13. mødedag, onsdag den 15. marts 2006, kl. 13:00

20120913 09:26:22
13. mødedag, onsdag den 15. marts 2006, kl. 13:00

Pkt. 61:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret med virkning fra 1. januar 2007 pålægges at ændre taksterne i cirkulære nummer 248 af 1. januar 2005 om gældende sociale kontantydelser, således at lomme- og Tøjpenge, der ydes til børn og unge under anbringelse hos almindelige og professionelle plejefamilier samt i Hjemmestyrets døgninstitutioner, jf. cirkulærets § 12, fastlægges efter en ny skala med følgende trin:

1.      Børn fra 0 til 4 år modtager pr. døgn 36,00 kr.

2.      Børn fra 5 til 10 år modtager pr. døgn 42,00 kr.

3.      Børn fra 11 til 14 år modtager pr. døgn 50,00 kr.

4.      Børn fra 15 til 18 år modtager pr. døgn 66,00 kr.

Landsstyret pålægges endvidere at kompensere kommunerne for deres andel af de hermed forøgede udgifter i forbindelse med de kommende bloktilskudsforhandlinger med KANUKOKA.

(Landstingsmedlem Esmar Bergstrøm, Demokraterne)

(1. behandling)

(2. behandling FM 2006)

 

 

Pkt. 8:

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret.

(Landstingets Formandskab)

(2. behandling)

 

 

Pkt. 52:

Forslag til landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at tilvejebringe et rabatsystem for rejsende unge (ungdomsrabat).

(Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

(2. behandling)

 

 

Pkt. 48:

Spørgsmål til landstyret: Hvad er Landsstyrets planer for at bygge en ny kirke i Nuussuaq, Nuuk, og følger eller deltager Landstyret i den komite, der arbejder for at bygge en ny kirke?

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

 

 

Pkt. 85:

Spørgsmål til Landsstyret: Landsstyret bedes oplyse om den agter at sikre mulighed for salg af bøger f.eks. gennem de eksisterende folkebiblioteker eller gennem andre særlige arrangementer?

(Landstingsmedlem Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit)

 

 

Pkt. 87:

Spørgsmål til Landsstyret: Hvornår kan det forventes at en obligatorisk skolemadsordning i folkeskolen bliver indført i hele Grønland og er det realistisk at en sådan ordning allerede kan virkeliggøres fra og med skoleåret 2006/2007?

(Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit)

 

 

Pkt. 103:

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke planer har Landsstyret omkring den fremtidige strukturering af menighedsarbejdet i et samarbejde mellem menigheden, menighedsrepræsentationerne og Landsstyremedlemmet for kirken?

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)