerussutissanik katersaat aaqqissuunneqarneranni aalajangersaanissamut tunngavissat pioreerlutik. Soorluttaaq SISA PFA Soraarneq-llu  qaqugukkulluunniit sapinngisamik annertunerpaamik inunnut sillimmasiisarfimmit sukkulluunniit pisussaaffimmut naammassinnissinnaanerat inatsisit tunngavingalugit ingerlanneqartut.

Taamaattumik soraarnerussutissanik katersivinnut/karsinut nunatsinniittunut akiliutit kisimik ilanngaatigineqarsinnaasunngorlugit ilanngaasersuisinnaanermut malittarisassat allanngortinnissaat pissusissamisoortuusariaqarpoq.Tamatuma peqatigisaanik peqqissaartumik isumaliutigineqartariaqarpoq inuit Kalaallit Nunaannit nuussimasut soraarnerussutisianik tunineqartillugit Kalaallit Nunaat, nunatut aallaaviusumik akileraaruteqarfiusutut taaneqartutut Danmarikumut isumaqatigiissuteqarnikkut, soraarnerussutisianik tunniussat Kalaallit Nunaanni kisimi akileraarsuserneqartussanngorlugit, taamaalillunilu marloriaammik akileraaruteqartitaanissaq pinngitsoortussanngorlugu, akileraarusiisuusussatut (taamaalillunilu aamma iluanaarutinik pissarsisussatut) piginnaatitaasariaqannginnersoq.

Naluneqanngitsutut Danmarki Kalaallillu Nunaat inuit marloriaammik akileraartannginnissaannik isumaqatigiissuteqarput, taassumalu kinguneralugu inuit marloriaammik akileraartannginnissaat, soorluttaaq Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni inuit, isertitat il.il. nunanut taakkununnga marlunnut attuumassuteqartut, pillugit isumaqatigiissut akileraarusiisinnaatitaanerup agguataarneqarnissaanik aalajangersagartaqartoq.

Inuilli nuussimasut - Kalaallit Nunaannut akileraartussaaatitaasimanermik nalaani - nunatsinni akileraaruserneqarnermikkut ilanngaatinik pissarsisimasut, Danmarkimut nooreernermik kingorna soraarnerussutisiaqartitsivimmit tunineqartut - akileraarusiiffigineqarsinnaanerisa nunatsinnit tiguneqarnissaa pingaartutut kissaatigineqartariaqarpoq.

Ukiunimi kingullerni aamma EU iluani nunat arlallit - assersuutigalugu Danmarki - nunat aallaaviusumik akileraaruteqarfiit pillugit, soraarnerussutisiaqalersut europami nunanut allanut akile-raarutikinnerusunut qimarnullutik nuuttarneri pinngitsoortinniarlugit isumaqatigiissusiorniartarsimapput.

Tunngaviusumik isigalugu isumaqarpunga soorunami kikkulluunniit sumiluunniit soraarnerussutisiassaminnik pitsaanerusorisaminnik inissiisinnaatitaasariaqartut, piffissamili katersiffiup nalaani soraarnerussutisiassatut katersaanik inuiaqatigiit akileraartarnikkut oqilisaassitillugit, inuiaqatigiit soraarnerussutisianik tunniussanik akileraarusiinissamik piginnaatitaasariaqarput.

Isumaqarpunga inuit nunatsinni soraarnerussutisianik katersivinni/karsini soraarnerussutisianik inissiisut kisimik akiliutimik akileraarutinit ilanngaatiginissaannut piginnaatitaassasut. Soorluttaaq inunnut nuussimasunut soraarnerussutissanik tunniussisoqartillugu, Damarkimut Nunanullu Avannarliit sinnerinut nunatut aallaaviusumik akileraaruteqarfiusutut Kalaallit Nunaat kisimi akileraarusiisinnaasariaqartoq (taamaallillunilu aamma iluanaarutinik pissarsisinnaasariaqartoq).

Taamatut saqqummiussinikkut partiit allat pineqartumut naliliinerat paaserusuppara, aammalu Naalakkersuisut tassunga tunngatillugu qanoq ataatsimut takorluugaqarlutillu pilersaaruteqarnersut tusarusullugu.

Oqallilluarnissaq neriuutigalugu.