dagsordenens punkt 01-2 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag den 30 september 1994 kl. 11.05.
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Ærede medlemmer af Grønlands Landsting; kære medborgere.
Landstingsformanden har netop åbnet Landstingets Efterårssamling 1994 - det
nuværende landstings sidste lejlighed til en grundig debat om vor fælles
fremtid.
Hvor står Grønland i udviklingen, efter
hjemmestyrets første 15 år? Hvilke mål har vi for den videre udvikling af vort
land? Og hvilke krav og muligheder står foran os, hvis vi skal nå vore mål?
De opgaver, der står foran os i de kommende år,
vil ikke blive mindre eller lettere end de opgaver, der har præget
hjemmestyrets første 15 år.
Vi er alle enige om, at vi ønsker flere og bedre
valgmuligheder. Vi ønsker arbejde til alle, bolig til alle, uddannelse til alle
og sundhed for alle. Vi ønsker at fastholde og udvikle vor kulturelle egenart.
Vi ønsker større retfærdighed og social tryghed for alle. Vi ønsker bedre
vilkår for de svagest stillede. Vi ønsker økonomisk vækst og en højere
levestandard.
Vi ønsker med andre ord at bevare og udvikle de
bedste sider af Grønland som et velfærdssamfund. Disse ønsker og mål har været
udgangspunktet for det politiske arbejde i det nuværende landsstyre. De må
også stå øverst på dagsordenen i det videre politiske arbejde.
Men ønsker vi at udvikle vort samfund og skabe
bedre levevilkår for befolkningen, må vi tage alvorligt fat om udviklingen af
erhvervslivet. Der må udvikles et erhvervsliv, stærkt nok til at skabe de
indtægter, der i fremtiden skal dække samfundets forsørgerbyrde og
befolkningens ønsker om velfærd og vækst.
Statens bloktilskud til Grønland udgør i dag
næsten 50 % af vore indtægter fra omverdenen. Til gengæld udgør
eksportindtægterne blot 40 %. Der er altså langt fra tale om en selvbærende
økonomi i Grønland. Ønsker vi et styrket indtægtsgrundlag for befolkningens
velfærd i fremtiden, må der ske en kraftig vækst i eksportindtjeningen og i
valutaindtjeningen.
Det vil være en udvikling, som tager mange år.
Men tiden er ikke med os. Behovet for nye indtægter til samfundet vil stige fra
år til år, alene som følge af stigende udgifter til et stigende antal ældre og
børn.
Det er derfor landsstyrets opfattelse, at
udviklingen af et stærkt erhvervsliv stiller krav til hjemmestyrets økonomiske
politik og erhvervspolitikken. Konkurrenceevnen må forbedres markant. Derudover
må den private sektor gives bedre vækstbetingelser, i form af en mere effektiv
infrastruktur og en mindre offentlig dominans i erhvervslivet. Og endelig må
hjemmestyret fortsætte erhvervsudviklingen på de områder, der rummer de bedste
muligheder.
Landsstyret har i sit arbejde taget de første
store skridt til at skabe bedre forudsætninger for økonomisk vækst i Grønland.
Først og fremmest har vi prioriteret vore
anlægsinvesteringer til en bedre og billigere infrastruktur. Der er sket en
modernisering og billiggørelse i energiforsyningen, med vandkraftværket i
Buksefjorden. Der er gennemført en omlægning i transportsystemet og vareforsyningen,
med containeriseringen og omdannelsen af KNI. Der sker en teknologisk fornyelse
i telekommunikationen. Der er gen-nemført takstreduktioner på el og vand for
fiskeindustrien samt afgiftslettelser for erhvervslivet. Initiativer, som har
muliggjort lavere priser for forbrugerne og bedre vilkår for erhvervslivet.
Et lavere omkostningsniveau vil også være nøglen
til økonomisk vækst og erhvervsudvikling fremover. Der skal være lyst til at
investere i Grønland og det bliver der kun, hvis vi kan tilbyde et konkurrencedygtigt
omkostningsniveau. Det kræver blandt andet en konkurrencedygtig
lønudvikling, højere produktivitet og lavere omkostninger til kommunikation, transport,
el og varme. Endvidere vil et lavere omkostningsniveau give et bedre grundlag
for at afvikle de subsidieordninger, som lægger beslag på store dele af
finanslovens udgiftsbudget.
Samtidig med intiativerne til en forbedring af
konkurrenceevnen har vi investeret store beløb i erhvervsudvik-lingen.
Specielt i turismeudvikling, på råstofområdet og i udviklingen af en
levedygtig fiskerisektor.
Landsstyret har prioriteret turismeudviklingen
som et indsatsområde, og resultaterne viser sig nu. Fra 1993 til 1994 er
antallet af turister fordoblet og turisterhvervet forventer yderligere 5000
flere turister til næste år. Vor smukke natur er et af de bedste råstoffer, vi
har. Værner vi om naturen, står vi med en ressource, som al-drig forgår. Dermed
også et erhvervsgrundlag, som kan blive en af vore vigtigste indtægtskilder.
Den videre udvikling af turismen stiller krav om,
at transporten bliver billigere, at turistbranchen styrkes med nye uddannelser
og at kapaciteten i modtagesystemet udbygges.
Vi har også øget aktiviteterne på råstofområdet,
med vore egne aktiviteter i hjemmestyrets Råstofkontor og hos selskaber som
Nuna Oil A/S og Platinova A/S. Vi så natur-ligvis helst, at der allerede i dag
var en mineindustri i gang. Det er dér, indtægterne og arbejdspladserne
ligger.
Vi ved, at vores undergrund rummer både olie, gas
og mineraler. Derfor må vi fastholde og udvikle interessen for Grønland som et
land med rige muligheder. Udviklingen på råstofområdet vil blive nærmere
belyst i landsstyrets råstofpolitiske redegørelse senere under landstingssamlingen.
Endelig vil jeg fremhæve Grønlands
Erhvervsudviklingsselskab A/S, SULISA, som et nyt initiativ for udvikling.
Både i det eksisterende erhvervsliv og med investering i nye virksomheder.
Selskabets ledelse og forretningsplan er nu på plads og de kommende års aktiviteter
vil vise, hvor store udviklingsmuligheder vi har, for selv at skabe en
erhvervsudvikling ved siden af fiskeriet, turismen og råstofområdet.
Det er vigtigt, at konkrete udviklingsprojekter
og dan-nelsen af nye virksomheder foregår på de præmisser, som nu engang gælder
i erhvervslivet. Det skaber de bedste chancer for, at den nødvendige
risikovillighed og forretningsmæssige indstilling kan bruges rigtigt, til at
skabe levedygtige virksomheder.
Omdannelsen af de hjemmestyreejede virksomheder
til selvstændige aktieselskaber er i sig selv et vigtigt led i
erhvervsudviklingen, idet selvstændiggørelsen af Grønlands store virksomheder
er en forudsætning for, at de kan blive en del af den private sektor og at vi
kan bruge selskaberne til at tiltrække kapital udefra og skabe vækst i
erhvervslivet.
Vi har investeret betydelige ressourcer i
skabelsen af virksomheder, som kan overleve og udvikle sig på et økonomisk
sundt grundlag.
Aktieselskabsdannelserne har givet virksomhederne
handlefrihed til at styre efter en sund økonomi i virksomheden. Samtidig har
klare resultatkrav skabt en øget omkostningsbevidsthed, både i og uden for
virksomhederne.
Dernæst har udskillelsen af de hjemmestyreejede
virksomheder skabt en større gennemskuelighed i hjemmestyrets aktiviteter. Det
er blevet nemmere at skelne mellem forretning på den ene side og politik på den
anden side.
Endelig har dannelsen af aktieselskaber givet
virksomhederne bedre muligheder for at opbygge et samarbejde med andre i den
private sektor. Det offentlige politiske og administrative system er ikke det
bedst egnede til at indgå i forretningssamarbejder med private investorer. Der
kræves en handlekraft, som ikke kan afvente beslutningsprocesserne i det
politiske og det administrative system.
Det vil efter landsstyrets opfattelse være
naturligt, at vi som næste skridt i udviklingen inviterer private investorer
med i vore selskaber. På den måde kan vi frigøre dele af den kapital, samfundet
har bundet i virksomhederne, til brug for hjemmestyrets udvikling af fremtidens
erhvervsmuligheder. Vi kan også tilføre samfundet ny viden om ledelse,
teknologi og virksomhedsudvikling. Endelig kan vi ad denne vej øge kendskabet
til Grønland, som et mål for investeringer i privat virksomhed.
En stærk privat sektor kræver privat kapital,
privat initiativ, risikovillighed, professionel know how og ev-nen til at
skabe en virksomhed ud af den den rigtige ide. Et privat medejerskab i de hjemmestyreejede
aktieselskaber ville fremme virksomhedernes selvstændiggørelse og
uafhængighed samtidig med, at der naturligt åbnes for nye forretningsmuligheder
i kraft af en bredere deltagelse i selskabernes ledelse.
Samtidig må det politiske system arbejde for, at
den politiske påvirkning af virksomhederne i fremtiden orienteres mod de
rammer, lovene om de enkelte selskaber fastlægger, og de bevillinger, vi yder
som betaling for virksomhedernes samfundspålagte opgaver.
Vi har fra statens tid arvet et samfund, hvor
myndighederne hverken krævede eller ønskede selvstændigt ansvar og initiativ
hos den enkelte. Det må være en opgave for hjemmestyret, at arbejde for et
opgør med dette problem.
Ved at frigøre den private sektor fra det
offentliges styring og dominans giver vi vore igangsættere det nødvendige
spillerum. Vi kan dermed bidrage til, at der i vort samfund skabes en god
igangsætterånd. Lysten og modet hos den enkelte, til selv at prøve, til selv
at tage et initiativ og prøve ideerne af i praksis, er nødvendige i en dynamisk
og fremadrettet erhvervsudvik-ling.
Det, at vi stimulerer en igangsætterånd i
samfundet, er med andre ord en forudsætning for det Fremtidens Grønland,
landsstyret ønsker.
Det må være et særligt indsatsområde, at der i de
kom-mende år bruges flere ressourcer på at uddanne Grønlands ungdom til at tage del i
erhvervsudviklingen. Processen med en gennemgribende revision af uddannelsessystemet
er igangsat. De kommende år fordrer en langt større indsats for at opfylde de
fremtidige målsætninger.
Perspektivet må være, at ungdommen motiveres og
kvalificeres til at tage del i erhvervslivets ledelse og ud-vikling, med en
mere erhvervsorienteret uddannelsespolitik. På områder som økonomi,
virksomhedsledelse, tekniske og erhvervsorienterede højere uddannelser er vi
langt fra nået op på et niveau, som kan møde fremtidens udfordringer.
Der må skabes bedre tilbud om efter- og
videreuddannelser, så den arbejdende del af befolkningen er bedre kvalificeret
til morgendagens krav. Der må også ske en erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteret
udvikling i uddannelserne for de unge, så de er bedre rustet til at løfte
arven fra vores generation og skabe Fremtidens Grønland.
Et andet område, hvor hjemmestyret aktivt kan bidrage
til at fremme erhvervslivets udviklingsmuligheder, er at sørge for den bedst
mulige erhvervslovgivning. Som et konkret initiativ fremlægger landsstyret
derfor et forslag til modernisering af erhvervslovgivningen under denne
landstingssamling. Landsstyret foreslår en ajourføring af
erhvervslovgivningen, så den i videst muligt omfang svarer til den danske
lovgivning og dermed reelt erhvervslovgivningen i hele Vesteuropa. Det vil
styrke vore muligheder for at tiltrække fremmede investorer. Det vil samtidig
styrke mulighederne i fremtiden, for at grønlandske selskaber kan investere i
udlandet.
Hjemmestyret har ikke mulighed for at skabe
udviklingen af en stærk privat sektor alene. Tværtimod må vi imødese, at en
stadig større del af landskassens udgifter fremover vil gå til at løse
egentlige samfundsopgaver på socialområdet, sundhedsområdet,
uddannelsesområdet og i generelle konkurrenceevneforbedringer. Landstinget bør
derfor indrette politikken efter et nyt syn på hjemmestyrets rolle i
Fremtidens Grønland, hvor der i højere grad tages udgangspunkt i, hvad den
offentlige sektor og den private sektor hver især er bedst til.
Hjemmestyret må i en sådan arbejdsdeling
koncentrere sig om befolkningens tarv og at give erhvervslivet de betingelser,
der kan fremme en økonomisk vækst i den private sektor.
De grundliggende problemstillinger og
udviklingsmål, jeg har fremhævet, er grundigt belyst og analyseret i den
landsplanredegørelse, landsstyret fremlægger senere under denne
landstingssamling. Med stabiliseringen af landskassens økonomi og med
initiativerne til forbedring af erhvervslivets vækstbetingelser har landsstyret
taget fat om en langsigtet løsning af problemerne. I landsplanredegørelsen vil
det være nærmere beskrevet hvilke krav, en målrettet indsats for økonomisk
vækst vil stille til hjemmestyrets politik.
Landsstyret har i hele valgperioden gennemført en
socialt afbalanceret politik, når finanslovens udgifter skal prioriteres. Vi
har vist, at selv med begrænsede økonomiske rammer kan det lade sig gøre. Både
at skabe de nødvendige overskud til afvikling af landskassens gæld, at gøre en
indsats for de svagest stillede, at skabe forbedringer i befolkningens
levevilkår og at forbedre erhvervslivets vækstbetingelser. Nøglen til disse
resultater har været et lavere omkostningsniveau i samfundet, til gavn for
familierne såvel som virksomhederne.
Men det stiller krav at fastholde denne balance i
hjem-mestyrets økonomi. Det er nødvendigt, at ambitionerne ikke overstiger samfundets
økonomiske formåen. Derfor har landsstyret fastholdt, at landskassens udgifter
skal afpasses efter indtægterne. Resultaterne af den sociale balance i
landsstyrets økonomiske politik kan blandt andet ses i den kendsgerning, at
inflationen har været historisk lav - i gennemsnit under een procent om året
fra juli 1991 til juli 1994 - så der er skabt reallønsforbedringer for alle de
store lønmodtagergrupper, selv med lave lønstigninger.
I landsstyrets forslag til finanslov for 1995 har
vi fastholdt denne økonomiske politik. Hovedlinierne i finanslovforslaget er
derfor:
- Landsstyret fastholder et overskud på 150 mill.
kr. hvert år til afvikling af landskassens gæld.
- Landsstyret bevarer en balance i finansloven,
som tager hensyn til samfundsøkonomien og de svagest stillede i
befolkningen. Derfor indeholder finanslovforslaget ingen skattestigninger,
ingen afgiftsstigninger, ingen huslejestigninger, ingen stigninger i forbrugstaksterne
og ingen forringelser i de sociale ydelser. Derudover er der indarbejdet kon-krete
initiativer og forbedringer, på tværs af de enkelte landsstyreområder.
- Landsstyret fortsætter beskæftigelsesindsatsen,
den målrettede erhvervsudvikling samt et højt investeringsniveau på de
områder, hvor vi kan forbedre infrastrukturen og nedbringe omkostningsniveauet.
Jeg skal ikke foregribe Landstingets
forhandlinger om finansloven for 1995, som påbegyndes i næste uge. I stedet vil
jeg, som bidrag til Landstingets åbningsdebat, fremhæve vigtige elementer fra
finanslovforslaget sammen med præsentationen af enkelte af de forslag og
redegørelser, landsstyret fremlægger til denne landstingssamling.
For at styrke levevilkårene og
erhvervsmulighederne i bygderne har landsstyret i forslaget til finanslov
indarbejdet en fortsat udbygning af indhandlingsfaciliteterne, udbygningen af sundhedsbetjeningen, forbedringer
i KNI Pilersuisoq A/S's bygdefaciliteter, udbygning af el- og vandforsyningen,
miljøforbedringer samt en øget indsats for en forbedring af boligforsyningen i
bygderne. Lands-styret foreslår, at bevillingerne til boligformål i bygd-erne
fordobles, allerede med virkning fra 1995, så der i de næste 4 år anvendes i
alt 224 mill. kr. til en for-bedring af boligstandarden og boligforsyningen i
bygderne.
Landsstyrets særlige beskæftigelsesindsats, som i
de se-nere år har givet samfundet en betydelig merbeskæftigelse, er videreført
og udbygget i forslaget til finanslov. Der er i 1995 afsat i alt 80 mill. kr.,
til en fortsættelse af Projekt Råvarekøb, til mandtimeordningen og til
renoverings- og anlægsopgaver. Den samlede beskæftigelseseffekt af
landsstyrets forslag er beregnet til mellem 400 og 600 helårsstillinger i 1995.
Det svarer til en reduktion af den gennemsnitlige ledighed pr. år med 20 - 25
procent.
I finanslovforslaget har landsstyret endvidere
sikret bevillinger til en udvidelse af landingsbanestrukturen, som Landstinget
tilsluttede sig under efterårssamlingen i 1993. Flytrafiksystemet er vort
væsentligste bindeled mellem landsdelene og et effektivt og konkurrencedygtigt
trafiksystem er en vigtig forudsætning for vækst i erhvervslivet.
Det er samtidig vigtigt, at anlægsarbejderne
tilrettelægges efter den størst mulige grønlandske deltagelse. Det er derfor
en klar målsætning, at der i valget af udbudsform og i anlægstakten tages
hensyn til de grønlandske virksomheders kapacitet og de lokale arbejdskraftressourcer.
Beskæftigelsen for den grønlandske arbejdskraft skal være størst mulig.
Et af de første skridt i udbygningen af
landingsbanestrukturen må være, at der træffes beslutning om en fornuftig
rækkefølge i anlægsarbejderne. Landsstyret vil derfor fremlægge et omfattende
og uddybende materiale til landstingssamlingen, som kan anvendes i Landstingets
prioritering af udbygningsrækkefølgen for de nye regionale landingsbaner.
Med etableringen af regionale landingsbaner i
Vestgrønland vil der være skabt en væsentlig forbedring. Dels for trafikken
internt i Grønland og for landsdelenes trafikforbindelse til omverdenen. Dels
for erhvervslivets udviklingsmuligheder i de enkelte landsdele.
Det er samtidig landsstyrets opfattelse, at en
yderligere effektivisering og en billiggørelse af trafiksystemet må
prioriteres, da et effektivt trafiksystemet er af afgørende betydning for
erhvervslivets udviklingsmuligheder.
Landsstyret fremlagde under efterårssamlingen
1993 en rapport, som viser en betydelig samfundsøkonomisk gevinst ved at
investere i anlæggelsen af en atlantlufthavn i Nuuk. Rapporten viser, at da
ca. halvdelen af alle passagerer i atlantbeflyvningen skal til og fra Nuuk, vil
en direkte beflyvning af Nuuk i sig selv være en god investering. Dertil
kommer, at Grønland som mål for udenlandske investeringer bør have en direkte
flyforbindelse til og fra vores hovedstad. Det er derfor landsstyrets
opfattelse, at fordele og ulemper ved etableringen af en atlantlufthavn i Nuuk
bør analyseres nøje, så det allerede til næste år bliver muligt at tage
stilling til, om vi skal gå ind i et sådant projekt.
Der er for mig ingen tvivl om, at en atlantlufthavn
i Nuuk i sig selv vil være et væsentligt skridt i at til-byde bedre
udviklingsmuligheder for erhvervslivet i hele Grønland, forudsat at analysen
bekræfter projektets økonomiske forsvarlighed og at der kan tilvejebringes en
gunstig finansieringsmulighed. Samtidig ser jeg, med det øvrige landingsbaneprojekt,
ingen fare for, at erhvervslivets udviklingsmuligheder i andre dele af landet
derved forringes.
I 1995 skal der forhandles overenskomster på hele
det offentlige arbejdsmarked. Der er i de senere år skabt
forhandlingsresultater, hvor lønstigningerne under eet ikke har overskredet
samfundets betalingsevne. Der har samtidig været plads til en lønudligning
mellem den grønlandske og den tilkaldte arbejdskraft. Disse resultater er
skabt i enighed mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, ud fra en fælles
forståelse af vores økonomiske situation og ud fra en solidarisk enighed om, at
der nu må skabes lighed på arbejdsmarkedet.
En udvikling af Grønlands konkurrenceevne til et
niveau, som tåler sammenligning med andre lande og vore konkurrenter, vil som
noget af det væsentligste kræve en lavere vækst i lønudgifterne end hos vore
konkurrenter. En sådan lønudvikling må til gengæld modsvares af en
fortsættelse af den omkostningsdæmpende politik, så lønmodtagernes realløn ikke
forringes.
Landsstyret er derfor af den opfattelse, at der
skal indledes et samarbejde mellem alle arbejdsmarkedets parter om en ansvarlig
lønpolitik. Det vil være et af vore væsentligste redskaber til at skabe vækst i
erhvervslivet og i beskæftigelsen. Behovet for forbedringer i
konkurrenceevnen gør, at der må udvises større kreativitet og mere fantasi, end
vi tidligere har været vant til, for at finde samfundsøkonomisk holdbare løsninger.
Landsstyret har ført en økonomisk politik, som
tilgodeser den grønlandske familie, på
trods af de trange økonomiske vilkår. Det er landsstyrets opfattelse, at der må
skabes yderligere forbedringer i familiernes vilkår. Derfor har landsstyret
gennemført en levevilkårsundersøgelse, der skal dokumentere problemerne og
pege på mulighederne for forbedringer. Landsstyret finder, på baggrund af undersøgelsen,
at der bør arbejdes konkret med forbedringer for småbørnsfamilierne, mere
familievenlige arbejdstider og bedre økonomiske vilkår for børnefamilierne
generelt. På baggrund af landsstyrets finanslovforslag og lovforslagene, netop
på familieområdet, vil der være lejlighed til at drøfte forbedringer, allerede
under denne samling.
Resultatet af Grønlands forhandlinger med EU om
en ny fiskeriaftale vil blive fremlagt for Landstinget under denne samling.
Fiskeriaftalen sikrer, at der for de kommende 6 år er skabt ro om denne del af
finansloven, endda med en stigning i EU's årlige betalinger på ca. 25 mill. kr.
Der er, som noget nyt, aftalt muligheder for et konkret fiskerisamarbejde
mellem grønlandske selskaber og rederier fra EU. Hvis Grønland forstår at
udnytte disse muligheder, kan der udvikles et samarbejde om fiskeri efter nye
arter i vore farvande, som kan skabe nye indtægter, nye arbejdspladser og
større bredde i fiskerierhvervet. På den baggrund er det landsstyrets håb,
at Landstinget vil tages positivt imod aftalen.
Der er brug for, at fiskerierhvervet får nye
udviklingsmuligheder. Den væsentligste udviklingsmulighed består i at sikre
fiskerierhvervet en langsigtet økonomisk levedygtighed. I det havgående fiskeri
er strukturtilpasningen ved at være gennemført, med mærkbare forbedringer i
rederiernes økonomi som et synligt resultat. Derimod står vi fortsat foran en
løsning for det indenskærs fiskeri, som både sikrer en bæredygtig udnyttelse
af ressourcerne og et levedygtigt erhverv. Det er landsstyrets opfattelse, at der også hér må ske en reduktion
af den samlede kapacitet, af hensyn til erhvervets levedygtighed i fremtiden.
Det er glædeligt, at fiskeriet efter hellefisk er
i udvikling. Det betyder øgede indkomster til mange fami-lier i Nordgrønland,
hvor de alternative erhvervsmuligheder er begrænsede. Det betyder flere råvarer
til fabrikkerne, til gavn for beskæftigelsen og eksporten. Og endelig har de
udenskærs hellefiskeressourcer en stor betydning for vore fiskeriaftaler med
andre fiskerinationer. De giver rederierne mulighed for at fiske med
fortjeneste i andre farvande. Alene i 1993 har fiskeriet i fremmede farvande
skabt 140 årsindkomster for besætningsmedlemmerne, uden behov for offentlige
tilskud.
For så vidt angår jollefiskernes vilkår i
udøvelsen af deres erhverv, fremsætter landsstyret senere under sam-lingen
forslag om en fornyelse af erhvervsstøtteforordningen. Landsstyrets forslag
indeholder blandt andet den forbedring, at der indføres støttemuligheder for
jollefiskererhvervet.
Landsstyret vil til denne landstingssamling
fremlægge en redegørelse om fangererhvervet. Redegørelsen vil understrege
budskabet om, at erhvervets langsigtede udvikling fortsat kræver en bæredygtig
udnyttelse af fangstdyrene.
Den bæredygtige udnyttelse af vore ressourcer er
også vigtig, af hensyn til respekten for Grønland som et miljø- og
ressourcebevidst land. Betydningen heraf kan måske være vanskelig at se med
første øjekast. Men det er landsstyrets opfattelse, at den internationale anerkendelse
af vores politik, netop på dette område, er af uvurderlig betydning for udviklingen
af vore samhandelsmuligheder og den støtte, vi kan opnå hos vore
samarbejdspartnere.
Vi lever i et verdenssamfund, hvor udvekslingen
af varer, informationer og kultur sker med stor hastighed på tværs af
landegrænserne. En udvikling, som stiller store krav til et folk, der ønsker
at være en del af verdenssamfundet. Vi må bruge det internationale samarbejde
til at udvikle andre landes kendskab til Grønland og vores viden om andre
samfund.
Landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse vil
bygge på disse udgangspunkter. Grønlands engagement i det internationale
samarbejde har nået et omfang, som gør det nødvendigt at forstærke og løbende
justere den overordnede strategi for vort udenrigspolitiske engagement. Derfor
vil landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse indeholde forslag til mål og
prioriteringer i det internationale samarbejde. Forslag til, hvordan vi i
verdenssamfundet bedst kan fremme vore interesser og øge kendskabet til
Grønland.
I erkendelse af, at der ikke er sket en
gennemgribende revision af rammerne for kommunernes virke siden kommunalreformen
i 1975, har landsstyret fundet tiden inde, til at se kommunernes organisation,
deres virke og relationerne mellem kommunerne og hjemmestyret i et nyt lys.
Landsstyret tog derfor initiativ til nedsættelse af Kommunalreformkommissionen.
Det er med forventning, landsstyret ser frem til
kommunalreformkommissionens afsluttende betænkning og de lovforslag, der
ledsager denne. Kommunalreformkommissionens forslag til den fremtidige byrde-
og opgavefordeling, en ny styrelseslov for kommunerne og en afklaring af
kommunernes fremtidige deltagelse i erhvervsprojekter vil være en god
afslutning på dette arbejde. Vi er dermed nået langt i moderniseringen af hele
den offentlige sektor.
I hjemmestyret har vi gennemført en omstilling og
modernisering af de sagsområder, vi har overtaget fra staten. I kommunerne
står man tilsvarende over for en
omstilling. Og med landstingets beslutning om Landstingets Ombudsmand,
sammen med de nye love om sagsbehandling og indsigt i den offentlige
forvaltning, har vi forbedret borgernes retssikkerhed over for det administrative
og det politiske system.
På trods af de mange store og svære opgaver,
Grønland står overfor i fremtiden, er vores land et godt sted at leve i. Vi er
privilegeret med et af verdens smukkeste lande med så rige muligheder, at vi
kan imødese fremtiden med glæde.
Vi er nået langt i vore bestræbelser på at skabe
et samfund, hvor der er plads til at alle borgere, uanset hvilke behov de har,
kan få et trygt og meningsfuldt liv. Et liv, hvor de menneskelige værdier kan
blive brugt til at skabe fremtiden.
Men vi kan komme langt videre i Fremtidens
Grønland.
Det kræver, at vi tør tænke i nye ideer og omsætte
disse ideer til virkelighed, så det giver en større handlefrihed for os alle.
Det er landsstyrets opfattelse, at vi er nået til
en fase i erhvervsudviklingen, hvor vi må skabe mere plads til de private. Vi
må gå aktivt ind i en politik, hvor den private sektor i samfundet får en langt
større rolle som medspiller i den erhvervsudvikling, som blev indledt, da vi
omstrukturerede de gamle monopolselskaber til moderne virksomheder.
Landsstyrets forslag er derfor, at vi nu
inviterer den private kapital med i den videre udvikling af disse
virk-somheder. Vi har bevist, at vi kan skabe levedygtige og spændende
aktieselskaber her i landet.
Når vi i denne sammenhæng taler om privat
indsats, tænker vi ikke kun på vore egne firmaer og investorer. Grønland er nu
nået så langt, at internationale firmaer og investorer bør have bedre
muligheder for at arbejde i landet, ved at der skabes et erhvervsmiljø, der er
interessant for dem.
Dette vil være et klart signal fra os om, at
Fremtidens Grønland også er et Grønland, der er villig til at dele sine
succes'er med den private sektor. Samtidig vil det også kunne frigøre dele af
den kapital, samfundet i dag har bundet i virksomhederne, så den kan bruges til
andre erhvervsfremmende investeringer.
Vi tror på, at et sådant samarbejde med den
private sektor samtidig vil kunne tilføre samfundet ny viden om ledelse,
teknologi og virksomhedsudvikling.
Vort land er et godt og spændende sted at leve og
virke i. Lad os skabe muligheden for, at det også vil være sådan i fremtiden.
Vi må aldrig glemme at skabe nye og dynamiske muligheder for vores ungdom, vore
borgere og vores velfærds sikkerhed.
Fremtidens Grønland er en udfordring til os
politikere om at tænke nyt, fremadrettet og utraditionelt. Lad os tage denne
udfordring op - også på områder, der før har været tabu.
Lad mig afslutte min åbningstale med at lykønske
Kirken og hele befolkningen med, at vi i Grønland er blevet et selvstændigt
stift, med vores egen grønlandske biskop.
Jeg vil også ønske Hr. Otto Steenholdt og Hr.
Hans Pavia Rosing tillykke med deres genvalg som Grønlands medlemmer i
Folketinget.
Endelig skal jeg udtrykke landsstyrets
forventninger og vilje til et godt samarbejde med den nye regering i Dan-mark.
Vi håber, at den positive udvikling i Danmark fort-sætter og ser frem til at
møde de nye ministre i den gode samarbejdsånd, der altid har kendetegnet forholdet
mellem regeringen og landsstyret.
Med disse ord skal jeg afslutte min åbningstale
til Landstingets efterårssamling 1994. Der ligger et stort arbejde foran os
alle og jeg ønsker alle landstingets medlemmer en god landstingssamling.
Punktet sluttet.