10. mødedag, onsdag den 10. maj 2006, kl. 13:00

20120913 09:26:08
10. mødedag, onsdag den 10. maj 2006, kl. 13:00

Pkt. 68:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at sørge for, at modtagere af børnetilskud, ikke behøver at ansøge hver gang.

(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

(1. behandling)

 

 

Pkt. 59:

Forslag til Landstingsbeslutning om, at private døgninstitutioner sidestilles med Hjemmestyre institutioner således, at kommunerne også får dækket 50 procent af udgifterne, når kommunerne får anbragt børn og unge på private institutioner.

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

(1. behandling)

 

 

Pkt. 70:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at unge døve, der ikke længere går i børneskolen, i fremtiden fortsat skal kunne bo på Uiluiit, således at de kan få mulighed for at uddanne sig videre derfra.

(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

(1. behandling)

 

 

Pkt. 54:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret på EM 2006 pålægges at fremsætte et forslag til ændring af Landstingslov om Indkomstskat § 26 a stk. 1, således at selskabsskatten for fuldt og begrænset skattepligtige selskaber m.v. nedsættes til 30 % med virkning fra 1. januar 2007.

(Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne)

(1. behandling)

(Pkt. 54 og pkt. 85 behandles i sammenhæng)

 

 

Pkt. 85:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte et forslag til ændring af Landstingslov om Indkomstskat således at selskabsskatten for fuldt og begrænset skattepligtige selskaber m.m. jf. indkomstskattelovens § 26 a, stk. 1 nedsættes til 30%.

(Landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Thomas Kristensen, Kristian Jeremiassen, Atassut)

(1. behandling)

(Pkt. 85 og pkt. 54 behandles i sammenhæng)

 

 

Pkt. 7:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret med virkning fra 1. januar 2007 pålægges at ændre taksterne i cirkulære nummer 248 af 1. januar 2005 om gældende sociale kontantydelser, således at lomme- og tøjpenge, der ydes til børn og unge under anbringelse hos almindelige og professionelle plejefamilier samt i Hjemmestyrets døgninstitutioner, jf. cirkulærets § 12, fastlægges efter en ny skala med følgende trin:

1.   Børn fra 0 til 4 år modtager pr. døgn 36,00 kr.

2.   Børn fra 5 til 10 år modtager pr. døgn 42,00 kr.

3.   Børn fra 11 til 14 år modtager pr. døgn 50,00 kr.

4.   Børn fra 15 til 18 år modtager pr. døgn 66,00 kr.

Landsstyret pålægges endvidere at kompensere kommunerne for deres andel af de hermed forøgede udgifter i forbindelse med de kommende bloktilskudsforhandlinger med KANUKOKA.

(Landstingsmedlem Esmar Bergstrøm, Demokraterne)

(2. behandling)

 

 

Pkt. 8:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte et ændringsforslag til Finanslovsforslaget for 2006, således at den foreslåede takst for almindeligt løbende underholdsbidrag hæves til 5.394 kr. pr. barn pr. halvår.

(Landstingsmedlem Esmar Bergstrøm, Demokraterne)

(2. behandling)

 

 

Pkt. 33:

Hermed stilles et beslutningsforslag om, at Landsstyret pålægges til at fremsætte et ændringsforslag til Landstingsforordning nr. 2, af 3. marts 1994 om, at underholdsbidrag til børn m.v. samt tilskud i forbindelse med adoption ændres således, at grundbeløbene til de nævnte ydelser forhøjes.

(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

(2. behandling)

 

 

Pkt. 74:

Forslag til forespørgselsdebat: Hvordan kan vi minimere forældres misrøgt af deres børn; samt hvordan kan vi lette børns tilbagevenden til forældrene efter anbringelse udenfor hjemmene.

(Landstingsmedlem Tommy Marø, Siumut)