dagsordenens punkt 01-3 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Emilie Lennert
Mødet er åbnet.
I dag har vi åbningsdebatten, men forinden vi går
til dagsordningen, så har jeg to meddelelser.
Det første vedrører landstingsmedlem Otto
Steenholdt, som har anmodet formandsskabet om fritagelse for landstingsarbejdet
fra og med idag og frem til den 7. oktober 1994, på grund af deltagelse i
folketingets åbningsdebat i morgen tirsdag d. 4. oktober 1994.
Formandsskabet har på den baggrund indkaldt Otto
Steenholdts 1. suppleant Daniel Skifte. Jeg kan oplyse, at Daniel Skifte
opfylder valgbarhedsbetingelserne i ' 6 i
landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 om Landsstyret og Landstinget.
Jeg skal derfor spørge Landstinget om man kan
godkende, at Daniel Skifte indtræder i Landstinget under Otto Steenholdts
fravær?
Da dette er godkendt, skal jeg hermed byde Daniel
Skifte velkommen og anmode ham om at indtage sin plads i salen.
Ligeledes skal jeg meddele, at landstingsformand
Bendt Frederiksen også er fraværende i samme periode på baggrund af deltagelse
i Folketingets åbning. Bendt Frederiksen har ikke anmodet om indkaldelse af
sin suppleant. Derfor er der heller ikke indkaldt nogen suppleanter.
Og med hensyn til dagsordenen, så har
Landstingets formandskab på baggrund af partiernes ønske besluttet at rykke
dagsordenens pkt. 16, forslag til landstingsfinanslov for 1995 fra tirsdag den
4. til torsdag 6. oktober 1994.
Ligeledes har formandsskabet besluttet at
fremrykke dagsordenens pkt. 21, forslag til landstingslov om afgift på
automatspil, dagsordenens pkt. 22, forslag til landstingslov om ændring af
landstingslov om ind- og udførsel af varer, dagsordenens pkt. 23, forslag til
landstingslov om ændring af landstingslov om havneafgift og dagsordenens pkt.
24, forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat fra
torsdag den 6. oktober til tirsdag den 4 oktober 1994.
Endelig har formandsskabet besluttet at fremrykke
dagsordenens pkt. 38, forslag til Landstingets udtalelse om ændringer i
kriminalloven, som hænger nøje sammen med pkt. 21, fra torsdag d. 6 oktober til
tirsdag d. 4 oktober. Da forslaget først bliver omdelt i dag, har
formandsskabet samtidigt dispenseret
fra tidsfristen.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Landsstyreformanden indledte sin åbningstale ved
at understrege, at denne åbningsdebat er den sidste chance for en grundig
gennemgribende debat i denne sal. Fra Siumut´s side er vi parat til at deltage
i en sådan debat.
Fra Siumut´s side er vi glade for at landsstyret
klart markerer, at tiden er inde til nyvurdere de økonomiske vilkår vi lever
under med henblik på at revurdere befolkningens økonomiske vilkår gennem
velgennemtænkt og veltilrettelagt nytænkning.
Idet vi i princippet er enige i de fremførte
synspunkter, skal vi blot tilføje, at det efter vor mening er nødvendigt, at
man giver befolkningen størst muligt engagement og indforståelse med de
kommende bestræbelser for at rette på de eksisterende tilstande.
Dette ønske udspringer af, at enhver fornyelse,
hvor som helst og når som helst, sikres bedst ved, at man har befolkningen bag
sig i sine bestræbelser på at rette op på eventuelle skævheder i samfundet.
Denne fremgangsmåde har vi oplevet i forbindelse med etableringen af vort
nuværende hjemmestyre, og denne oplevelse er ikke blevet ringere med årene, der
er gået siden da. Tværtimod er vi sikre og tror på, at Siumut fortsat i høj
grad er medansvarlig for de fornyelser, der foregår i samfundet og i god
samklang med den grønlandske befolkning.
Gennem hele vort lands historie har vi hidtil
set, at vi har været foregangsmænd vedrørende ressourcebevarende udnyttelse af
havets ressourcer gennem velgennemtænkt udnyttelsespolitik i samarbejde med
vore nærmeste nabolande, nemlig Island, Færøerne og Canada. Det er nemlig den
eneste måde, hvorefter vi kan regne med fornuftig og langsigtet udnyttelse af
vore levende ressourcer.
Dette synspunkt skal vi også huske på når
landsstyret nu taler om udvidet fiskeriaktivitet i fangstdistrikterne.
Udnyttelsesgraden må man vogte godt på, hvis operationen skal være til
økonomisk gavn for disse distrikter. Det er glædeligt, at fangerne er meget
hurtige til at omstille sig fra egentligt fangererhverv til fiskerierhverv.
Dette viser, at fangerne går ind i nye muligheder med nye udfordringer og uden
at sætte sig ned og klynke over dårlige tider. Denne holdning er en opmuntrende
ting, som giver os allesammen fornyet styrke.
Derfor må man også sørge for, at fiskeriforsøgene
i Østgrønland ved Ammassalikområdet udnyttes optimalt og veltilrettelagt,
således at fiskerierhvervet på disse områder kan blive et givtigt erhverv bl.a.
ved god udnyttelse af erfaringerne fra Vestkysten. Vi er derfor glade for, at
der er igangsat lignende tiltag for Avanersuaq og Ittoqqortoormiit.
Når dette er sagt, må vi også nok engang gentage,
at det er utopisk at forestille sig, at sælskind alene kan danne det økonomiske
grundlag i fangerdistrikterne. Derfor må vi se fremad og opfordre landsstyret
til nok engang at overveje mulighederne for effektiv udnyttelse af sælspæk i
produktionsleddet.
Hvemsomhelst, som agter at være med i
produktionssektoren kan lette sine levevilkår, hvis vedkommende gives mulighed
for at være med i veltilrettelagt erhvervsstruktur med lavest mulige
driftsomkostninger. Dette har vi bevis på i forbindelse med fåreavlens udviklingsprogrammer.
Igennem disse programmer har vi vist, at det er muligt at komme videre i
udviklingen. Derfor appellerer vi til, at man for alvor overvejer bedre
udnyttelse af sælspæk i produktionen, ikke mindst gennem de nye
investeringsmuligheder, der åbner sig i SULISA. Vi kan ikke blive ved med at
snakke om sagen fra år til år.
Hvis man har planer om reduktion af
fiskeriflåden, skal vi udtale følgende : Vi forstår situationen således, at
fiskeriressourcerne udnyttes på et bæredygtigt grundlag og med større
rentabilitet end hidtil. En sådan reduktion kan kun med held gennemføres ved
at fiskerne samarbejder med hinanden og er indforståede med hinanden
vedrørende de nødvendige ændringer på området. Hvis ikke tilpasningen sker på
dette grundlag, risikerer vi blot, at flere og flere fiskere går i land.
Landsstyrets nye initiativer vedrørende
jollefiskernes situation og vilkår ser vi frem til at diskutere i løbet af
samlingen.
Vi skal dog på forhånd erklære, at jollefiskernes
udnyttelse af de levende ressourcer indgår i vores ressourcebevarende politik.
Da landsstyret fremlagde de økonomiske målsætninger
og midler hertil, pegede landsstyret på det gode i prisreduktionerne indenfor
KNI- og TELE-områderne, og det er vi enige i. Prisreduktionen på eltaksterne
for virksomhederne er en god vej at gå.
Vi vil derfor fra SIUMUT benytte lejligheden til
at henstille til landsstyret om at videreføre undersøgelser med henblik på en
generel nedsættelse af eltaksterne.
Det blev endvidere understreget, at
Buksefjordværket vil være medvirkende til nedsættelse af eltaksterne og dermed
være med til at animere til etablering af nye arbejdspladser.
Det er jo den sandhed, at levevilkårene kan
forbedres betragteligt, såfremt vi i højere grad koncentrerer os om etablering
af flere vandkraftværker på kysten. Det drejer i sidste ende ikke om at
forbedre situationen for ganske få personer, men også af hensyn til dækning af
investeringerne mener vi, at denne side af sagen må have så megen bevågenhed
som diskussionen om anlæggelse af diverse landingsbaner på kysten. Men vi skal
jo komme tilbage til disse spørgsmål hver for sig. Så lad os diskutere disse
separat fra hinanden.
Mulighederne for at hente indtægter fra turismen
har aldrig været så lovende som nu. I denne henseende kan vi være med til at
forøge mulighederne ved selv at organisere turismen godt, via åbenhed overfor
omverdenen og ved at byde turisterne på en venlig og imødekommende måde. Vi
er enige med landsstyret i, at man skal satse på turistområdet. Ja,
landsstyreformanden og et par andre som har været med som politisk folkevalgte
siden 1971 husker ligeså godt som jeg, at det daværende Grønlandsministerium i
sin betænkning fra 1973 forudså, at turismen vil komme op på 35000 personer i
og med, at Nuuk og Ilulissat får lufthavn for fastvingede fly. Det er en
vurdering tilbage til ´73 og vi nærmer os da tallet.
Men det er meget vigtigt, at sådanne initiativer
foretages på baggrund af at hinanden nærliggende kommuner efter deres
turistforeninger, slædekøreforeninger, fåreavlerforeninger m.m. er med i denne
udvikling. Fra Siumut er vi ikke i tvivl, at landsstyret har gode og reelle
målsætninger på turistområdet. Dermed er vi heller ikke i tvivl om, at
landsstyret også har et godt øje til de vilkår, som turisterne skal leve med
til daglig i hoteller og restauranter.
Vi skal senere i samlingen vende tilbage til
udnyttelse af ikke-levende ressourcer. Dette er nødvendigt. Desuagtet står vi
fast ved, at landstingsbeslutningen om, at en overvejendedel af
råstofforvaltningen skal flyttes til Grønland fastholdes.
Men det vigtige for os er fortsat at tænke på
miljøproblematikken, uanset at vi lægger megen vægt på skabelse af flere nye
arbejdspladser.
I forbindelse med kommunalreformkommisionens
arbejde skal vi gerne godkende kommunernes udvidede muligheder, således at den
kommune hvor der skal foregå råstofudvinding, og andre kommuner for den sags
skyld, skal få mulighed for at investere i aktier.
Med forholdene i Marmorilik i sin tid in mente
vil et sådant skridt være stort og klogt.
Det er jo Siumut´s erklærede mål, at man stadig
skal arbejde for at etablere nye arbejdspladser. Derfor håber vi meget på, at
der kan opnås gode resultater gennem SULISA. Derigennem kan man håbe på, at
initiativrige enkeltpersoner, selskaber m.v., men også hinanden nærliggende
kommuner i fællesskab eller enkelte kommuner kan få mulighed at etablere nye
arbejdspladser. Der synes at være gode muligheder der. Som landsstyret siger
er dette jo målsætningen. Derfor må kommunerne og andre uomgængeligt være
imødekommende overfor de, som agter at etablere nye arbejdspladser.
Det er jo en kendsgerning i dag, at mange unge
lever uden beskæftigelse. Det kan vi ikke acceptere.
Vi er ganske enige med landsstyret, når
landsstyret siger, at erhvervsuddannelsen skal styrkes. Dette hænger ikke
alene sammen med at være i stand til at lære organisatorisk styring,
arbejdsgange, teknisk udstyr, men det vigtigste er, at man giver dem muligheder
for at udnytte deres færdigheder. Men alt dette koster naturligvis penge.
Men desuagtet må vi komme videre.
Vi ved naturligvis, at befolkningens andel af
ældre er stigende, og at vi skal anvende midler til disse, og at vi er nødt til
at betale for omsorg for de ældre. Man skal imidlertidig også huske på, at der
mange ældre som er raske og rørige, som kan klare sig selv og disse er nu
samlet i deres landsorganisation. Man kan samarbejde med dem i deres foreninger
i samarbejde med kommunerne og hjemmestyret. På den måde kan man give raske og
sunde ældre mulighed for at virke videre i samfundet, uden at man stopper dem i
deres fortsatte virkelyst.
Allerede nu vil vi nu hilse landsstyreformandens
erklæring i sin åbningstale velkommen, om bestræbelser for at forbedre
boligforholdene i bygderne selvom landsstyreformanden sagde, at dette
spørgsmål vil blive taget op i forbindelse med de kommende drøftelser omkring
finanslovene. Dette projekt er ganske nødvendigt. Det er jo desværre sådan, at
så sent som det herrens år 1994 lider nogle under tuberkulose, og grunden
hertil tilskrives bl.a. de dårlige boligforhold. Vi er nødt til at komme ud af
denne problematik. Det hjælper ikke meget at helbrede en patient sålænge
vedkommende skal vende tilbage til sin dårlige og usle bolig.
Vi forstår godt, at landsstyret agter at
fremlægge landingsbaneplanerne efter nogen overvejelse og god planlægning. Her
ligger jo også mange penge til anlægsinvesteringer, driftsmidler og følgeinvesteringer.
Vi skal i Siumut anbefale anlæggelse af en
Atlantlufthavn i Nuuk, og vi er i Siumut rede til at være med til at træffe en
beslutning, når beslutningsgrundlaget er tilvejebragt, men vi skal allerede på
nuværende tidspunkt gøre gældende, at planerne om anlæggelse af lufthavne for
fastvingede fly langs kysten ikke udsættes eller på anden måde kommer ud for
forstyrrelse på grund af en landingsbane i Nuuk.
Prioriteringen indenfor anlægsarrangementer kan
betyde nogen forsinkelser på visse områder mod, at man peger på andre emner,
der trænger til opprioritering. Jeg kan f.eks. forestille mig hvis lufthavnen i
Julianehåb bliver nedprioriteret kommer ønsket om at opprioritere vandkraftprojektet
i Qorfortorsuaq, fordi som landsstyreformanden har peget på finanseringsmuligheder
udefra. Men når det er sagt, må vi erindre os, at prioriteringen må ske på en
forsvarlig økonomisk måde, men snarest.
Vi har allesammen været meget spændt på udfaldet
af EU-forhandlinger, fordi mange har været skeptiske overfor eventuelle
positive resultater, men resultatet af forhandlinger er vi - fra Siumuts -
side parat til at acceptere.
Dermed er vi også parat til at acceptere de
kommende års stramme økonomiske politiske dispositioner.
Her vil vi pege på, at pris- og
driftmæssigpolitikkens fordele, der giver os en gunstig udvikling, hvad angår
inflation og dermed også flere muligheder for etablering af arbejdspladser.
Hvad angår Kommunalreformkommisionens forslag
regner vi med at tage stilling under de kommende møder. Og vi bruger netop
disse dage til en færdigbehandling af betænkningen.
Betænkningen vil herefter blive underskrevet
onsdag eftermiddag og overgives landsstyreformanden.
Når man følger med i hvorledes kommunernes
situation ser ud, kan man ikke lade være med at konstatere, at der er forhold
som ikke er rare at have med at gøre, og som må munde ud i mulige lettelser i
forbindelse med vedtagelsen af betænkningen. Men desuagtet vil der herefter
restere en masse problemer, som vi er nødt til at være med til at løse fra
landstingets side.
Her på slutningen af mit indlæg vil jeg vende
tilbage til Landsstyrets ønsker om
etablering af nærmere samarbejde med de private. Fordi, som
landsstyreformanden har peget på, er størstedelen, op til 80 %, af de
generelle arrangementer i vort samfund skabt af det offentlige.
Selvfølgelig ved vi, at der er områder, hvor de
private ingen interesse har i at investere f.eks. undervisningssager,
sundhedsvæsenet, sociale sager m.m. Disse ting er absolut samfundsopgaver. Det
hører med til det offentliges opgaver, dvs. Hjemmestyret og kommunerne at give
den service, som befolkningen har behov for mens de private har deres egne
premisser, alt efter behov og kundernes tilfredshed uden at tænke på førnævnte.
Men vi vil endnu en gang understrege, at
Landsstyret's prisnedsættelser på flere områder, og nu Grønlandfly's nye billetpolitik
i høj grad har medvirket til reallønnens større værdi. Vi støtter en sådan
politik, fordi den i sidste instans er den eneste måde at hente økonomiske
gevindster til fordel for en familie, ældre og andre sociale politiske
arrangementer.
Man kan selvfølglig også pege på muligheden for
mange mennesker eller grupper, at købe aktier, når muligheden herfor foreligger
i f.eks. TELE, KNI Service, Royal Greenland med flere fremover.
Med hensyn til disse dages debatter omkring
kulturhusprojektet ønsker vi at udtale os til fordel for en afklarende redegørelse for, hvordan huset
skal bruges, fordi vi er glade for en igangsætning af arbejdet i samarbejde med
de nordiske lande, Hjemmestyret og Nuuk kommune. I den forbindelse ønsker vi
fra Siumut at Landsstyret undersøger muligheden for at tage Grønlandica med i
projektets videre gennemførelse uden udskydelser. Udskydelser af denne art
vil kun medføre flere omkostninger fremover.
Siumut har absolut været ansvarlig for flere års
udvikling i vort samfund og vi har set, at mange initiativer, gode og mindre
gode, kun kan gennemføres ved gensidig hjælp og støtte. Disse ting kan kun
udvikle sig videre, hvis vi bevarer de rette beslutninger og en retfærdig
behandling af vor frihed. Her er vi enige i Landsstyreformandens ord om, at vi
lever privilegeret med et af verdens smukkeste lande, med så rige muligheder.
Fra Siumut håber vi, at vi gennemfører samlingen
i et godt samarbejde, uanset forskellige synspunkter om vor fremtid. Vi ønsker
også velkommen kære venner og kolleger.
Lars Chemnitz, Ordfører for Atassut:
Atassut skal byde de to gamle partier Siumut og
IA velkommen tilbage. De er kommet tilbage, ligesom den fortabte søn under
folketingsvalget. Vi vil gerne have bekræftet, at de herefter vil arbejde med
deres gamle identitet her i Landstingssalen.
Atassut byder også Landsstyreformandens
åbningstale velkommen. Talen er ved sit politiske budskab meget tæt på
Atassut's politik fra starten.
Som det er blevet sagt, har vi indledt vores
sidste samling under denne valgperiode. Vi nærmer os stærkt valget til
foråret, under hvilket vælgerne skal bedømme os.
Der kommer også en del nye medlemmer ind i
Landstinget. De skal også være med til at bedømme, hvordan vi har brugt
valgperioden.
Derfor har vi i dag grund til at kigge tilbage og
spørge os selv, hvad vi har brugt valgperioden til og hvad vi har udrettet.
Valgperioden kan betegnes som kongressernes,
samrådenes og undersøgelsernes periode. Med ikke alt for lange perioder har vi
hørt, at der fra Landsstyret blev arrangeret kongres eller samråd. Og når vi
fremsætter forslag har vi fået det svar, at den sag er under undersøgelse og må
vente på undersøgelsernes resultater.
Gang på gang har vi genkendt tidligere emner,
sågar emner og samme rådgivninger fra Grønlandsrådets tid i 1960'erne, altså
for 30 år siden. Derfor spørger vi os selv gang på gang, hvor har Landsstyret
gjort af tidligere resultater og rådgivninger, siden de skal gentages?
Atassut må kalde den styreform for forhaling og spørger,
er det fordi Landsstyret ikke kan finde ud af tingene, at de endnu engang arrangerer
konkres og samråd?.
Kongresser, samråd og undersøgelser i sig selv er
nyttige og nødvendige, blot de ikke bliver overdrevet.
Derfor må Atassut kræve, at vi under denne sidste
samling må værdiggøre så meget som muligt af det, vi ikke har nået hidtil og
ikke forhale videre med dårlige underskyldninger. Det kan også se ud til at vi
kan gøre det, hvis vi når at færdiggøre det forelagte dagsordensforslag.
Vi har materiale nok at tage beslutninger udfra.
Lad os bruge dem, der har været tilstrækkelige konferencer og samråd.
Det er en ganske bekostelig affære at gennemføre
konferencer og samråd. Hidtil har konferencer kostet millioner af kroner. Alt
i mens lider borgerne. F.eks. en sygdom som tuberkulose, som ellers er ved at
være udryddet, er begyndt at florere p.g.a. dårlige boligforhold i Kullorsuaq,
mens de holder konferencer. Enlige mødre halvsulter sidst på måneden for at
deres børn kan få nok at spise.
Atassut mener, at vi skal bruge pengene til at
rette skævheder op i stedet for.
Den valgperiode som er ved at udrinde kan også
kaldes aktieselskabsdannelsernes år. En del aktieselskaber er dannet for at
det skal se ud som mere privatisering.
Men Atassut har på et tidligt tidspunkt påpeget,
at det på papiret kunne se ud som om, at vi er gået væk fra politisk styring,
er det ikke rigtigt, så længe Hjemmestyret ejer selskaberne 100% og
Landsstyret er selskabernes generalforsamling.
Vi må give aktieselskaberne større spillerum til
at forvalte deres områder med større frihed til selvstændig udfoldelse og ikke
for meget binding til Landsstyret. Og kun derved kan de få karakter af private
virksomhed.
Atassut skal foreslå, at vi skal bort fra
politisk styring. Politikerne skal være kontrolinstans som ejere. Men vi skal
overlade den daglige drift til erhvervsfolk, som har forstand og erfaring på
forretningsmæssig drift.
De forløbne år kan også benævnes som
afskedigelsernes år. Der har været en hel del pludselige afskedigelser. De
sidste afskedigelser er sket på en uacceptabel måde. Embedsmænd, som har
arbejdet i så mange år, kan ikke afskediges på den facon, at de bliver glemt
efter 3 måneder.
Nu er sagen overdraget til
tjenestemandsforeningen og tjenestemandsforeningen
vil aldrig acceptere den form for afskedigelse. Derfor bliver det dyrt for
Landsstyret, ligesom en afskedigelse under denne valgperiode har kostet
Landsstyret 700.000 kr. Fra tidligere periode kender vi bl.a. et gyldent
håndtryk til 5 mio. kr.
Atassut må kalde den slags ting som misbrug af
skatteborgernes penge. Atassut kræver, at sådanne penge bruges til at rette op
på borgernes levevilkår.
Atassut er også i årets løb kommet med en stærk indvending
imod et initiativ, som kunne have resulteret i, at universitetet kom under
politisk indflydelse og eventuel afskedigelse.
Den nye styrelseslov vedrørende universitetet er
ikke færdigbehandlet endnu. Atassut går i mod alt, hvad der kan have karakter
af politisk indflydelse på universitetets styrelse.
Af disse grunde har Atassut udtalt mistillid til
Landsstyremedlemmet for Kultur og Undervisning og det må vi gentage her.
Derfor vil Atassut indlevere et forslag om forespørgelsesdebat til behandling
under denne samling.
Der er et andet område, som Atassut vil påpege,
vi kan komme med et helt klart eksempel, nemlig Julemandes Værksted. De blev
etableret for et par år siden med offentlig finansiering.
Der blev ansat to dygtige folk for at opbygge
souvenir- og kunstfremstilling og markedsføring. De etablerede et godt
samarbejde med vore kunstnere til gensidig glæde og kvalitetsforbedring, men
disse folk blev også afskediget.
Derved blev et værdigfuldt initiativ, som var i
god gænge tabt på gulvet. De værdier, som de havde samlet, som kunne sælges til
god pris, er tabt på gulvet. De gode varer blev solgt på udsalg. De værdier der
er skabt ved arbejdet, blev spildt. Alt det blev smidt ud af vinduet. Og det
hele skal startes forfra med endnu en bekostelig konference.
Al den starten påny kan kun sammenlignes med en
sergent, som eksercerer med sine rekrutter og råber: "go - stop, go -
stop".
Den form for styring skyldes, at Landsstyret har
sat sig for højt på strå uden jordforbindelse. De sidder så højt, at de ikke en
gang kan rådføre sig med deres folk, som har fingeren på pulsen ved deres
daglige arbejde og blot tager deres beslutninger over hovedet på dem.
Ovennævnte er meget dårlig købmandsskab.
Med hensyn til Julemandens Værksted må vi sige, at
der har været meget stor spild af
penge. Der var tilskud til starten og tilskud senere. Så bliver der lukket for
pengekassen.
Vi må lære, at det ikke er nok med økonomisk
indsprøjtning ved start af virksomheder, men må være forberedt på at give
mere i etableringsfasen. Der er mange virksomheder, som må bruge op til 5 år,
inden virksomheden bliver rentabel og stabil. Hertil må vi satse på et
Erhvervsudviklingsselskab A/S.
Julemandens Værksted er nok det, der gør Grønland
bedst kendt i omverdenen. Derfor må vi hurtigst muligt starte det igen i den
gamle form.
Landsstyreformandens åbningstale indeholder
mange, for Atassut, positive budskaber,
fordi den indeholder ideer, som er tættere på Atassut end tidligere.
Men Atassut er skuffet over, at den har for lidt
budskab om, hvordan tingene skal virkeliggøres. Den påpeger forbedringer.
Men Atassut mener ikke, det er nok.
Under budskabet om forbedring af erhvervslivet
nævnte Landsstyreformanden billigere el- og vandpriser for fiskeindustrien. Her
gentager Landsstyreformanden, også en tidligere udtalelse om at give private en
chance, men som ikke har båret frugt endnu, denne gang tydligere, som passer
Atassut udmærket.
Foran omtalte billiggørelse gælder næsten
udelukkende for Hjemmestyrets virksomheder. Vi må kræve, at den skal gælde
andre, private virksomheder, som skaber nye arbejdspladser og de allerede bestående.
Atassut har fremsat et konkret forslag på det
område. Lad os begynde med hoteller og restaurationer. De har uforholdsmæssigt stort
forbrug af el og vand. Vi har jo også i forvejen begrænset deres ekspansionsmuligheder
ved at afgiftsbelægge deres indtjeningsmuligheder.
Den tanke har stærk relation til udvikling af
turisme-erhvervet. Det har Landsstyreformanden også omtalt, at der kommer
flere og flere turister, men at vi må styrke modtagesystemet for at byde
turisterne velkommen.
Skal vi rette disse ting op, må vi have en venlig
politik over for hotel- og restaurationsbranchen. Derved vil vi også dyrke
turistvenlig politik. Turisme kan også give mange arbejdspladser.
Det er udregnet, at nedsættelse af el- og
vandpriser på linie med fiskeindustrien til hotel og restaurationsbranchen vil
koste omkring 9 - 10 mio. kr. Dem må vi finde og pengene vil komme tilbage ved
større turiststrøm og flere arbejdspladser.
Der findes også energikrævende virksomheder, ikke
mindst importbegrænsende virksomheder. Det må blive de næste, fordi vi ikke
har råd til at gøre det hele på en gang.
Når vi når så langt, bliver der færre konkurser,
og det bliver mere attraktivt at starte arbejdspladsskabende virksomheder, som
Landsstyreformanden også nævnte i åbningstalen.
Men vi må sætte spørgsmålstegn ved
Landsstyreformandens invitation til
privates deltagelse i selskaberne.
Det er den ufravigelige regel, at investorer,
også forventer profit med tiden.
Landsstyrets tidligere privatuvenlige politik har
været medskyldig i stærk tilbagegang i det private erhverv. Som et eksempel kan
vi gentage ekstra rejebeskatning, da trawlerejerne fik en god indtjening. Den
har været medskyldig i trawlerejernes tilbagegang.
Der har været rekordagtig mange konkurser i de
seneste år. Vi må spørge, om vi ikke burde have inviteret private noget før. Vi
må spørge vores Landsstyre, hvordan de har tænkt sig, deres invitation skal
honoreres?
Vi må også nævne, at vi ikke kan sikre de private
reel indflydelse i selskaberne, hvis vi ikke giver dem aktiemajoriteten.
Specielt er der mange privathandlende, hvis
forretninger er gået konkurs. Vi har set med al tydelighed, at mange private
handlendes konkurser skyldes KNI's massive konkurrence.
Vi må spørge Landsstyret, hvad de vil gøre ved
det, hvis de mener noget med at give de private en chance.
Landsstyreformandens overordnede betragtning om Landets
økonomi svarer ganske godt til Atassut's meninger, når vi ikke medtager vore
tidligere bemærkninger.
Vi må ikke fravige balance i Finansloven.
Afviklingsplanen for Landskassens gæld må vi fastholde. Vi må ikke efterlade
vores gæld, som vi har skabt ved overinvestering i de økonomisk gode tider til
vore efterkommere.
Vi må udføre vore store investeringsbehov i de
kommende år med megen omtanke. De må ikke overskride vores økonomiske formåen.
Inden vi tager beslutning om bevillinger, må vi
tænke os om en ekstra gang og hele tiden have for øje, hvilke bevillinger der
lønner sig bedst.
Landsstyreformanden omtaler i forbindelse med
fornyelse af erhvervsstøtteordningen indførelse af støttemuligheder for
jollefiskerne. Det byder Atassut velkommen. Det er et af de forslag, som
ventede et par år på færdiggørelse af undersøgelser og når vores tidligere
forslag bliver medtaget, kan vi give
forslaget vores støtte.
Vi vil gerne høre, hvordan Landsstyret tænker sig
at fordele de til bygderne ekstra penge på 224 mio. kr. for 4 års perioden. Ved
simpel hovedregning er der ca. 4 mio. kr. i gennemsnit pr. bygd for fire år,
det vil sige 1 mio. kr. pr. år pr. bygd.
Landsstyreformanden omtaler forbedring af
sundhedsforholdene, og det glæder Atassut, men Atassut er ikke tryg ved
personaleforholdene. På grund af rekrutteringsproblemer for læger,
sygeplejersker, jordemødre og andet personale, har de for lidt tid til omsorg
for patienterne ud over plejen, og det er de selv kede af.
Det er meget vanskeligt at skaffe uddannede
jordemødre til bygderne, og uuddannede men med naturlige evner arbejder hårdt
og bærer et meget stort ansvar på deres skuldre.
Derfor må vi ikke blive tilfredse over
forbedringerne inden vi har afhjulpet disse mangler, men må søge at nå så meget
som muligt i samarbejde i stedet for, som man siger, at småskændes.
Til afslutning til vores indlæg vil jeg sige
følgende:
Under min formandsperiode for Landsrådet har jeg
i en af mine nytårstaler sagt, at borgerne tænker for meget på, hvad kan samfundet
gøre for mig og hvilke pligter har samfundet overfor mig? Og tænker for lidt
på, hvad kan jeg gøre for samfundet, hvilke pligter har jeg? Senere brugte
Jonathan Motzfeldt det også som formand. Og den amerikanske præsident Kennedy
råbte det samme i TV til nationen med 250 mio. mennesker. Det var stærkt. Det
er ikke sådan at vi vil sammenligne os med Kennedy.
Hvorfor bliver dette gentaget? Fordi det er
nødvendigt. Det er nødvendigt at blive ved med at sige det.
Atassut, som respekterer demokrati, frihed og
selvbestemmelsesret, tror, at borgerne har vilje til at arbejde for sig selv
og dermed for samfundet.
Vi har eksempler: Der er dannet beboerforeninger
for at værne om deres boliger. Derved holder de deres boliger vedlige og sparer
kommunerne for vedligeholdelse. Det er et meget rosværdigt initiativ.
Dette er kun et eksempel. Der er andre former for
initiativer, og der må være andre former, hvor borgerne kan være samfundet
behjælpelig med nyttige initiativer og ikke mindst til glæde for dem selv.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
I forbindelse med landsstyreformandens
åbningstale i fredags, ligesom for at afslutte valgperioden, der kører nu, der
har han nogle budskaber, som vi fra Inuit Ataqatigiit på flere punkter har
nogle spørgsmål til og vil ikke undlade at kommentere disse bemærkninger,
hvoraf vi skal være særlig opmærksom på nogle.
Indledningsvis skal vi fra Inuit Ataqatigiit
udtrykke vores tilfredshed med den udvikling, der er sket i de første 15 år vi
har haft hjemmestyre. Alt i alt må man sige, at de resultater der er opnået
ved direkte deltagelse i landsstyrearbejdet, har haft en afgørende indflydelse
på udviklingen. Udviklingen er sket på grønlandske præmisser, og vi har i dag
hjemtaget alle de ansvarsområder, som var berammet i Hjemmestyreloven.
Vi må dog ikke i vores glæde over udviklingen
glemme, at for hvert ansvarsområde vi overtager, følger der også et ansvar og
en opgave, som skal varetages.
Det er derfor en sandhed uden modifikationer, når
landsstyreformanden siger, at vores fremtidige opgaver formodentlig hverken
vil blive færre eller nemmere.
Vi er alle her enige om, at vi til stadighed bør
arbejde for en større økonomisk selvstændighed og at selve hjemmestyret til stadighed
bør udvikles. Endvidere er vi også enige om, at det grønlandske samfund bør udvikles
så vores levevilkår bliver sammenlignelige med de danske.
I lyset af, at ca. 50% af vores indtægter i dag
kommer fra statens bloktilskud, er det svært at forestille sig, at vi opnår
økonomisk selvstændighed i den nærmeste fremtid, hvis vi ikke sætter alle vore
samlede ressourcer ind på at finde nye økonomiske aktiviteter. Ikke mindst i
lyset af, at kun ca. 40% af landskassens samlede midler kommer fra eksport til
udlandet, er dette en streng nødvendighed.
Vi må styrke vores udlandshandel, bl.a. ved at
finde andre samhandelspartnere ud over dem vi allerede har i dag, og ikke
mindst må vi opdyrke andre produkter end fisk at handle med. Det er en opgave,
der allerede er taget hul på, og vi er i Inuit Ataqatigiit ikke i tvivl om, at
det er en stor og tung opgave.
Inuit Ataqatigiit er enig med landsstyret i, at
vores største opgave nu er at sætte gang i den erhvervsmæssige udvikling, men
henblik på at opnå større økonomisk og dermed politisk selvstændighed. Det er
kort sagt den eneste farbare vej.
Vi skal fra Inuit Ataqatigiit understrege, at en
af vore fornemmeste opgaver også må være at beskytte de samfundsejede
selskaber, som har stor og essentiel betydning for samfundets økonomi, og som
samfundet via sine folkevalgte repræsentanter har afgørende indflydelse på.
Vi har i de senere år indrettet de store
hjemmestyreejede selskaber efter den almindelige aktieselskabslovgivning, og
dermed givet dem plads til at agere mere smidigt. Det er vores overbevisning,
at disse selskabsdannelser er lykkedes og kører efter de intentioner
selskaberne blev dannet efter. Disse selskaber kører i dag som fuldt ud
samfundsejede aktieselskaber og der er sket en klar opdeling mellem de
kommercielle og de samfundspålagte opgaver.
Royal Greenland A/S blev som det første
hjemmestyreejede selskab med landstingets billigelse omdannet til et 100%
hjemmestyreejet aktieselskab i 1990. Selskabet har altså indtil i dag fungeret
som aktieselskab i 5 år. Spørgsmålet er i dag i hvor høj grad vi skal invitere
til privat aktieopkøb og indflydelse i dette selskab?
Vi mener, at følgende nedenstående hensyn må
tages i diskussionen om evt. aktiesalg fra de hjemmestyreejede selskaber:
For det første bør det selvfølgelig først og
fremmest vurderes, hvilke selskaber det er realistisk at sælge aktier fra og
hvor attraktive disse aktier vil være. Kort sagt må man spørge om der nu også
er købere til de aktier man sætter til salg.
For det andet må det i hvert enkelt tilfælde
vurderes i hvor høj grad det grønlandske samfund er afhængigt af det enkelte
selskab og i hvor høj grad vi er afhængige af at have fuld kontrol over
selskabet. Vi ejer i dag en række selskaber, som har forskellig betydning for
samfundets drift og som er lige så forskellige når vi snakker om egnethed med
hensyn til evt. aktiesalg. Som eksempel på et selskab, som umiddelbart vil være
attraktivt på aktiemarkedet, kan nævnes Tele Greenland, hvor f.eks. KNI-Pilersuisoq
nok ikke vil være lige så attraktivt.
For det tredje må man, i forbindelse med
aktiesalg, først gøre sig klart med hvilket formål salget sker.
Det kan f.eks. være at et selskab har behov for
kapitaltilførsel, og potentielle købere i sådanne tilfælde kunne være
investeringsselskaber og fonde, som ikke direkte er indvolveret i branchen.
Et andet eksempel kunne være, at der er behov for
at etablere strategiske samarbejdspartnere med henblik på markedsføring på det
internationale marked. Et aktiesalg kunne ske med henblik på etablering af et
sådant makkerskab og med henblik på at inddrage selskabet i et medansvar.
For det fjerde bør gensidigt aktiekøb efter vores
opfattelse holdes åbent som en mulighed. Vi bør ikke begrænse vores
tankevirksomhed til kun at omfatte frasalg af aktier fra vore selskaber, men
også inkludere muligheder for strategiske aktiekøb i selskaber i udlandet med
henblik på at forøge den økonomiske aktivitet.
Landsstyreformandens åbningstale er centreret
omkring behovet for erhvervsudvikling og behovet for at øge vores
konkurrencedygtighed med udlandet på alle områder. Inuit Ataqatigiit er
grundlæggende enig i dette synspunkt, men vi skal samtidig pointere, at vi bør
sætte alle kræfter ind på at bibeholde købekraften i lønningerne og fortsætte
vores omkostningsdæmpende tiltag, med henblik på at lette familiernes
dagligdag.
Inuit Ataqatigiit bemærker derfor med
tilfredshed, at landsstyret varsler flere tiltag med det formål at lette
tilværelsen især for børnefamilierne yderligere.
Til gengæld er det ærgerligt, at det endnu ikke
er lykkedes os at omlægge boligbørnetilskuddene, således at en socialt mere
retfærdig boligsikringsordning kan etableres. En fortsættelse af den nugældende
ordning betyder, at selv familier med millionindtægter får tilskud fra det
offentlige, tilskud som burde gå til de mange, som ligger i lavtlønsgruppen.
Vi håber at andre partier vil have disse forhold
i tankerne, når vi skal behandle finansloven for 1995.
I forbindelse med debatten om den nødvendige
erhvervsudvikling, er det for Inuit Ataqatigiit væsentligt, at
erhvervsudviklingen i bygderne indgår som et naturligt element, ligesom
levevilkårene for bygdebefolkningen bør indgå som et ligeså naturligt element.
Vi bemærker også med tilfredshed, at disse forhold i høj grad nyder
landsstyrets bevågenhed. Finanslovsforslaget opererer med investeringer i
bygderne og midler på bolig- og sundhedsområdet, som aldrig før har været
højere. Inuit Ataqatigiit er på forhånd indstillet på at godkende disse
forslag.
I åbningstalens afsnit vedrørende fangererhvervet
savner vi nogle meldinger om problemerne ved salg af sælskind. Vi skal dog her
nøjes med at henvise til debatten, som vil foregå på Inuit Ataqatigiits foranledning
den 21. oktober, hvorfor vi ser frem til landsstyrets bud.
Vi vil dog allerede på nuværende tidspunkt
varsle, at vi under dette punkt også vil høre, hvad landsstyret agter at
foretage sig med hensyn til USA's importforbud af sælprodukter. Vi skal
opfordre landsstyret til, gennem den nye danske regering, at rette henvendelse
til de amerikanske myndigheder.
Landsstyreformanden gentager i sin åbningstale
sine nye synspunkter vedrørende etablering af en atlantlufthavn i Nuuk, hvor
han ikke er i tvivl om rentabiliteten af en sådan lufthavn. Inuit Ataqatigiit
skal understrege, at vi prioriterer udbygning af infrastrukturen i den øvrige
del af landet. Hvis vi påtager os opgaver udover vores økonomiske evner,
risikerer vi at stå i en situation, hvor det kun er lufthavnen i Nuuk, der
bliver udvidet, mens lufthavne i resten af landet må vente. Til sidst skal vi
da også nævne, at de nuværende rejsemuligheder til og fra Nuuk er ganske
tilfredsstillende.
Fremtidens samfund, fremtidens Grønland er også
til debat i dag.
Åbningstalen koncentrerer sig som sagt om
erhvervsudvikling, arbejdspladser, udenlandske investeringer m.m.
Inuit Ataqatigiit er selvfølgelig fuldt ud enig i
nødvendigheden af ovenstående. Vi skal dog erindre om, at de første resultater
af den store levevilkårsundersøgelse kommer på gaden i disse dage. Undersøgelsens
resultater viser en række problemer, som vi bør være forberedte på i den
kommende tid.
Undersøgelsen underbyger bl.a. en række
tilkendegivelser vi er kommet med fra Inuit Ataqatigiit gennem årene.
Indkomstfordelingen i samfundet er ligeså skæv som frygtet. Tallene viser med
al ønskelig tydelighed, at det i de kommende år bliver en stor opgave for
politikerne at sørge for en indkomstudjævning, vi kan leve med.
Kort sagt er det de få der tjener de mange penge,
mens det store flertal må deles om resterne.
Med denne skæve indkomstfordeling vores nuværende
samfund er indrette efter, er det efter Inuit Ataqatigiits opfattelse svært at
få øje på, hvorfor vi herefter og i de kommende år ikke skulle gå ind med
tiltag til en indkomstudjævning. Vi føler at dette er vores simple pligt.
På baggrund af disse oplysninger fra
undersøgelsen skal vi derfor allerede her forvarsle om, at vi nu kraftigere
end hidtil vil kræve, at vores indkomstskattesystem indrettes således, at en
progressivitet indføres. Dette er ganske enkelt en forudsætning, hvis vi vil en
mere retfærdig fordeling af goderne og hvis vi agter at kanalisere midler fra
dem, der allerede har rigeligt i forvejen til fordel for de mindrebemidlede.
Derfor finder vi det nødvendigt, at man efterlyser investeringsmuligheder
udefra og investeringer. Som sagt kan mennesket ikke leve af brød alene. Derfor
er det os magtpåliggende, trods vores forståelse for vigtigheden af den økonomiske
vækst, at påpege og kommentere åbningstalens totale mangel på omtale af vort
lands indre liv.
Som så mange andre sagsområder er det også
fortsat bydende nødvendigt, at også vort lands indre liv, den kulturelle side
af vores hverdag er udsat for løbende vurdering. Vi må alle til stadighed
erindre os selv i vigtigheden af, at kultur også har at gøre med vores
relationer til hinanden.
Med andre ord er det vigtigt at gøre sig klart,
at kultur ikke alene har med kompositioner, digtning, teatervirksomhed,
forfattervirksomhed, billedkunst og billedhuggervirksomhed at gøre.
Kultur har mindst lige så meget at gøre med ,
hvordan vi opføre os overfor hinanden. Kultur er også respekt for andre mennesker
og den enkelte individs integritet. Mand og kvinde, voksen og barn og gammel
og ung imellem.
Alle gode løfter mellem to mennesker kan brydes
med rimelighed. Dette sker når forudsætningerne brister.
Men det løfte, vi aldrig skal have lov til at
bryde, er det, som nødvendigvis ikke behøver at stå på tryk. Det er, at hvert
menneske ejer sig selv. Du har din fulde frihed, du har din identitet og selvfølgelig
har du ansvar overfor dine medmennesker.
Dette hensyn os mennesker imellem og respekten for
individet bør være en uskreven del af vor samfundorden. Den slags leveregler
kræver ikke forordning, bekendtgørelse eller lov.
Dette betyder naturligvis ikke, at vi hver især
skal være os selv nok. Til gengæld er det en forudsætning for et menneskeværdig
sameksistens.
Er vi enige om, at lade dette være en naturlig
del af vores samfundsorden, kan vi gøre kål på vold, misbrug af vore
medmennesker også af børnene. I et større perspektiv er dette en forudsætning
for bekæmpelsen af enhver form for undertrykkelse og et ja til samhørighed og
solidaritet.
Hvert folk er selv herre over sine værdinormer.
Demokrati som anskuelse kan tolkes på mange
måder. Hvert folk kan selv beslutte hvilket ansigt deres demokrati skal have og
kan selv drage grænsen for demokratiets udfoldelsesmuligheder.
Vi kan som den grønlandske nation selv bestemme,
at vores demokrati skal være en menneskelig livsform, der angår hvert enkelt i
hans/hendes daglige liv med andre mennesker.
Vi kan selv beslutte, at solidaritet og retfærdighed
indtager en vigtig placering, ja som samfundets rigdom, i vore hverdag. Noget
som er vigtigere end få medborgeres liv i overflod.
INUIT ATAQATIGIIT håber, at solidaritet og
retfærdighed indtager en vigtig placering som samfundets rigdom.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat/Centerpartiet har nu været et
parti i 4 år - en hel valgperiode - det har været en lærerig periode for
partiet.
Et af de faste punkter i en valgperiode vi altid
glæder os til er åbningstalen. Nu er vi kommet til sidste åbningstale.
Vi har i tidens løb i forbindelse med en
afslutning af mødet midt i valgperioden kommet frem med hjertesuk, hvor vi
høfligt over for landstinget gjorde opmærksom på, at der under møderne bruges lidt
for megen tid på snak om ting og sager, der er uden for emnet,. Feks. partitovtrækkeri
og i vore øjne personforfølgelse, der skete af og til.
I tidens løb har vi i Akulliit
Partiiat/Centerpartiet tildelt ris og ros når der var behov for det. Indtaget
anstændig oppositionsstilling, altså ikke opposition for oppositionens skyld.
Efter at have deltaget i åbningsdebatter under
hele valgperioden oplevede vi fredag d. 30. september en åbningstale, der i al
korthed angik erhvervslivet. Det betragter vi jo som det vigtigste område.
Åbningstalen må betegnes som værende en hel anderledes åbningstale i ordets
bogstavligste forstand. Opsamling og konkludering af gamle ideer.
En åbningstale, der er lige så deprimerende og
glædelig.
Deprimerende fordi den ikke bringer noget nyt i
verdenen. Meget af det der blev sagt og skrevet er noget Akulliit Partiiat har
råbt og bedt om allerede ved tilblivelsen som parti.
Og emnet privatisering, også af Hjemmestyret,
blev bragt frem i tidens løb nærmest som floskel, når tanker og målet ikke er
afstemt med økonomien.
En ny nuance er dog til at få øje på i den samme
historie i afslutningen, nemlig: Jeg citere; "Grønland er nu nået så
langt, at internationale firmaer og investore bør have bedre muligheder for at
arbejde i landet ved, at der skabes et erhvervsmiljø, der er interessant for
dem.
Dette vil være et klart signal for os om, at
fremtidens Grønland også er et Grønland, der er villig til at dele sine
successer med den private sektor."
Og endelig,- en mindre offentlig dominans i
erhverslivet er denne gang ligesom troværdigt. Det kan man glæde sig over.
Glædeligt selvfølgelig fordi der skete det, der
plejer at ske nemlig, at vore gamle ønske i Akulliit Partiiat nu bliver
forstået og bragt frem som nye ideer.
Glædeligt, fordi vi aldrig før har observeret
svingning i så høj grad som vi nu observerer. Nemlig at borgerlige kræfter af
Grønland ikke har ændret holdning, mens de socialistiske kræfter i Grønland har
nu forstået realiteterne og fortaget en 180 grader svingning. Men det vil tage
mange år inden man vil tro på dem fra de store investore i udlandet.
Vi kan jo skue tilbage i tiden og konstatere,
hvad der tidligere er sket på samme område, f.eks. rejeafgiften. Forslaget om
bortfald afslået, med 2-3 år efter indført som en ny ide, pluselig var den kun
på 1 %. Tænk på hvor mange arbejdspladser man kunne have beholdt i stedet for
konkurser og sammenlægninger af trawlerrederierne.
Decentralisering, vi kunne ikke se igennem
fingrene med den massive centralisering og ønskede decentralisering. Nu da det
sker har vi i Landstinget givet udtryk for vort ønske om grundigere
undersøgelser og velovervejede beslutninger desangående. Med Amutsiviits
flytning og retur i mende.
Konkurrence på lige vilkår og dobbelt boligadministration
til en administration, der vil være billigere for samfundet. Det er sket, men
istedet for vores ønske om at området varetages af kommunerne, varetages det nu
af Ini A/S. Vi har ellers ønsket, at området blev varetaget kommunalt regi.
I forbindelse med infrastrukturdebat, har vi
konkret fremsat forslag om billiggørrelse af billetpriser i luftpassagertransport,
som nu er ved at vinde gehør.
Efter disse eksempler må vi fra Akulliit
Partiiats side sige, at det vil være meget billigere for samfundet om man havde
efterkommet ønskerne fra Akulliit Partiiats side noget tidligere.
Herefter har vi følgende bemærkninger punkt for
punkt.
Femtidens Grønland.
Hvor står Grønland i udviklingen efter
Hjemmestyrets første 15 år ? Svaret må i Korthed være, at de første 15 år har
været optimistiske, fortrøstningsfulde og med massere af gåpåmod, men nu er det
ligesom om, at bøtten er ved at vende, og det hele er ved at erstattes af
usikkerhed og indre uro, fordi samfundets mod og optimisme mere og mere er
præget af, at folk nu er ved at vågne op fra sejrsrusen efter Hjemmestyrsordningen,
og nu er ved at opdage, at man i tidens løb er blevet spist af med falske
forhåbninger, for nu er de ansvarlige begyndt at snakke om kendsgerninger.
I Akulliit Partiiat har vi også fra denne
talerstol forsøgt, at gøre opmærksom på, at vi i samfundet slet ikke er
forberedt på dagen i morgen.
Vi talte om ældre, der om få år bliver 2-3 gange
så mange. Børn og unge har samme tendens. Nu er området med under overskriften
som konstatering. Ja, tiden er ikke med os, hvis vi ikke tager højde for dagen
i morgen. Vi følger ikke med i tiden, når vi ikke tager hensyn til fremtiden.
Vedrørende initiativer på råstofudvikling.
Vi kan konstatere, at der er nogen der ved, at
vores undergrund rummer både olie, gas og mineraler. Derfor glæder vi os til
at se, den af Landsstyrets lovede råstofpolitiske redegørelse senere under
Landstingssamlingen. Landsstyreformanden har jo sagt det samme tidligere. Vi
ved alle sammen, at det er der. Men vi ved ikke om det er der er i et omfang
hvor det kan betale sig at udvinde det. Og vi ved ikke om der er kapital nogen
steder til at sørge for udvindingen.
Ved råstofdebatten i sin tid i Landstinget, fik
vi håb i sigte om flytning af det administrative område inden for råstofområdet
til Grønland. Men ak,- der er nu kaos og frustration i regeringerne i Danmark
og i Grønland.
Mål og midler i erhvervsudviklingen.
Vi er i Akuliit Partiiat overordentlig glade for
de forslag vi i sin tid fik under infrastrukturdebatten i Landstinget omkring
prisnedslag i flypriser, nu er ved at vinde frem med den sidste beslutning i
Grønlandsflys bestyrelse. Endnu engang anbefales det ærede Landsting at følge
denne linie.
Vedrørende turismeudvikling.
I Akuliit Partiiat mener vi, at intensionerne er
i orden, men de er ikke afstemt med økonomien, jf. vores tidligere bemærkninger
til projektet ved Apussuit. I øvrigt er der ikke plads til turister, sådan som
infrastrukturen er bygget op i dag.
En erhvervsorienteret uddannelsespolitik.
Allerede ved kommunernes overtagelse af
skolevæsenet per 1.1.80 har erhvervslivet råbt om mere erhvervsorienteret
uddannelsespolitik. Spørg de fyrede Aqissiaq Møller og Hugin Christiansen om
det. To personer, der har været med til at sætte skoleloven på skinner, og
været med i bestræbelserne på, at skoleloven bruges og praktiseres ens over
hele Grønland.
Bestræbelsene på daværende tidspunkt uforståeligt
forsøgt sat en politisk kæb i hjulet for, der dog heldigvis ikke lykkedes. Det
er ikke mindst de to fyrede herrer, som ikke ville vende ryggen til ansvaret på
trods af pres fra politisk side, at bestræbelserne gennemførtes.
Mødeleder:
Jeg skal gøre opmærksom på, at man så vidt muligt
ikke bruger talerstolen til at pege på bestemte personer.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Det er ikke mindst de to fyrede herre som ikke
ville vende ryggen til ansvaret til trods for pres fra politisk side at
bestræbelserne gennemførtes. Iøvrigt fyringer, der medfører i mine øjne er et
meget stort tab og ærgerligt for skolevæsenet.
På en af siderne er der en bemærkning om, at
ungdommen motiveres og kvalificeres til at tage del i erhvervslivets ledelse.
Hvordan harmonere det med forholdene på Ilisimatusarfik ?
Vedrørende ansvarlig økonomisk politik.
Akulliit Partiiats prioritering af mål og opgaver
er som bekendt forbedring af økonomien, og hvordan det kan opnås har vi ganske
bestemte forslag til og sagt det mange gange tidligere.
I øvrigt vil vi i Landstinget i morgen efter
dagsordensforslaget første behandlede finansloven, hvorfor jeg her vil henvise
til Akulliit Partiiat finanspolitiske og økonomiske bemærkninger, og vil derfor
kort knytte benærkninger til overskrifterne, der har med økonomi at gøre.
Et samfund som det grønlandske har to primære
indtægtskilder. Nemlig bloktilskud fra Danmark og eksportindtægter. Samtidig
har det grønlandske samfund et ønske om en høj levestandard. Også for de
svagest stillede. Sådan som det grønlandske samfund er skruet sammen nu, er det
alt sammen offentligt, dog i forskellige afskygninger.
Vi har fra Akulliit Partiiats side hele tiden
ønsket at få adskilt det offentlige fra det private, således at det private
erhvervsliv får en reel chance og således, at det offentlige kan koncentrere
sig om "rigtige" offentlige opgaver, så som sundhedsvæsenet,
fritidsområdet og kulturområdet.
Det er glædeligt at Siumut og Inuit Ataqatigiit
endelig også har indset dette, og ønsker at privatisere det "private"
erhvervsliv.
Fra Akulliit Partiiats side hilser vi dette
initiativ velkommen, og ønsker blot, at gøre Landstyret opmærksom på, hvad det
kræver at privatisere det private erhvervsliv.
For det første skal bestyrelserne ikke være
legepladser for politikere, der ligesom ikke tjener nok ved at sidde i
Landstinget og andre politiske organer. Men der imod bestå af fagligt dygtige
folk. Naturligvis skal der være en repræsentant fra det offentlige, men denne
skal være med som observatør.
For det andet kræver det, at "de sociale"
dele af erhvervsforpligtelserne enten prisfastsættes og ydes virksomheden som
tilskud, eller helt bortfjernes fra virksomheden. Også for de eventuelle
investores skyld. Det jeg her tænker på, er bla. opretholdelse af urentable
produktionsanlæg. Beholder man det nuværende system, fortsætter det hele med
at være uigennemskueligt, og så kan man sagtens sige, at der er gennemført
takstreduktioner. Kommer selskaberne ud med et underskud som følger her af,
sætter man jo blot tilskuddene op eller overskudskravene ned.
Udbygning af landingsbanestrukturen.
Med hensyn til Landsstyreformandens bemærkninger
til udbygningen af landingsbanestrukturen har vi fra Akulliit Partiiats side
bemærket, at der er blevet sået tvivl om beslutningsgrundlaget for den beslutning,
vi traf på efterårssamlingen i 1993.
Vi vil derfor opfordre landsstyret til
detaljeret, at redegøre for, hvori denne tvivl består, og hvorvidt den er
berettiget. Vi mener fra Akulliit Partiiat side, at beslutningsgrundlaget skal
være i orden, når vi i landstinget skal træffe beslutning om så vidtrækkende
projekter, som der her er tale om.
Vi skal dog bemærke, at vi stadig kan tilslutte
os grundideen.
Vi mener ligesom landsstyreformanden, at det er
vigtigt at holde fast i, at der skal skabes størst mulig grønlandsk
beskæftigelse under anlægsfasen. Vi vil bede landsstyreformanden redegøre for,
hvordan det kan sikres med den nuværende licitationslov.
Atlantlufthavn i Nuuk.
Med hensyn til anlæggelse af en atlantlufthavn i
Nuuk, vil vi gerne se et mere detaljeret oplæg. Specielt mener vi, at dette
spørgsmål bør kædes sammen med den grønlandske deltagelse i flyvningerne
mellem Grønland og Danmark.
Det må være en helt klar forudsætning, at
Grønland, i tilfælde af, at etableringen af en atlantlufthavn i Nuuk, får så
stor en andel af besparelserne i det samlede trafiksystem som muligt, og her
indgår flyvningerne mellem Grønland og Danmark.
Fremtiden kræver nytænkning, det er fuldstændigt
rigtigt. Det kan medføre Grønlands redning. At der kræves nytænkning har vi
sagt mange gange i forbindelse med KNI-omstruktureringsbestræbelserne.
Under samme periode har vi iøvrigt bl.a. sagt,
Grønlands økonomi taget i betragtning, at vi ikke kan beholde traditioner for traditionens
skyld, vi har i dag kun råd til gode traditioner.
Aller sidst:
Vi plejer at starte landstingsmødet som
sædvanligt med forventningens glæde, og vil gøre vores bedste, pragmatisk,
uden binding til en partibog, der kan være utidssvarende, og tage stilling til
sagerne efter, hvad vi selv mener, vil være bedst for samfundet.
Jeg vil gerne ønske medarbejdere og landsstyremedlemmer god arbejdslyst.
Nikolaj Heinrich, Issittup Paartiia:
Vi er et lille samfund, der bor i et meget spredt
land. Det land vi bor i, har spændende livsbetingelser og derfor et det meget
vigtigt, at dets politiske ledere tænker sig nøje om, i forbindelse med landets
ledelse.
For selv at styre landet politisk, har vi
bestræbt os på, at opnå hjemmestyre, og har opnået dette, og nu har vi haft den
i 15 år. Det omfattende arbejde, der er udført, har været anstrengende, og der
er mange opgaver i det, og jeg er ganske enig med landsstyreformanden, når han
udtaler, at arbejdet ikke kan forventes at blive mindre i de kommende år.
Vi er en lille nation, men som nu kræver, at
komme op på siden af andre landes civilisation. Vi er begyndt, at komme væk fra
vores gamle kultur og er begyndt at følge påvirkningerne udefra, og det har
nødvenlighedsvis medført mange forskellige krav til os.
Civilisationen har slået rødder, som ikke længere
lader sig rykke op, og den kommer med mange forskellige budskaber. Og selv om
alle budskaberne er af meget vigtig art, må jeg dog understrege, at budskabet
om enhvers ret til arbejde og bolig, må siges, at være det vigtigste budskab.
Såfremt man skal leve trygt i et samfund, kan man
slet ikke negligere de forhold, som jeg før nævnte som vigtig, og derfor er de,
de vigtigste at have som overordnede målsætninger i disse år.
I dag er antallet af arbejdsløse og dem, der er
ramt af boligmanglen blevt så stort, at det er blevet meget urovækkende.
Det er blevet vores slogan, at vil alle skal være
sunde i år 2000, og det er et dejligt og attråværdigt mål, men lad os vide, at
såfremt vi ikke har fået opfyldt de vigtigste krav som mennesker, nemlig
arbejde og egen bolig, kan vi slet ikke opnå dette.
I dag er det ynkværdigt, at se, alle de unge
mennesker, som man sætter sin lid til, stå uden arbejde og egen bolig, og det
er dem, der skal videreføre landet for os.
Vi ved alle, hvor begrænsende de pengemidler, vi
gerne vil bruge, er, og dette kræver ellers i sig selv, hvilke byggerier, der
skal have højeste prioritet, men vi må erkende, at vi ikke følger dette op
indenfor planlægningen. For, hvem mon der sover uroligt og er nervøse i dag,
fordi der til flere byer kun kommer helikoptere, og ikke fastvingede fly? Hvem
sover uroligt og er nervøse, fordi man i Godthåb, ikke har et stort og flot
kulturhus? Det man er urolig for, er, at forholdende i erhvervslivet fremover
risikere at komme i forfald, og ikke mindst fordi boligmanglen er alt for høj.
Jeg mener, at såfremt man skal opfylde
landsstyreformandens udtalelse om arbejde, bolig, uddannelse og sundhed til alle,
mener jeg det vigtigste er at opnå en god ordning indenfor erhvervslivet og
boligproblematikken.
Initiativer indenfor erhvervslivet bliver i dag
vanskeligere og vanskeligere at realisere; det skyldes, at man i begyndelsen
af indførelsen af vort hjemmestyre førte en politik med en vis negligering af
erhvervslivets vigtighed. De forskellige erhvervsvirksomheders stemmer hørte
man ikke godt nok efter, og dette har haft til følge, at mange i dag har måtte
stoppe deres virksomheder på grund af manglende muligheder. Og lad mig sige det
som sandt er, at landsstyrets nuværende slogan: "Lad de private få en
chance", er en stemme, der kom alt for sent. Efter at have knock-out'et
dem, er det langt værre, at søge at vække dem igen, end at kunne have støttet dem,
mens de var i drift.
Derfor må ESU åbnes for andre erhvervsgrene, end
at være gældende alene for fiskeriet og landbruget. Ligesådan bør BSU blive en
langt større mulighed indenfor boligproblematikken. Vi har i dag indset, at man
ikke alene kan sætte sin lid til byggeri af udlejningsejendomme, og det er
nødvendigt, at folk, der ønsker at få eget hus, igen får denne mulighed.
Ligesom, det har været, dengang vort land var rar at bo i.
Det er meget vigitigt med en stadig udbygning af
turismen. Og såfremt man skal udbygge turismen, er det meget vigtigt, at man
tager hensyn til, og ordner forhold vedrørende spørgsmål af vigtig betydning.
For når man taler om turisme, plejer vi gerne at sige, at vort land, er et land
med en pragtfuld natur, og behagelig at være i.
Såfremt vi skal opfylde påstandende om en
pragtfuld natur, og at landet er rart at være i med realiteter, må vi ikke
alene tænke på naturen udenfor byerne, vi må også søge at realisere dette
indenfor byerne, fordi vi ikke kan skjule, de reelle forhold i disse.
Det bør ikke være sådan, at turisterne kommer for
at se et samfund med spiritusproblemer, som ikke har vilje nok til at ville
renholde deres land. Jeg er af den mening, at vi ikke er hjulpet af en sådan
livsførelse i forbindelse med udviklingen af turismen.
Vores vigtigste erhvervsgren, fiskeriet, er set
under ét fyldt med problemer, men til trods herfor, er der ingen tvivl om, at
den stadigvæk, vil være den vigtigste erhvervsgren, også på længere sigt.
Derfor er det meget vigtigt, at erhvervet til stadighed har politikernes
bevågenhed.
Vore produktionsvirksomheder i fiskeriet er
blevet reorganiseret i forbindelse med omlægninger. Må jeg anføre, at dette
efter min mening ikke er sket særligt vellykket. Jeg forestiller mig ofte produktionsforholdene,
for ikke så mange år siden. Når man kom til byerne og bygderne, ved selv de
mindste bosteder, var alle mennesker travlt optaget med fiskeriproduktionen.
Der var ingen arbejdsløse. Hvordan har disse det i dag? De produktmuligheder,
som folk, der ellers gerne vil producere, er blevet så begrænsede, at fiskeri
efter produktmulighederne slet ikke længere kan betale sig, og folk, der i
mange år har været beskæftiget i produktionen, er bare blevet tilskuere, da
deres arbejde nu kun er tilladt, til at blive udført på ganske bestemte
arbejdspladser. Sådanne forhold, kan ikke få alene positive forhold til følge,
mange produkter bliver efterhånden bare smidt væk, der er blevet mange
arbejdsløse, og endnu en følge er, at vi derved mister mange indtægtspotentialer.
Og det er fornyelse, for at kunne opnå det bedste for samfundet?
Flere og flere kommuner kommer ud i økonomiske
vanskeligheder, dette skyldes blandt andre nyordninger, som jeg nævnte lige
før. For at kunne modvirke dette, har landsstyret påbegyndt nyordninger, ved at
flytte selv veldrevne arbejdspladser ud til forskellige kommuner. Man har lyst
til at spørge, om dette virkelig kan betale sig for samfundet? Efter hvad vi
ved, skal udflytningerne også have nybyggerier til følge, men også
vanskeligheder med hensyn til arbejdskraften. Derfor skal jeg anmode
landsstyret om, grundigt at gen-overveje sådanne planer. Forholdene i dag, har
allerede vist, at udflytningerne har kunnet medføre endnu større vanskeligheder.
Vi går fremtiden i møde med bange anelser, det
kan vi slet ikke skjule. Det bliver vanskeligere og vanskeligere for os at
overkomme alle behovene for vor stadig voksende antal børn i samfundet, og når
de stadig ældre menneskers behov nævnes, bruger vi mere og mere vendingen
"det har vi ikke råd til".
Med hensyn til alle disse forhold, må vi ikke
tage vore tanker som de eneste rigtige, men må nu også i højere grad undersøge
samfundslivsformerne i omverdenen. Ikke mindst deres erhvervslivsformer.
Må jeg som eksempel nævne, at såfremt vi kan
samarbejde nærmere med, og i endnu højere grad med de nordiske
lande, er jeg ikke i tvivl om, at vi i
erhvervslivet og i andre ordninger vil kunne få rigtig gode inspirationer.
Jeg kan nævne, at vi her i landet har et garveri,
som vi også her har problemer med. Garveriet søger at producere alene
færdiglavede varer, selvom den ved, at der i de nordiske lande findes
virksomheder, der har været drevet i mange år, og som den ikke kan konkurrere
med. En virksomhed, der gennem sit samarbejde med skindprodkutionsvirksomheder
rundt i verdenen har store erfaringer.
Jeg er af den mening, at såfremt vi skal forbedre
vore muligheder her i landet, bør vi ikke alene basere os på konkurrence, men
også på gode ordninger gennem samarbejde med andre virksomheder.
Må jeg til slut anføre, at landsstyreformandens
lange og indholdsrige åbningstale, og som man i princippet er meget enig i, på
mange områder, også pegede på nye muligheder, men at man, når man ser på de virkelige
forhold, må finde åbningstalen for smykket, og at den er for typisk for de
politiske fremlægninger fra landsstyrets side, efter indførelsen af
hjemmestyret. Man vil nemlig altid kun fremlægge det smukkeste, man kan finde
frem, mens man på den anden side ikke har særlig lyst til, at få afdækket vore
vanskeligheder i dag i fuldt omfang.
For at kunne udvikle samfundet, og for at kunne
give borgerne de bedste betingelser i deres tilværelse, må vi snarest muligt
begynde for alvor at tage initiativer indenfor erhvervslivet. Sådan udtalte
landsstyremanden sig blandt andet også i sin åbningstale. En meget vigtig
udtalelse, som også lyder som en erkendelse. Det er endda, en erkendelse med
et budskab om, at man ikke har taget arbejdet alvorligt op.
Såfremt vi skal arbejde alvorligt og uanset, hvem
vi er, gennemtænker vi vore tanker, og vi funderer alle forskelligt, men alle
vore tanker bør være dem, hvor man søger begrundelser. Ikke sådan at forstå, at
fordi jeg er medlem af landsstyret, er mine meninger og holdninger, de eneste
gode. Det er ikke sådan, men erfaringerne alene giver også det bedste grundlag
til det politiske arbejde. Derfor er de, de bedste kapitler i det politiske
arbejde.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Jeg siger tak for partiernes indlæg omkring min
åbningstale, og vil kommentere enkelte punkter.
Jeg har lagt mærke til, at Siumuts ordfører, som
noget væsentligt præsicerede, at man ved udbygning af fiskeriprodukter, skal
være påpasselig med, at man ikke skader fiskebestanden.
Jeg mener også det er af betydning, at
udnyttelsen af de levende resourcer skal ske på et bæredygtigt grundlag,
således at man kan sikre, at man også har resourser i fremtiden. Det kan kun
sikres gennem en bæredygtig udnyttelse.
Jeg har også lagt mærke til at Siumuts ordfører
Jonathan Motzfeldt bl.a. ønskede mulighede for undersøgelse af mulighederne
for vandkraftværker. Det vil vi tage til efterretning fra Landsstyret.
Omkring udbygning, især på
financieringsmulighederne, det vil vi medtage i vores overvejelser.
Vi fastholder udbygningen af landingsbanerne.
Dette vil koste omkring 7 til 8 hundrede millioner kroner ialt.
Derudover så overvejer vi også bygning af
vandkraftværket, og der vil også ske undersøgelser, derfor er det korrekt, at
hvis man ønsker, at man heller vil have et vandkraftværk i stedet for
landingsbane, så skal man også prioritere, fordi man ved en overinvestering kan
give samfundet alt for store økonomiske byrder.
I forbindelse med bygdeinvesteringer, var Siumuts
politiske ordfører glad for det, mens Atassuts ordfører var inde på, at det
ligesom ikke var nok.
Der blev sagt, at ifølge de planer, vi har, så
har vi til den næstkommende 4-årige periode, d.v.s. fra 1996 til og med 99, så
har landsstyret planer om, at bruge 650 millioner til bygdeudvikling, deraf
224,1 mio. kroner til boligbyggeri, med gennemsnitlig 50-60 mio. kroner til
boligbyggeri i bygderne.
Selvfølgelig er det ønskeligt, at beløbene kunne
være højere, men vi skal gøre opmærksom på, at ved boligbyggeri i bygderne har
man også mulighed for at lave selvbyggerhuse, således at man derigennem har
muligheder for, at bygge flere boligere i forhold til boliger, der bliver
bygget i byerne.
Med hensyn til atlantlufthavn i Nuuk, så nævnte Siumuts
ordfører, at når vi har grundlag for at tage en beslutning, så vil Siumut være
med til sådan en beslutning, men præsicerede også, at en sådan planlægning,
ikke må få indflydelse på landingsbaneplanerne langs kysten.
Ja, det er korrekt, det finder vi også vigtigt,
fra Landsstyrets side. Det er ikke sådan, at når man vil bygge atlantlufthavn,
så vil man stoppe andre lufthavnsbyggerier, - nej, vi mener, at det vil være
den bedst mulig udnyttelse, hvis man udbyggede Nuuk lufthavn efter, at samtlige
lufthavne langs kysten var blevet udbygget.
Jeg er også er glad for, at det foreløbige
resultat af EU-forhandlingerne er blevet godkendt af Siumuts politiske
ordfører, ligesom vores bestræbelser på at skabe et samarbejde med private
virksomheder. Der blev spurgt, i hvilke virksomheder vi evt. kan tilbyde aktieanparter
til private.
Derfor, sagt under eet, vil jeg takke for Siumuts
ordførers, måske ikke forbavsende, at det der med landsstyrets økonomiske
intentioner, støttede den og udviste også ansvarlighed for landsstyrets
politik.
Med hensyn til Atassuts ordfører, og forinden jeg
komme ind på dem, så vil jeg lige kommentere, at selvfølgelig er det også
vigtigt, at kigge tilbage, men hvis man ser alt for langt tilbage, så kan det
også være at man mister overblikket, og med hensyn til at dengang der har været
grønlandsrødder, John F Kennedy for 30 år siden har sagt, og at man så vender
tilbage til sådanne forhold, at man for lavet en politisk vurdering, det
harmonerer ikke med forholdene i dag.
Forholdene er anderledes i dag, og derfor med
hensyn til, at man skuer tilbage og vil vurderer dem, det gør at man kommer
tilbage i udviklingen.
Ligeledes blev landsstyrekoalitionspartierne
betegnet som nogle partier, der er blevet væk, men de kan ikke betegnes som
sådan.
Jeg er overbevist om, at det grønlandske samfund
er vidende om, hvilke partier er siddende ved roret, og hvilke partier sidder
så trygt i sadlerne. Vi mener at vælgerne har bekræftiget dette ved sidste
valg. Siumut og IA er overhoved ikke blevet færdigt. Vores samarbejde både i
Landsstyret og i Landstinger fortsætter i og med at vi lavede en valgteknisk
ordning med betegnelsen Siumut Atagatigiit. Jeg beklager, hvis Atassut ikke
længere kan få øje på os.
Men hensyn til Atassut og Akulliit Partiiat
indlæg blev der sagt flere gange ligesom den ordlyd: At det er ellers os der
vil lave dette, det er ellers os der har den mening. Det er vores meninger, det
er vores ideer, det er vores politik.
Så vil jeg gerne spørge, hvorfor har I ikke gjort
det, hvorfor har I ikke realiseret disse? Hvem har sendt jer sådan hindring,
hvis I har haft sådan realistisk politik, så kan vi gøre det. I kan nok sige at
vi har ikke flertal.
Der er ikke overhovedet nogen partier der har
flertal her i Landstinget. Men i og med man vil have samarbejdspartnere og i
og med at man udviser samarbejdsvilje og ikke sådan at når andre fremsætter
nogen tilsvarende ideer at man ligesom bliver skuffet. Det er ikke den vej vi
skal gå. Vi skal have et samarbejde, og det som jeg mener, det er godt at vi
skal sige at det er ikke nok at tale. Man må også have de udsagn med arbejde og
realitet. Det er ikke nok at sige sådan og sådan har vi sagt tidligere. Men
det som vi skal blive vurderet som politisk er hvordan vi har kunnet realisere
vores udsagn.
Atassut's ordfører påpeger også overfor
landsstyret at vi har afholdt for mange kongresser og samråd. Jeg stiller mig
uforstående overfor sådan en påpegning, fordi efter det jeg kan forstå så
sætter Atassut også demokratiet i højsædet. I et demokrati, hvor der skal
tages vigtige samfunds beslutninger giver man andre muligheder for at komme
med hvilke som helst indlæg. Her i salen er der ikke andre der har mulighed for
at kommentere. Det er vores politik, der finder vi det vigtigt at man får hørt
bygderne i bygdepolitik, og forhørte dem og på andre områder, er det også
tilsvarende.
Vi er også begyndt at bearbejde den kongelige
grønlandske handel, jeg mener det var i 1770 eller 1774, der har kørt siden
1774, da den skulle moderniseres, som havde meget stor betydning for den grønlandske
familier også for os, at vi i forbindelse med omstruktureringen indbød alle
grønlændere i at samarbejde til alle byer, alle bygder og alle kommuner og får
afholdt møder, det er konstruktivt åben demokrati. Ikke blot et demokrati hvor
der bliver talt, det er en demokrati der har form og krop. Således at man
derigennem kan få tilrettelagt den politiske form.
Jeg finder det også vigtigt at præcisere, at hvis
man ser alting som noget deprimerende, især hvis samfundet af sine folkevalgte
ikke er godt, hvis man betegner de som nogen deprimerende. Optimisme giver
lyst til, deprimering giver ulyst. Derfor når vi fra landstyrets side er
vidende om hvillke problemer der findes i samarbejde så vil vi hellere bruge
vore kræfter for at rette op på forholdene i stedet for at sige at sådan og
sådan så og så mange problemer har vi så og så meget har vi begrænsninger. Ja,
vi har så og så mange problemer, men vi har så og så mange muligheder for at
rette op, det er den vej vi vil gerne følge. Og det har jeg prøvet på at
præcisere i min åbningstale. Og flere indlæg kom også ind på at vores udsagn
om, at man skal give de private en chance for fire år siden, at det er blevet en
floksel, man gjorde dem en mulighed, men man må tage nogen konkrete og som Lars
Chemnitz også nævnte i sit indlæg, at man skal have mere hotel- og restaurationsvenlig
politik. Vi har lavet nogen lettelser for dem i løbet af 1991/1992 hvor
landskassen har formindsket sine indtægter med 10 mill. kr. Sagt på en anden
måde, så har hotel- og restaurationsbranchen årligt fået 10 mill., hvor
landsstyrekoalitionen har fungeret. Det er ikke blot et udsagn, men det er
noget helt konkret som hvis den ikke har haft indflydelse på hotel- og
restaurationsbranchen, så kan tage en dialog med dem.
Landsstyret har overfor hotel- og
restaurationsbranchen givet dem årligt 10 mill. kroner. Og vi har også nogen
virksomheder som Nuuk Imeq her, det er meget vanskeligt at få dem betegnet
fordi man ved ikke om man kan sige det er Nuuk Imeq. Men vi må sige at den
sukker der bliver brugt i den virksomhed, at man derigennem har givet dem en
afgiftslettelse på 3 mill. kroner produktionslettelse i og med at KNI's monopolhandel
på øl og sodavand er blevet ophævet pr. 1. april 1992. 1. april er godt nok
ikke en aprilsnar, men det har været meget gavnligt for de handlende. Og fragt
og fragtpriser er nu blevet nedbragt med 20% hvilket har haft indflydelse på
mange forskellige områder på køb, man har fået materialerne på f.eks.
boligbyggeri billigere, de eksportfremmende virksomheder har fået et lettere
økonomiske vilkår, derfor med hensyn til at man har givet de private en chance,
det er meget omfattende. Det kan også ses i og med, at antallet af virksomheder
der er gået konkurs er blevet mindre. Der har således kun været halvt så mange
som i løbet af 1991/1992.
I 1991 har der været 42, i 1992 32 og i år der
ved vi ikke engang hvor mange der er gået konkurs. D.v.s. at de privates vilkår
er også blevet forbedret. Det kan de private virksomheder også se, hvis en virksomhed
har fået lettelse på 50 mill. kroner, hvis en hotel- og restaurationsejer har
fået 10 mill. kroners lettelser, og hvis de har fået 20 mill. kroners
lettelser i fragt, så ved jeg ikke hvordan de skal kunne forstå at der har
været lettelser overfor dem.
Det nuværende landsstyre, i og med vores
åbningstale, vil ikke blot give de private en chance, men vil også gerne give
dem en plads i samfundsvirksomhederne. D.v.s. at som Lars Chemnitz sagde, de
allerede er forpasset, og at det ikke .... Issittup Partiiats Nikolaj Heinrich
udtalte at det ligesom om man har knock-outet dem og først bagefter prøver at
genoplive dem. Jeg ved ikke om der laves sådanne boksekampe. Der er sket
lettelser på mange forskellige områder. De hjemmestyreejede virksomheder har
vi givet lettelser på forskellige områder. F.eks. fiskeriindustrien har vi
givet meget store lettelser i form af billigere el og vand og rejeafgift og
fragtafgifter, således at de hjemmestyreejede virksomhed også får
indflydelse på deres regnskab, således at man nu kan se at Royal Greenland kan
bedre kan konkurrere med tilsvarende virksomheder i verden. Således at i
verdens andre lande, som har næsten tilsvarende vilkår som os, i en tid hvor
der er mange store problemer på fiskeindustriområdet, at en tid hvor der sker
konkurrencestop så er Royal Greenland nu placeret uden den er blevet byrde for
samfundet. Derfor er det også korrekt at vi også dermed giver mulighed for, at
andre kan købe aktier i Royal Greenland, tilsvarende vil vi også gerne give
mulighed for at man kan købe aktier i Tele og andre hjemmestyreejede
virksomheder.
Jeg skal præcisere at de private virksomheder i
Grønland, at det er de privates egen opgave at sørge for et privat initiativ.
Hvis det ikke er sådan, så kan man ikke betegne dem som private virksomheder.
Vi kan give nogen muligheder fra Hjemmestyret og om man så bruger mulighederne
eller ej, det er op til de private virksomheder. Vi åbner døren op til at
private kan blive medejere i hjemmestyreejede virksomheder, hvis de private
ikke tager imod denne mulighed er det de privates eget ansvar. Det er meget
interessante investeringsområder vi åbner for.
Jeg må nok også præcisere at formålet er at hvis
vi søger efter investorer udefra, så er det meget vigtigt at kunne vise at
selvom der er tale om meget store virksomheder i Grønland, at også de private
medejere således, at samarbejde med private også på den måde kan blive
realiseret.
De år hvor landsstyret har fungeret som det Lars
Chemnitz betegnede som aktieselskabsårene, han nævnte også at det er
afskedigelsernes år, men det har også været ansættelsernes år, f.eks.
ansættelser i produktionsstederne f.eks. udflytning KNI ledelsernes langs
kysten. Dem vi har ansat det er mange flere end dem der er blevet afskediget.
Heldigvis. Fordi der sker ikke nogen afskedigelser når en arbejdsgivers
forpligtelse er sådan, at når man er den ansættende, så er der også gjort for
at afskedige dem.
Derfor med hensyn til afskedigelse af enkelte
tjenstemand, så må jeg sige at landsstyret følger de ansættelses- og
afskedigelsesprocedurer der findes, hvilket også er sket i forbindelse med de
afskedigelser der er gennemført fra landsstyrets side.
Det kan være sådan, nogen gange kan det se ud som
om, det som Lars Chemnitz har sagt at man vil gå videre men vi plejer at gå på
tynd is, og nogen gange må vi også returnere. Det er ikke forbavsende, dem der
ikke spørger vil overhovedet ikke indhøste nogen erfaringer. Dem der ikke vil
gå på en ufarbar vej, vil nok ikke få at vide, om det kan lade sig gøre. Vi har
villighed til risikoen at kunne bruge nye veje, det er den fremgang der findes,
det er den vej man plejer følge med brug af egne erfaringer.
Derfor med hensyn til at vi i landsstyret har
mistet jordforbindelsen, det tager jeg ikke meget indtrængende. Vi har
jordforbindelse og vi har tilknytning til samfundet. Den vej følger vi. Men
man kan nok sige som Atassut's og Akulliit Partiiat's ordfører kom ind på, at
hvorfor har vi overtaget deres politik. Det er helt korrekt at når der er tale
om succes, så vil man være medejer, men når der er noget der ikke lykkes, så
vil man ikke. Der må man sige at når landsstyrets politik er ved at blive
vellykket så de vil gerne høste æren. Selvfølgelig kan vi også dele af æren,
men vi vil gerne tage opgaven fra landsstyrets side og arbejde for at den
bliver færdiggjort. Vi har forskelligheder, nogen sidder nogen arbejder.
Når man kigger tilbage i historien, så var det
meget værdifuldt, det som John F. Kennedy's udsagn blev fremført endnu engang,
selvom hvordan rækkefølgen er at Lars Chemnitz nævnte at dengang han var
landsrådsformand for næsten 30 år siden, og det som Jonathan Motzfeldt har
nævnt, og som Amerika's præsident Kennedy har sagt, den korrekte rækkefølge er
at John F. Kennedy har været præsident fra 1960 til 1963. Og Jonathan Motzfeldt
har været landsstyreformand fra 1979 til 1991.
Inuit Ataqatigiit's ordførerindlægspræcisering,
der vil jeg lige sige at det stadigvæk er noget, der er ikke nogen der har
lavet noget nyt hele tiden. Det er ikke det vi har forstået, men det der blev
sagt at man vil blot lave noget nyt hele tiden, men det er en videreførelse af
den udvikling, vi startede der, den udvikling der foregår, og nu er det så det
vi foreslår vi tager det næste skridt fremad.
Det er ikke så nyt, at denne udvikling startede
allerede i 1987 da KGH's produktionsafdeling Proeks blev omdannet til Royal
Greenland. Denne proces har kørt siden da. Næste skridt er at de private kan
købe aktier i aktieselskaber hvor hjemmestyret har aktiemarioteten. Selvom det er noget man ikke bruger og man
kan blive forbavset over.
Derfor kan man også sige sådan noget på den anden
side, ligesom Akulliit Partiiat nævnte, at når Akulliit Partiiat har sagt det
og det, så bliver det realiseret af landsstyret når der er gået flere år.
Denne lyd har vi hørt fra Atassut flere gange. I løbet af de femten år så har
landsstyret i deres politik denne udvikling, der er prøvet startet at man
først får dem at vide, det er ikke rigtigt. Denne udvikling der startede i
1980-erne det er blot en videreførelse. Jeg mener at det er korrekt som Johan
Lund Olsen nævnte, at hvilken selskaber er interessante i at blive medejer i
aktierne og hvilke selskaber er interessante og attraktive, det er emne som vi
ønsker bliver taget beslutning om i landstinget så man kan få den støtte at man
giver de private her i landet og udefrakommende private mulighed for at de kan
blive medejere i hjemmestyreejede virksomheder. Hvis vi kan blive enige om
dette, så kan vi snakke om, hvor store andele af aktier der kan blive sat til
salg, og i hvilke aktieselskaber man kan sælge aktier. Dermed kan vi vise til
omverdenen at vi giver de private en mulighed og således at den andel vi har i
aktieselskaber kan blive frigjort og brugt til noget andet.
Johan Lund Olsen sagde også på vegne af IA, at
vores egne aktieselskaber, de må gives mulighed for at købe aktier i andre virksomheder
i verden. Jeg mener at dette er rigtigt, at de også selv kan gøre dette, fordi
vi i 1991 da Royal Greenland, lige efter den er blevet omdannet til
aktieselskab, at den købte en hel fiskeindustri i Danmark. Da den købte Pris
og kompagni. Men jeg ved ikke om Royal Greenland er i gang med forhandlinger på
nogle områder. Men det som vi gerne vil se, det er om vores egne virksomheder
kan indlede samarbejder og blive medejer af andre virksomheder i verden.
Med hensyn til at man skal bibeholde købekraften
og få dem udviklet, det er også meget vigtigt område at komme med nogen
præciseringer.
I de år hvor det nuværende landsstyre har
fungeret er der sket en stor udvikling, d.v.s. fra 1991 - 1994. Så har
varepriserne og den forbrugerprisudvikling der har været fra 1991 til og med
1994, været på 1,70%. d.v.s der er sket en forhøjelse på 1,70%. I denne tid så
har man også fået lønningerne forhøjet fra 1991 - 1994 med 2,14%. d.v.s. at man
har forhøjet købekraften. I forhold til Danmark er forbrugerprisindexet
blevet mindre, men tilsvarende er forhøjelsen af løn også været mindre. Det vi
kan se, at vi har fået øget vores konkurrenceevne. Købekraften i lønningerne er
også blevet forbedret.
Med hensyn til at man skal tage en grundlæggende
beslutning om atlantlufthavn i Nuuk, det er alt for tidligt på nuværende
tidspunkt, fordi vi i landsstyret har planer om at vi i 1995 i løbet af de 2 -
3 første måneder vil fremsætte beslutningsgrundlag overfor landstinget. I den
forbindelse en vurdering af hvilke konsekvenser det vil have med en atlantlufthavn
i Nuuk i forhold til udviklingen langs kysten, herunder om man skal være bange
for at atlantlufthavnen i Nuuk vil skade udviklingen andre steder.
Men det man kan sige er, at man har fået
undersøgt en atlantlufthavn i Nuuk, der vil koste omkring 225 mill. kroner,
hvor stor arbejdsplads den vil oprette og om Grønlandsfly i og med den bliver
medejer, eller samarbejdspartner i atlantbeflyvning, om den kan få en del af
disse 60 mill. kroner indfortjening, for hvis det er korrekt at vi skal have 60
mill. kroner fortjeneste hvert eneste år, hvis vi skal få dem, og hvis vi kan
få dem på baggrund af man anlægger en atlantlufthavn i Nuuk, så må man sige at
man vil bruge den første lejlighed for at få den. Og hvis vi kan få den på
baggrund af at man anlægger en atlantlufthavn i Nuuk, så må man sige at man
vil bruge den første lejlighed for at få den realiseret.
Med hensyn til undersøgelsen om
familielevevilkårene, den har vi fået nu. Men vi er ikke blevet færdig med at
analysere dem i landsstyret. I løbet af de kommende år, må vi i landsstyret
træffe beslutninger om hvilke handlingsplaner vi skal have udarbejdet, og på
baggrund deraf skal vi fremsætte politiske forslag.
Med hensyn til Akulliit Partiiat, omkring
åbningsdebatten, som de hele tiden bruger, at man ikke fremsætter noget nyt.
Det er heller ikke noget nyt, at de har sagt det. Det plejer Akulliit Partiiat
hele tiden at sige. Jeg ved ikke, hvilke ting man vil betegne som nyheder eller ej, det vil jeg ikke komme ind på, men
jeg finder det lidt vanskeligt når Hr. Bjarne Kreutzmann siger, at de
socialistiske partier har foretaget en 180 gr. svingning. Når man siger noget
så modstridende, vil jeg gerne sige, om venstrepartierne, d.v.s. Siumut og IA,
som har Landsstyrekoalitionen, vi har vores ansvar. Vi ved, hvilke økonomiske
forhold der er herskende og hvilke samfundsvilkår, der er gældende og det er på
baggrund deraf, vi fortsætter vores politik. For hvis vi kun fokuserer på
økonomien alene, ville der være mange flere sociale byrder i Grønland og det er
så kun dem, der skal have fortjeneste fra Grønland, hvis vi havde givet dem
mulighed for at give dem det. Men vi vil ellers gerne have fortjenesten, men
det skal ske på en mere afbalanceret måde, og der i ligger også forskellen
mellem højre- og venstrepartierne. Jeg mener heller ikke, at vi allerede nu
skal blive deprimerede, for det vil være meget attraktivt og derfor vil der
ikke være grund til at blive deprimerede.
Til Bjarne Kreutzmann kommentarer til flytning af
råstofforvaltningen og at der er kaos mellem det grønlandske og danske vil
jeg bemærke følgende. Man har fået en helt ny minister på råstofområdet, derfor
er jeg ikke blevet deprimeret. Jeg mener, at vi kan få lavet en rimelig ordning
på en rimelig tid, og jeg skal også sige, at den danske regerings nye minister
for industri, ringede og sagde, at han gerne ville komme herop og snakke om de
spørgsmål. Det vil sige, at de første skridt til at tage en politisk diskussion
er ved at komme i gang. Han kommer nok i løbet af denne måned og her skal vi
have en diskussion og tage en beslutning om, det næste skridt. Derfor er der
heller ikke nogen grund til at blive deprimeret. At være optimist giver det
bedste grundlag.
Uden at kommentere alt det, vil jeg
afslutningsvis sige, at et samfund ikke kan ledes, hvis man blot taler om det,
men i og med at man vil realisere mål og arbejde for det, og at opmuntring
også giver lyst og kræfter, mens depres-sion giver ulyst. Man skal ikke blot
tale hele tiden, men lade os åbne Grønlands fremtid ved at høre deres meninger
og holde samråd og konferencer, for vi skal se på nogen, der ikke kan eller
ikke vil og som blot efterlyser nogen at skælde ud på.
Det er også korrekt, at man også giver kritik til
Landsstyret. Ja, endda meget stor kritik og man plejer også give Landsstyret
smæk. Men dem, der plejer at sige, at samfundet ikke kan, det kan jeg som Landsstyreformand
ikke acceptere.
Tak for det i har fremsat i forbindelse med min
åbningstale.
Mødeleder:
Landsstyremedlem Marianne Jensen kommer med en
besvarelse.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Kultur, Undervisning og Forskning:
Først kom Siumut's ordfører ind på Kulturhuset. I
den anledning skal jeg sige, at Hjemmestyret har givet en tillægsbevilling på
3,4 mio. kr. og det har vi været meget igennem. Det så ud som om, at man har
gjort noget helt utilladeligt i forhold til anlægsopgaverne, derfor må vi dreje
debatten hen, således at vi mere snakker om
til hvilke formål kulturhuset skal benyttes. Vi ved, at kunstnere,
skuespillere, musikere i forvejen er placeret som brugere, men huset vil også
give flere muligheder, der kan være indbringende. Efter beslutningen har vi
brugt flere kræfter til at debattere, hvilke formål det skal bruges til. Der er
flere muligheder, eksempelvis rejsebureauer, hotelejere, andre
erhvervsdrivende og de offentligt drevne virksomheder. Debatten kan foregå i
form af seminarer og konferencer og der ud over vil man sikre Greenland
Festival Center, således at Silamiut, musikere og kunstnere vil være med i
dette arbejde.
De to ting vil sikre, at der i løbet af en 2-årig
periode, d.v.s. til huset står færdigt, er mulighed for at planlægge, hvordan
kulturhuset skal benyttes.
Siumut kom også kort ind på, at man er ked af at
Grønlandica samlingerne er sløjfet. Dertil skal jeg sige, at Grønlandica
samlingerne ikke er indgået i 1. planlægning og at man senere hen har tilføjet
det. Men vi har måttet spare det væk. I forbindelse med underskrivningen af
byggeaftalen, indgik man den aftale, at i løbet af foråret 1995 vil man have
afklaret, om man vil kunne tilføje Grønlandica samlingen uden de helt store ekstraudgifter.
Jeg vil gerne være med til at man undersøger
denne mulighed og samtidig med, at man også undersøger mulighederne for, at
man kan give nogle bevillinger, således at Grønlandica samlingen kan realiseres
i forbindelse med kulturhuset.
Fra Atassut og Akulliit Partiiat kom man ind på
Ilisimatusarfik-området. Dertil skal jeg sige, at styrelsen af Ilisimatusarfik
er lovmæssigt fastsat og Landsstyret kan først træde ind, såfremt der begås
lovovertrædelser. I forbindelse med forårssamlingen i 1995 vil man fremkomme
med forslag til revision af lovgivning om Ilisimatusarfik hvor vi også skal
sørge for, at Ilisimatursarfik's styring lovmæssigt ikke bliver sat i så skæve
forhold.
Uddannelsen har haft problemer siden starten og
Landsstyret er nu gået i gang med tiltag, der vil få rettet forholdene op.
Landsstyret vil gerne afdække forholdene således, at man også kan påpege,
hvilke muligheder man kan gå videre med. Der har jeg nedsat en arbejdsgruppe
under KIIP. Vi har drøftet tingene med konsulenter og vi har lavet seminarer
og konferencer omkring Ilisimatursarfik.
De studerende i Iliniarffik har udarbejdet et
forslag og der er udarbejdet en uvildig
rapport omkring styrelsen af Ilisimatursarfik. Disse tiltag har ikke været
særlig dyre og vi håber, at resultatet af dette arbejde vil foreligge i løbet
af næste år.
Til sidst vil jeg udtrykke glæde over IA's
bemærkninger om vores sameksistens her. At man respekterer hinanden, at man har
ansvar over for hinanden, at man har egen identitet. Det er vores alle sammens
udgangspunkt i vores tilværelse.
Mødeleder:
Aqqaluk Lynge er ellers den næste taler, men
Nikolaj Heinrich Issittup Partiiat.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiiat:
I debatten af Landsstyreformanden åbningstale vil
jeg ... af forskellige partier og Landsstyreformanden præciserede i sit svarnotat,
der mener jeg, at han også gav os mere lys i fremtiden.
Jeg vil lige til sidst kommentere de ting, når
man først udtaler, med hensyn til boligbyggeri i bygderne, at man årligt vil
bruge 50 - 60 mio. kr. Det er jeg meget glad for, idet man der har kunnet se et
alvorligt problem og at man derigennem også vil bane vejen for at få det
afhjulpet.
I den forbindelse skal jeg også udtale, at når
man har fået dette, skal det også afdrages og derfor skal man også samtidig få udbygget
erhvervsmulighederne. Det kan man ikke komme uden om.
Siumut's ordførers indlæg er noget, som et rigt
land fremlægger, for det er meget omfattende og hvis det skal realiseres, er
det ikke helt så sikkert, at vi i samfundet har råd til det. At man kigger
tilbage, kan man ikke undgå. Det er så det, jeg hele tiden har præciseret, for
jeg mener, at hvis vi skal planlægge vores fremtid, så skal man også kigge på
de ting, der er sket, så vi kan få tilrettelagt vores planlægning bedre.
Fra Akulliit Partiiat blev det nævnt, om vores
politiske mål, at det har man overtaget fra de andre partier. Jeg har ellers
næsten tilsvarende mening, men i mit indlæg har jeg ikke fundet det interessant
at nævne det, men kun som et eksempel, at man i 90'erne, den produktionsvirksomhed,
som nu hedder Royal Greenland, at da det skulle laves om til aktieselskab, at
da har jeg ønsket og krævet, at en del af aktierne også kunne sælges til de
private, men dengang blev det sagt, at ejerskabet skal være hos det grønlandske
samfund og nu, efter der er gået 4 år, så blev det fremsat fra Landsstyreformanden,
at man har fået øjenene op for, at der er behov for sådan en efter 4 år. Det er
blot et eksempel.
Lad mig blot udtale, med hensyn til kulturhuset,
at da min kraftige påpegning ikke blev besvaret. Der vil jeg lige sige, at jeg
overhovedet ikke har noget i mod, at vi laver et kulturhus og jeg støtter det
også i princippet, men der er blot det, at grunden til mine overvejelser er, at
jeg mener ikke, det er på sin plads, at i en tid, hvor vi har problemer i
fiskeriet og hvor vi ikke har muligheder i minedriften, at man så kan få realiseret
dette. D.v.s. i en økonomisk nedturstid, at man burde sætte sådan et til side,
og det er det, jeg har haft noget i mod. Vi har ellers noget, der er behov for
at yde penge til.
Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit:
Ud over vores politiske ordfører, at jeg vil sige
noget, det er et lille hjertesuk. Det vedrører især Landsstyremedlemmet for
uddannelse. For som bekendt har Skipperskolen haft nogle problemer med, at den
skulle flyttes til Paamiut. Der er sagen nu nået så langt, at på den skole, er
der meget stor utryghed. Jeg skal udtale, at jeg i princippet går ind for
decentralisering af Hjemmestyrets virksomheder og institutioner. Det er jeg
enig i. Her i er der spørgsmål om sådan nogle uddannselsessystemer, om man
kan få dem opsplittet, om hvordan det kan ske og om det også skal vurderes.
Først skal jeg udtale, med hensyn til
Skipperskolen, at man mister de grønlandsk sprogede lærere og hvis flytningen
indebærer dette, så finder jeg det betænkeligt og for det andet, at eleverne og
på baggrund af dem, vil ske forringelser i uddannelserne, må man endnu en gang
få debatteret udflytningsønsket.
Ligeledes har Finansudvalget på et møde for kort
tid siden, omkring Landsstyrets hensigt, nemlig at socialrådgiverskolen skal
flyttes til Ilulissat, diskuteret dette emne og IA's Landstingsgruppe har også
prøvet at få dette vurderet. D.v.s. at Finansudvalget omkring denne sag med
socialrådgiverskolen, har man sendt tilbage og jeg regner med, at vi må komme
til at diskutere den på et senere tidspunkt, og at det evt. kan blive
nødvendigt at få revurderet de 2 planlagte udflytninger.
Med hensyn til, at man vil flytte en del af
socialrådgiver skolen til Ilulissat, må man udtale, at grunden til at man får
dem centraliseret her i Nuuk er, at man kan gøre brug af lærerne fra de store
uddannelsesinstitutioner. Man har haft det mål, at man vil bruge de kræfter,
så det vil være til gavn også for SPS, ikke mindst at Nuuk er en meget stor
uddannelsesby, at jeg finder det ellers ærgerligt, for eleverne i forskellige
uddannelsesinstitutioner giver også ideer og meninger til hinanden, for det
er meget vigtigt med studiemiljø og på baggrund deraf mener jeg, at socialrådgiverskolens
udflytning også må undersøges nøjere og på baggrund af, at de ting jeg
allerede har sagt, at de grønlandsk sprogede lærere, hvis de ikke vil flytte
med, eller ikke kan flytte med, hvilke problemer der kan blive skabt. At hvis kvaliteten af studiet mindskes er
der behov for en revurdering.
Derfor med hensyn til Skipperskolen og
Socialrådgiverskolen, som Landsstyreformanden har udtalt, at hvis det er en
af de ufarbar veje, vi har kigget på, må vi revurdere dem.
Lars Chemnitz, Ordfører for Atassut:
Det bliver sagt, at de 2 partier slet ikke er
forsvundet. Hvad har Landsstyreformanden gjort, fordi der er så stor
usikkerhed her. Det vi har bemærket her er, at Siumut's udtalelser må have haft
en grad højere. Fra IA's side blev der sagt, at man gerne vil have en progressiv
beskatningen. Så de der har de største indtægter og netop dem der har viljen
til at investere. Man kan nemt afskære dem ved at indføre progressiv
beskatning.
Landsstyreformanden bemærkede, at det at man
kigger for meget tilbage, kan resultere i, at man går tilbage i udvikling. Jeg
vil gerne minde om, at det vi sagde, at
Atassut hellere vil gøre det og det, og det er vores budskab.
Landsstyreformanden kom tilbage til glæde og tvivl flere gange. Det er
korrekt, at glæden ved arbejdet skaber flere kræfter og at tvivlen skaber
svaghed, men Landsstyreformanden brugte igen sin metode med at tillægge os
nogle meninger, som vi ikke har. Vi er ikke i tvivl om, at vi har viljen til at
investere. Det vi spurgte om er, hvordan Landsstyrformanden har tænkt sig, man
skal bane vejen for en sådan investering. Det vi har bemærket er, at det er
udenlandske investorer, man vil bane vejen for. Det er jo det, andre partier
har været lidt betænkelige ved.
Der blev sagt, at vi nærmer os hinanden. Det er
ligesom, Lars Emil får det til at lyde som om, at vi ikke må nærme os
hinanden.
At man afholder seminar og konferencer, det er
demokrati, men dertil skal jeg bare sige, at vi ikke har noget i mod disse arrangementer,
men det er for mange. Der er behov for dem og de har en gavnlig virkning, men
man kan også afholde for mange arrangementer af den slags.
Med hensyn til afskedigelser nævnte Lars Emil
Johansen, at vi ikke har nævnt alle de, der er blevet ansat. Hvorfor skal vi
komme ind på det, når vi ikke har noget imod ansættelserne? Hvis vi skal komme
ind på alle de ansættelserne så ville vi komme til at tale ligeså længe som
Lars Emil Johansen. Det er ikke nødvendigt.
Han sagde, siden 1990 er der færre og færre der
er gået konkurs. Det er der ikke noget mærkeligt i - og Nikolaj Heinrik kommer
ind på, at åbningstalen er at forskønne og det må vi også sige i forhold til
landsstyreformandens eller Siumutformandens tale. Der blev der sagt, at vi har
mulighed for, at vores købekraft bliver større. Selvfølgelig vil det glæde for
den, der rejser med fly, de fleste af os her i Grønland har end ikke råd til at
købe en flybillet. Det er sådan nogle ting, vi mener er at forskønne
åbningstalen.
Til slut skal jeg bemærke, at min afsluttende
bemærkning omkring John F. Kennedy. Det har ikke noget med tidsmæssig
placering. Det må heller ikke betegnes som forveksling af historiens forløb.
Hvis jeg havde sagt, at John F. Kennedy havde sagt senere hen, det var ikke det
jeg mente. Jeg remsede bare op hvem der har sagt disse ting. Det er der ikke
tid til at komme med nogle kritiske bemærkninger om. Tak.
Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for sundhed og miljø samt
handel og industri:
Ja, jeg vil blot komme med en præcisering for det
der blev sagt. Noget som kan misforstås. Der blev sagt, at i julemandens
værksted og at man har fået afskrivet julemanden. Vi smed overhovedet ikke
julemanden ud fra Grønland eller vi ophørte julemanden. Julemanden bor
stadigvæk i Grønland og han bor for sin befolkning. Det må jeg præcisere meget
også fordi det kan blive misforstået af udefra. Men jeg skal lige prøve på at
redegøre for hvad der er sket i den sag siden. Man oprettede julemandens
værksted, så oprettede man også center hvor Shop A/S i Nuuk, hvor det bl.a. er
det Nuuks kommune og Nuuks private virksomheder som er medejere. Og den har
ikke fungeret i henhold til den forretningsmæssige drift.
Derfor har man brugt en hel penge for at få den
rettet op. Disse aktionærer er blevet enige at få afviklet dette selskab. Det
bliver realiseret pr. 1. september. Da der skete dette, så besluttede landsstyret,
at det resterende 320-325.000 kr. efter budgettet skal tilfalde Santa Claus of
Greenland Foundation, således at det kan blive brugt til det kunstneriske
område. Derfor håber landsstyret, at dette selskab som stadigvæk har gjort og
som gjort med succes kan fortsætte.
Vi håber på, at bestyrelsen i Santa Claus of
Greenland Foundation med hensyn til forskellige ting, der har med byrgelse, at når
afviklingen er færdig og når de har set hvad for nogle midler der er til
resterende, at de så kan komme med noget. Men jeg skal præcisere, at
landsstyret overhovedet ikke er kommet ind enten i
ansættelse-/afskedigelsesområdet. Santa Claus of Greenland Foundation har sin
egen bestyrelse eget selskab i henhold til aktieselskabslovgivningen, og deri
er landsstyret overhovedet ikke indblandet. Jeg mener, på den anden side, at
landsstyret ikke burde komme ind på forskellige virksomheder.
På den anden side, at man ønsker at landsstyret
vil komme og blive indblandet, det er ligesom om, at man modsiger hinanden, men
jeg må også sige, at samtlige har ønsket udfra Jakob Sivertsens forespørgsel i
forårssamlingen, så har man ønsket, at
købmand og kunstnere og andre der er berørt, at man har samtale med dem
omkring hvad for nogle beslutninger man skal have til fremtiden, således at det
forretningsmæssige kan fortsætte. Det er ikke sådan, at man vil holde en
meget stort anlagt konference. Det er en meget begrænset konference, der er
tale om og vi regner med at den bliver gennemført i Sisimiut omkring den 15.
november. Og der har man indkaldt repræsentanter fra kunstnerforeningen, fra
skolen, forretningsdrivende og dem der har med souvenir og produktion at gøre.
Tidligere har disse ikke været samlet under et og få dem diskuteret om hvordan
handlen kan foregå. Dertil kommer jeg med en lille præcisering og præciserer,
at Julemanden stadigvæk bor i Grønland og det vil vi stadig have gavn af her i
Grønland.
Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for sociale anliggender og
arbejdsmarked:
Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatiggit kom ind på
skolebørntilskuddet - at man ikke har ændret dem og Lars Chemnitz fra Atassut
kom ind på at enlige mødre har ikke ret meget til mad i slutningen af måneden.
De to problemer har berøringsflade med hinanden da vi skal fordele vores
økonomiske ressourcer mere ligeligt i Grønland og vi har derfor igangsat en
levevilkårsundersøgelse her i Grønland. Og det næste skridt bliver så, at vi
laver en handlingsplan udfra det resultat man har fundet frem til i
undersøgelsen. IA er lidt ked af, at vi ikke har kunnet realisere en mere
ligelig fordeling. Hvis man ikke har flertal her i landstinget, da kan man ikke
komme igennem med sine forslag.
Derfor mener jeg, at vælgerne også vil være med
til at vurdere hvordan disse fordelinger skal foregå og såfremt vi skal give
mere til de mindre bemidlede så må andre der har større indtægter miste nogle
ting. Hvordan skal vi forholde os til dem der kommer til at tabe noget ved
sådan en ordning? Jeg mener, at vi
derfor har brug for en klar planlægning og at der tages en beslutning her i
landstinget om, hvordan vi skal gøre arbejdet.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Først blev betegnet, som om vi ikke har noget nyt
og at vi har sagt, at venstrefløjen har lavet en kovending på 180 grader. Det
er ikke noget nyt for os, det har vi ellers ventet på i mange år. Men det er
første dag den kommer frem. Vi sagde heller ikke, at det er nogen nyhed, vi
sagde, at de er endnu kedeligt, at vi ikke før har kunnet se den realitet. Dvs.
venstrefløjen har lavet en 180 grader drejning. Lars Emil Johansen har ellers
sagt, at vi sagde, at vi ikke forventede at nogen der ville investere. Det var
ikke det vi sagde. Vi sagde, at indenfor en overskuelig række, vil vi først få
vores muligheder indenfor en årrække. Jeg har tre spørgsmål, som
landsstyreformanden ikke kom ind på. Det ville jeg lige minde om for det
første.
Vi sagde, vi er enige med landsstyreformanden i,
at grønlandsk arbejdskraft så vidt muligt bruges i forbindelse med anlæggelse
af landingsbaner. Vi vil anmode landsstyreformanden om, at man undersøger det,
samt at han oplyser hvordan det kan sikres i henhold til licitationslovgivningen.
Omkring lufthavnsområdet, da sagde at der i forbindelse med 1999, da har man
det udgangspunkt, at man så tvivl om beslutningsgrundlaget i 1993 og det vil vi
gerne have oplyst.
Det tredje mener jeg er blevet besvaret. Det var
omkring Atlantlufthavnen i Nuuk, hvor vi anmodede om at man fremkom med
yderligere nærmere oplysninger. Og jeg mener, at landsstyreformanden har
besvaret det.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Atil Attasuts bemærkning om at man ikke har
kunnet finde vores partier skal jeg komme med en kommentar. Da der var
folketingsvalg den 21. september lavede Siumut og IA et valgteknisk samarbejde
og sige vores partimedlemmer overhovedet ikke har mistet os.
Vi fik et meget stort flertal af vælgerne, men
det vist sådan, at Atassut ikke har kunnet finde os fordi vi har skjult os så
godt fordi når vi laver skjul og når barndommen så plejer vi at bruge denne
sang. Og her med hensyn til vores samarbejde i folketinget, så er det ligesom
om vi har gemt os for Atassut, men vores partifæller faldt også lige på en
studs og derfor viste valgresultatet helt klart - det er vist jer som er ved at
blive senile, at det må være blevet vurderet, at I overhovedet ikke har nogen
viden om hvordan man leger skjul.
Men med hensyn til det som Atassuts ordfører
nævnte, så skal jeg lige sige, at I er kommet mere til venstre. Det er med
hensyn til levevilkårsundersøgelsen som blev orienteret af alle ved sidste uge
og her er det jo de ting vi påpeger, at man overhovedet ikke kan komme udenom
og når man kigger på den planche dér, at det tal der er meget sigende, sagde at
omkring halvdelen af samfundets borgere har et meget lavt årsindkomst. Og det
på baggrund af at vi i vores indlæg nævnte og lad os nu på det kommende år med
hensyn til det meget skæve fordeling af indtægter, men lad os få dem diskuteret
i løbet af de kommende år.
Vi fra IA kræver overhovedet ikke noget på
nuværende tidspunkt også fordi vi skal have færdigbehandlet finansloven for
1995. Vi kræver ikke, at der sker nogle ændringer på det område, men det er, at
vi indkalder andre partier til at skabe en debat. Debatten må jo også fortsætte
fra nu af fordi valgperioden snart er ovre og vi kommer snart til at have et
nyt valg og her er vi med hensyn og vælgere og vores samfundsborgere - vi
henvender os til dem og at det må give vores støtte fordi disse tal helt klart
viste og selvfølgelig så vil vælgerne også være meget opmærksomme på de tal
fordi der er behov for er eller andet være måde på det område.
I mit første indlæg har jeg glemt at nævne det
fra jeres side, med hensyn til vores kommende initiativer til det kommende år
så skal vi også huske meget nøje at med hensyn til barselsorloven, hvordan vi
kan få den forlænget. Jeg mener, at man til den kommende tid - det kan jo være
her til finanslovsdebatten og til førstebehandling af finansloven om et par
dage, at vi der kan komme med noget omkring barselsorloven - og i den
forbindelse vil vi indbyde de andre partier at være med i arbejdet.
Hvis mødrenes deling med børn så bliver forkortet
så meget, så må vi også sige hvad for en grund der er og lave nogle ordninger
og derfor siger vi fra IA, at vi eventuelt kan pege på en forlængning af
barselsorloven.
Her til åbningsdebatten kom man meget ind på udvikling af vores muligheder
og at hjemmestyrets egne virksomheder aktier kan blive sat til salg til
private. Det kom vi også meget ind på, men fra IA finder vi det meget vigtigt,
og vil endnu engang gentage at selskaber - udfra selskabers betydning for
landet, at den kommende tid så må vi have vurderet hvor stort samfundsbetydning
selskaberne har. Og vi diskuterer meget nøje - og jeg kan også fornemme, at man
fra landsstyrets side er man ikke nået ud til det - det var til - ikke blot til
overmorgen men til det kommende, at man vil tage nogen beslutninger og at der
skal ske en dialog på det område med hensyn til aktiesalg.
Hans Iversen, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:
Når man hører på debatten udefra så kan det måske
lyde lidt underligt, at man er meget tilbageholdende med fisker- og fangererhvervets
vilkår, men det er jeg ikke forundret, for det er her til landstingssamlingen
så skal vi komme meget ind på fiskernes og fangernes vilkår og der vil man også
tage nogle beslutninger, der skal være gældende for fremtiden. Men jeg har også
lagt mærke til, at samlige partiordførere kom ind på ressourcer både på
fiskeri- og fangstområdet, at vi skal være påpasselige og at der skal ske en
bedre udnyttelse af disse. Jeg håber også, at vi i vores kommende debat kommer
ind på forholdene for fiskeri- og fangererhvervet. Det er korrekt, at man på
vores muligheder for fiskeriet og fangere er blevet mindre på grund af mindre
ressourcer.
Men uanset dette, så kan man også håbe på, at
nogle ting der kan erstatte dette, det fokuserer man meget på her, f.eks.
turismen. Med hensyn til fangerforeningerne og fiskerforeningerne og
slædekøreforeningernem, der vil man have et meget stærkt samarbejde med dem,
og der til må vi håbe, at vi også skal have nogle indtægter, som kan erstatte
det begrænsede fiskeri vores muligheder og som Siumuts ordfører allerede er
kommet ind for, da er jeg også meget glad for man her vil have et udstrakt
samarbejde med slædekørenes forening, således, at man der kan få sikret, at på
de begrænsede muligheder, hvor man har på fiskeri- og fangsterhvervet på den
måde kan blive erstattet af andre indtægter. Sådan nogle foreninger er allerede
også blevet tilfældet og jeg kan også sige, at jeg i 1971 har været medvirkende
til at oprette den allerførste slædekøreforening og at man derigennem næsten
har set fra mig og at man derigennem også kan give samfundet nogle økonomiske
muligheder. Jeg håber også at dette kan ske som et tillæg til fiskeri- og
fangererhverver. Det kan vi arbejde med i fremtiden også.
Peter Grønvold Samuelsen, Siumut:
Det er ikke underligt, at vi nu igen begynder at
snakke om åbningstalen og medtager helt andre ting. Men efter min opfattelse
er det sådan, at vi har fået indført hjemmestyre i 1979 og i de forløbne år har
vi overtaget ansvarsområder fra staten. Og i takt hermed har vi rekonstrueret
de store offentligt ejede virksomheder. Her i dette arbejde er vi nået dertil,
som landsstyreformanden også nævnte i sin åbningstale, at vi skal finde ud af,
hvordan vi skal arbejde videre med disse ting.
Det har et budskab, som partierne ellers nævnte,
ikke er nogen nyhed, men der blev alligevel sagt, at der nogle nyheder indenfor
det, ved at man rekonstruerede disse virksomheder og derved skabe mulighed for
indtjening.
Derudover har man fra landsstyrets side været
inde på, at man vil bevilge midler til videreundersøgelse omkring
råstofsområdet og videreudvikling af turismen. Det fremgår også i finanslovsforslaget.
Derudover vil jeg specielt nævne, at man nu vil
rette forholdene op omkring bygdeområderne og at landsstyret er meget opmærksom
på disse forhold. Jeg mener, at man skal støtte disse initiativer. Det er
ligeledes anlæggelse af veje og elværkerne i bygderne.
Derudover har jeg bemærket, at landsstyreformandens
åbningstale også indeholder, at man har vilje til at bevilge flere midler til
uddannelsesområdet og jeg mener, at vi fra Siumuts side altså må kræve, at man
sætter realiteter bag ved disse løfter ved at give større bevillinger og større
muligheder indenfor uddannelsesområdet.
Jeg vil i forlængelse af disse ting nævne, at
Inuit Ataqatigiits medlem i finansudvalget kom ind på, at finansudvalget ikke
har kunnet gå ind for, at man laver et uddannelsescenter i Ilulissat. Der må
jeg understrege, at Siumuts medlemmer i finansudvalget har støttet denne
tanke, men har været i mindretal, hvorfor man har stoppet sagen. Jeg synes at
man skal understrege, at landsstyret i forbindelse med deres redegørelse har
fået landstingets accept på, at man flytter uddannelsescentret til Ilulissat
og at elevservice også skal flyttes til Ilulissat. Jeg synes ikke der er nogen
grund til at man sætter spørgsmålstegn ved disse ting. Det vil resultere i, at
uddannelsescentret måske ikke når at åbne 1. august 1995. Jeg mener det er
vigtigt, at man i forbindelse med tillægsbevillingen burde sørge for at det
bliver gennemført.
Atassut og Inuit Ataqatigiit og
landsstyremedlemmet for sociale anliggender kom ind på boligbørnetilskud. Som
bekendt er det to ting: En boligsikring og et boligbørnetilskud. Jeg mener at
man kan løse dette problem uden de store problemer. Vi må erkende at der er
brug for boligbørnetilskud, fordi der er mange mellemindkomster. Men med
hensyn til de familier med de større indkomster vil der være nogle midler at
bespare ved at man flytter disse ting til boligsikringen, så kan man tilgodese
flere der har behov for det, bl.a. enlige mødre.
Hans Pavia Egede, Akulliit Partiiat:
Vi skal ikke lege skjul, men for at vurdere nøje
de ord der er faldet og i den forbindelse mener jeg, at landsstyrekoalitionen,
det vil sige Inuit Ataqatigiit og Siumut, i vigtige spørgsmål må vurdere deres
uenighed. Jeg mener at de vigtige spørgsmål man er uenige om, det er vedrørende
aktieselskabsformen, at virksomheder kan ejes af andre virksomheder, som
landsstyreformanden fremsatte og for det andet må man også sige, at anlæggelse
af lufthavne og ikke mindst, som det blev sagt fra landsstyreformanden, ikke
blev besvaret eller kommenteret, nemlig at Inuit Ataqatigiits fremførsel omkring
ny beskatningsform. Jeg mener at når vi kommer til andre dagsordenspunkter, så
kan vi komme ind på dette. Men her fra landsstyreformandens fremlæggelse må
man sige, som noget vigtigt, at det er konkurrenceevnen til lande som vi har
eksport med og som vi plejer at sammenligne os med, at man får formindsket
omkostningerne og hvis vi skal opnå dette, så har landsstyreformanden helt
korrekt, nemlig omkring lønnen, og jeg mener at man der ikke bør ske en
diskrimination omkring om arbejdstagerne er på land eller til søs. Jeg mener
hvis der skal ske en ordning på det, så er det meget vigtigt i sådan en
handlingsplan, at hvis vi skal tænke på konkurrenceevnen og formindskelse af
omkostningerne, skal man selvfølgelig undgå at ændre på levevilkårene og dette
kan opnås ved at man får formindsket andre omkostninger, således at
lønmodtagernes omkostninger kan blive formindsket og få forøget deres købekraft.
Da der er meget kort så skal jeg lige komme meget
lidt ind på med hensyn til fiskeriet, at selvom ideen ikke er ny, så mener jeg
at man i den senere tid, ifølge min mening, så er der behov for at få det op
igen, nemlig de nordatlantiske fiskeriorganisationers sidste møde i Halifax
omkring fiskeressourcerne, så fremsatte de grønlandske delegationer og de
diskuterede den og at man til fremtidens politikere må have i overvejelserne,
nemlig at når vi snakker om fisk, hvilke ressourcer, fordi vi til stadighed er
usikre over og at vi har et meget stort behov for et tidsvarende
fiskeriundersøgelsesskib her i Grønland.
Ikke kun når man tænker på os alene, men når man
tænker på andre lande, som har samme fiskerierhverv som grundlag, således at
man derigennem kan få rådgivning og nye ideer omkring fiskeriet, således at
vi også dér kan sikre vores fremtid og i den forbindelse mener jeg, at man må
tænke i sådanne baner, og vi må nok helt aktivt få det realiseret.
Med hensyn til fisk, så har vi med hensyn til
EU-forhandling, der kan vi sige fra Akulliit Partiiat, at vi er meget enig med
og at vi vil kommentere det mere nøje, når vi kommer til at diskutere
EU-aftalen.
Daniel Skifte, Atassut:
Inuit Ataqatigiits formand med hensyn til
bemærkninger vedrørende Atassut, kom han ind på folketingsvalgets resultat, at
han kom ind på at det er børns leg som skjul. Derfor er jeg forpligtet fra
Atassut at påpege dette, at valgets resultat, uanset hvor meget man leger skjul
udadtil eller hvor meget man vil gemme sig, det er helt klart, at Atassut i
forhold til sidste folketingsvalg, fik 12% fremgang. 8% til Siumut og Inuit
Ataqatigiit fik 9% tilbagegang og Akulliit Partiiat fik omkring 22%
tilbagegang. Det er de korrekte tal, som ikke er taget ud af luften og som skal
fremsættes uden at man leger skjul med dem.
Derfor med hensyn til at Inuit Ataqatigiit næsten
leger og at de fremsætter sådan noget, det kan jeg ikke acceptere, når de siger
sådan fra den ærede talerstol, at det er nogle ting jeg gerne vil præcisere.
Derfor mener jeg, at det er meget vigtigt at kunne sige noget ud fra det
korrekte.
Og som noget andet vil jeg påpege, som Akulliit
Partiiat har efterlyst, men som jeg har ellers ..... Inuit Ataqatigiits udsagn
omkring indførelse af progressiv beskatning til det kommende år. Da landsstyreformanden
ikke kommer med nogen besparelser, så vil jeg, ligesom Hans Pavia Egede, også
fra Atassut efterlyse dem og håber at kunne høre dem, fordi det er af meget
stor betydning, dette spørgsmål.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Jeg mener at man må stoppe diskussionen om, at
nogle partier er blevet væk. Jeg mener ikke at man skal bruge denne talerstol
til sådan nogle formålsløse diskussioner. Man kan ikke sige at Inuit
Ataqatigiit og Siumut er blevet væk. Det er overhovedet ikke tilfældet. Og Lars
Chemnitz kan heller ikke sige, hvordan kan jeg vide det når jeg ikke har været
til stede. Jeg har på baggrund af, at jeg har været væk i 6 uger fra
formandsstolen for Siumut, at Siumut vil blive væk. Det skal man overhovedet
ikke være bange for og det viste også valgets resultat. Man plejer heller ikke
at blive helt væk. F.eks. Lars Chemnitz har også været væk flere år fra denne
og han kom så tilbage og kom ind igen som Atassuts politiske ordfører, så jeg
mener at sådan skaber man tvivl overfor vælgerne, det er ikke nogen politisk
snak. Det må man stoppe med.
Nikolaj Heinrich kom ind på, at han ligesom satte
spørgsmålstegn ved, at da man skulle lave nogle aktieselskaber, at han den
gang har ønsket at private gives mulighed for at købe aktier. Jeg ved ikke
rigtigt om Nikolaj Heinrich har sagt dette, men jeg skal også sige, hvorfor man
ikke har gjort det tidligere. Det jeg kan huske er, at da man skulle lave
Royal Greenland om til aktieselskab, så var Nikolaj Heinrich imod og så kan man
spørge om, hvorfor man på et tidligere tidspunkt ikke har solgt nogen aktier.
Hvilken som helst salg skal man have vurderet, hvilke kvalitetsvarer man vil
sælge.
For seks år siden havde Royal Greenland omkring
400 mio. kr. underskud på driften og den fik omkring 400 mio. kr. til anlæg fra
landskassen, og dengang var det ikke attraktivt at kunne tilbyde dem til salg,
også fordi hvis man solgte aktier, så kan man nok ikke få nogen gode penge for
dem. Derfor har vi fra landsstyret denne metode, at hvilken som helst skal være
vel forberedt, også skal være .... med hensyn til samfundet, i stedet for at
de blot skal sælges ud med fortjeneste.
Det som Akulliit Partiiat nævnte, sagde hr.
Bjarne Kreutzmann, skal jeg også udtale, at det kan også være sådan, at vi
diskuterer samme emner, fordi det er et ens samfund vi vil arbejde for. Men vi
sætter nogle forskellige lodder i vores vægtbalance. I de højreorienterede
partiers vægtbalance er de sociale udgifter mindre og her er det næsten kun
forretningsmæssige og fortjeneste man sætter på vægtskålen. Her i vores
landsstyre det er, at der skal være en vægtning i disse. Man skal heller ikke
glemme, at man skal have fortjeneste. Man skal heller ikke glemme de svageststillede
og nogen ting, som samfundet har interesser i, for hvis vi havde haft alt til
.... så kan samfundet måske have meget større problemer end det er tilfældet i
dag.
Derfor er det vigtigt at sige, at tiden nu er
moden til at tage næste skridt og som politiker finder jeg det lidt
forunderligt, at nogle personer ikke rigtig ved hvad man mener. Decentralisering
af virksomhederne, som landsstyret står for, der er selvfølgelig nogle begrænsninger.
Når man tænker på at G-60 's centraliseringspolitik har været så meget imod,
da burde man næsten ellers sige, at en decentralisering burde kunne lykkes
uden alt for store problemer, fordi når man har været så meget imod centralisering,
at man så er tilbageholdende med decentralisering, så kan man næsten ikke
finde ud hvilket ben man skal stå på.
Selvfølgelig er der problemer med hensyn til
udflytning af Skipperskolen og udflytning af Socialrådgiverskolen og andre
virksomheders flytning. Men f.eks. omkring et uddannelsescenter i Ilulissat,
det som Aqqaluk Lynge nævnte, så kan man også gøre studiemiljøet mere grønlandsk,
og vi ved heller ikke hvordan man kan have gavn af et studiemiljø, ligesom
Ilisimatusarfik har gavn af studiemiljøet her, og derfor med hensyn til et
uddannelsescenter i Ilulissat håber vi, at landsstyrets intentioner vil blive
godkendt og jeg regner også med at vores intentioner om decentralisering af
institutioner kan blive flyttet ud fra Nuuk til andre svagtstillede kommuner,
således at man kan være parat.
De to ting man gerne vil have besvarelser på er
fra Bjarne Kreutzmann og Hans Pavia Egede, og før jeg besvarer dem vil jeg
gerne sige, at selvfølgelig vil jeg besvare dem, men landsstyreformanden har
ikke pligt til at besvare samtlige spørgsmål, der bliver stillet. Det er blevet
sikret i forretningsordenen for Grønlands Landsting, at de ting vi kan svare
på, de ting vi har lyst til at svare på, dem kan vi besvare, men nogle ting,
som vi ikke finder egnet, dem kan vi lade være med at besvare.
Med hensyn til Bjarne Kreutzmann omkring
licitationsloven, om den harmonerer, at man skal have grønlandsk arbejdskraft,
da kan jeg ikke besvare det helt kort, også fordi forespørgeren ikke er
tilstede. Jeg kan ikke forestille mig, at licitationsloven vil sætte nogle
begrænsninger hvilke som helst opgaver, at man får grønlandsk arbejdskraft til
at få dem udført. For det andet med hensyn til lufthavne, så vil landsstyret
fremkomme med en redegørelse og her er det så landsstyremedlemmet for
offentlige anliggender, der skal komme, og så vil man også komme med nogle helt
klare besvarelser til spørgsmålet og derfor vil jeg gerne indstille overfor det
ærede landsting, at man så vidt muligt ikke kører dialogen ud fra nogle ting,
der er blevet fremsat fra aviserne.
Med hensyn til Inuit Ataqatigiits formand, Johan
Lund Olsens overvejelser omkring progressiv beskatning, fordi Inuit Ataqatigiit
hele tiden har sagt det, men vi må nok sige, at Inuit Ataqatigiits og Siumuts
koalitionsaftale ikke er med denne, og hvis man skal have et nyt tiltag må man
tage det med i forhandling af en ny koalition. Siumutpartiets stillingtagen er
helt klart.
Vi mener ikke, at der er grundlag for at indføre
sådan en ordning og at det blot vil medføre større øgede administrationer, at
man får ændret personbeskatning ud fra deres indtægter. Det er noget uenighed
mellem Inuit Ataqatigiit og Siumut, men det har ikke nogen indflydelse på den
koalitionsaftale vi har lavet, fordi det er ikke med i aftalen.
Til slut skal jeg udtale og undskylde overfor
Lars Chemnitz, at jeg taler meget længe, fordi der er nogle ting, som jeg har
behov for at kommentere. Jeg skal sige, at jeg er fuldstændig enig med Lars
Chemnitz i, at når man har forventninger, så har man mere lyst til at arbejde.
Derfor opfordrer jeg landsstyret, at de viser noget mere positivt overfor
samfundet og at man så vidt muligt ikke maler fremtiden helt sort. Lad os møde
fremtiden med løftet pande og med lyst og uanset at man skal siksakke fra
venstre til højre, så skal jeg udtale, at Siumut kører ikke på vej mod venstre
eller højre. Det kører fremad, Siumut. Og jeg skal også opfordre til, at
landsstyrets arbejde ikke skal vurderes ud fra de franske revolutionæres
udsagn, men at det skal vurderes ud fra de resultater de har opnået.
Pavia Nielsen, Siumut:
Jeg vil lige blande mig i debatten med ganske korte
bemærkninger, selvom der har været mange bemærkninger fra Siumuts side.
Arbejdsløsheden findes i Grønland, og hvis vi skal tackle den fremover, så vil
jeg kræve, at man i forbindelse med bekæmpelse af arbejdsløsheden også
medtager arbejdsløsheden i bygderne, også i højere grad end det har været
tilfældet.
Det er sådan at de fisk, der fanges i bygderne,
størstedelen af disse produkter bliver transporteret til byerne uforarbejdet,
selvom der findes arbejdsløshed i bygderne. Jeg mener at vi skal revurdere
sagen og tilpasse forholdene endnu bedre, også ud fra de krav som EU har
stillet med hensyn til produkternes kvalitet.
Der blev i levevilkårsundersøgelsen helt klart
vist, at der er stort behov i bygderne, derfor må man også af politisk vej være
med til bane vejen for bekæmpelse af arbejdsløsheden i bygderne. Det vil jeg
gerne anmode om.
Jeg vil også gerne kræve, at sundhedsvæsenet
søges overfor bygderne, det er jo sådan, at enhver kan blive syg uanset hvor de
bor og den sygdom der florerer i en af de nordligste bygder er det sådan, at
man kan påpege en af vejene til at løse dette problem, at de sundhedsstationer
i bygderne må forbedres fordi de er i meget dårlig stand. Det må vi allesammen
være med til at arbejde på.
Det er mit korte bidrag til åbningsdebatten. Tak.
Marianne Jensen, landsstyremedlem for kultur, uddannelse og forskning:
Siumutpartiet efterlyste mine reaktioner i
forhold til det han sagde omkring kulturhuset. Tanken om, at vi må prioritere
kulturen lavere i forhold til andre det er vi ikke enige i i landsstyret. Og
det har den seneste debat også vist.
Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit:
Uddannelse har altid en mærkbar indflydelse på de
steder, hvor de er oprettet. Uddannelser har også haft indflydelse på Assiat,
hvilket Aqqalut også har bemærket. Derfor fastholder vi i landsstyret, at der
også på det uddannelsesmæssige område skal ske bygning udenfor Nuuk. I og med,
at vi mener det kan forsvares kvalitativt. Jeg vil endnu engang sige, at
uddannelsescentret i Illulisat, der har landstinget taget en princip
beslutning i forbindelse med forsamlingen og de sociale uddannelser gik man
også ind på ville blive taget med i den. De er udfra landstingets beslutning.
Nuuk skal ikke kun være uddannelsessted.
Tak til landsstyremedlemmet for for besvarelse om
uddannelser. Jeg er ellers vidende om, at man skal debattere dette emne på et
senere tidspunkt og at den skal med i finansloven og at den også skal med på TB
III.
Men jeg har været forundret over, at man blot har
overgivet sagen til finansudvalget og sagt, at disse ting skal overflyttes til
uddannelsescentret i Illulisat. Jeg skal også præcisere, at ikke engang jeg
er imod, at hjemmestyrets virksomheder decentraliceres også selvom der er tale
om uddannelsesinstitutioner. Men jeg er imod, at man får oprettet et centralt
uddannelsescenter. Det har man taget beslutning om og det vil vi også have
ansvar for. Men vi sætter spørgsmålstegn ved, hvilke
uddannelsescentrer/-institutioner der skal flyttes, og det er på baggrund af
dette papir, hvor det fremgår, at dele af socialrådgiverskolen, dvs. pædagoguddannelserne
skal flyttes, at vi stiller spørgsmålet om så vi får opfyldt vores mål i og
med, at man får adskilt det allerede eksisterende uddannelsesinstitutioner.
På den anden side er man også enig i at man kan
få samlet sygplejeuddannelserne i Paamiut, men hvis dette skal koste, at man
derigennem også mister det grønlanske lærere samt kvaliteten af denne
uddannelse formindskes. Hvis vi er bange for, at dette skal blive tilfældet, så
mener jeg, at landsstyret må have et endnu større grundlag for en revurdering
og det er så et stort samråd, jeg efterlyser. Jeg vil ikke skabe nogle ting,
hvor der kan ske en stor tvist, men jeg er bange for, at de studerende her i
dette spørgsmål vel vil blive dem, der vil blive ramt.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Landsstyreformanden kom ind på i sin åbningstale,
at det han gerne vil have taget stilling til, det er, at om det offentlige
stadig væk skal have den største dominans i erhvervslivet eller om der skal ske
en ændring.
Man er enig i hele sagen, at den største byrde
ikke skal ligge hos offentlige, men at man også skal invitere det private til
at være med. Man nævnte også Royal Greenland f.eks., at man derigennem bl.a. hvis
der ske en lettelse af aktiekapatilen så kan man få råd til andre ting. Det er
sådan nogle forskellige overvejelser, som bliver støttet fra partierne omkring
spørgsmål med hensyn til uddannelse, institutioner. Det har man allerede taget
nogle beslutninger om. Det er vi også enige i i Kultur- og
undervisningsudvalget om pædagoguddannelsernes udflytning til Illulisat. Det
er ikke noget nyt. Det har været formålet hidtil og samtlige partier har vidst
det.
Derfor med hensyn til, at denne uddannelse også
kommer ind til Illulisat, det er overhovedet ikke nogen nyhed for os. Det er
noget vi finder på sin plads, således at man også der kan gives mulighed, at
den kan komme til at sidde i Illulisat. Lad mig også til slut udtale, at med
hensyn til Grønlands videre fremtid, så skal man altså komme ind på
spørgsmålet, der vedrører Grønlands placering med hensyn til EU eller til
nordiske lande eller til Canada, hvordan vi skal placere os i fremtiden.
Det er de ting vi ikke kommer ind på mere ind på
baggrund vi kom ind på meget små ting. Nogle ting som vi skal have med i vores
valgkamp. For vi er allerede igang med valgkampen. Det kan vi ikke komme
udenom. Men til de kommende år. Hvordan Grønland skal have stor åbning til sine
naboer, hvor stort samarbejde vi skal have, og nu åbner Grønlandsfly i disse
dage, at man har en direkte flyforbindelse til Montreal. Den blev åbnet i går
og nu hvor vi nærmer os hinanden så meget, skal det også være tilsvarende på
det befolkningsmæssige område. Samtlige ting bliver åbnet i vores omverden og
vi skal også huske på vi skal kun snakke engelsk. De kan ikke forstå os. Vi
skal ikke kun snakke grønlandsk. Det har nogle udspring i uddannelserne,
derfor med hensyn til de kommende års som allerede er igang, at vi får benene
på jorden og at vi skaber denne debat og diskuterer den. Det er altså det vi
ser frem til.
Konrad Steenholdt, Atassut:
Som medlem i finansudvalget, da vil jeg
understrege, at Peter Grønvold Samuelsen nævnte, at man sagt nej til flytning
af socialpædagoguddannelse til Illulisat. Det er ikke korrekt. Vi har været
inde på det i landstinget tidligere, at man kan flytte nogle
uddannelserområder til Illulisat.
Vi har undret os i denne sag. Dagen før
landstingsmøde der kom et dokument til finansudvalget, hvor man beder om at
afsætte midler, således at uddannelsen kan stoppe i august 1995. Alle
tilstedeværende ved at finansudvalget arbejder således. Finansudvalget
arbejder udenfor landstingssamlinger. Vi vil gerne vide hvorfor man vil haste
sagen så meget igennem. Jeg har ønsket, at der skal laves en grundig
planlægning med hensyn til hele Diskobugt området. Hidtil har vi taget nogle
beslutninger omkring skolebyggeri. Og vi har så fået åbnet øjnene op for, at
man ikke har fået brugt alle de midler til formålene, fordi man har manglet
planlægning. Vi har vedtaget bevillinger til skolebygninger Gangakteha-skole
????.
Men på grund af dårlig planlægning, da har man
også på grund af problemer omkring anskaffelse af materialer, da har planerne
ikke realiseres. Vi har drøftet forbedringer i skolen i Abbilekdok- og
Ugonjek-kommune ????. Sagen er end ikke startet og man har ikke villet gå i
gang med anlæg af dette fordi planlægningen ikke har været i orden. Det vi
gerne vil nå frem til, vi skal planlægge noget nøje også i forbindelse med
landstingets møde. Og afsætte nogle midler således, at der kan igangsættes en
planlægning selvom det ikke kunne starte 1. august 1995. Det er det - det er på
grund af disse ting vi har sagt, at vi ikke kan gå ind for at man flytter uddannelsesområdet
til Illulisat. Det vil jeg gerne klart sige.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
Jeg har et par ting, som jeg vil komme med korte
bemærkninger. Det er, at man i forbindelse med bygdeplanlægning, at man
beholder produkterne i en bygd. I bygdeplanlægningsudvalget da drøfter man
hvordan man skal planlægge og heldigvis har landstinget bevilliget op til 70
millioner kroner med henblik på forbedring af produktionsstederne i bygderne.
Efter torsken og andre fisk er forsvundet.
Landstinget har besluttet, at disse
produktionssteder skal forbedres og det må vi se - det kan vi ikke se bort fra
og lad os bruge disse år til forberedelser. Det er Nordgrønland, at fiskeriet
går godt i dag, hvorimod det går mindre godt i de sydlige kommuner. At det går
godt i Nordgrønland må have den afsmittende virkning, at man også får fordelt
midlerne mere ligeligt.
Med hensyn til salg af aktier og - da må vi passe
på vi ikke gør det så let vi blot sælger aktier. At vi blot sælger aktier er
det ikke ensbetydende med, at vi kan frigøre de midler der bliver indbragt ved
salg. Det er investorerne, der også har et ord at skulle have sagt. Flertallet
af investorerne investerer fordi der skal laves udvikling indenfor det
erhvervsområde. Og det kan være, at det rammer samfundsmæssige forpligtelser,
derfor mener jeg, at landsstyret er lydhør overfor det forslag vi har fremsat.
Hvorfor skal man hele tiden se negativt på progressiv beskatning her.
Landstinget har lavet en levevilkårsundersøgelse.
Hvad skal undersøgelsen bruges til? Vi skal disse undersøgelser til
revurdering af forskellige områder. Jeg mener, at det ikke vil være på sin
plads at hente flere skattepenge fra de mindre bemidlede. De midler der skal
bruges til forretningsmæssig drift, er vi blevet enige om. Hvorfor kan man ikke
give mere til de mindre bemidlede, når de der har nok i forvejen tjener flere
penge. Før i tiden er det sådan, at storfangerne får deres agtelse i og med, at
de deler deres udbytte med de mindre bemidlede. Det er en af de kulturelle værdier
vi burde satse mere på.
Som landsstyreformanden bemærkede før vil det
ikke have indflydelse på landsstyrekoalitionen, men en af de ting vi skal
have i tankerne og spørge os hvad skal vi bruge resultaterne af undersøgelserne
til.
Kaj Egede, Siumut:
Vi har snart i lang tid debatteret
landsstyreformandens åbningstale her i eftermiddag. De to ting - de grundliggende
ting i åbningstalen det er forbedring af produktions- og erhvervsmulighederne
og lettelse af borgernes levevilkår.
Det er to opgaver og de muligheder man har til at
kunne lette på disse ting, det er, at man må lave en ordning på eltakstområdet.
I løbet af flere år så har vi fra Siumuts side sagt flere gange, ikke kun for
fiskeindustriområdet, men at man også på landbaseredeindustrier får lettet
eltaksterne, således, at vi derigennem også kan fortsætte vores ønsker med
hensyn til oprettelse af arbejdspladser. Og dermed er det, at hvis vi skal give
borgerne lettelser i deres levevilkår, at man måske betaler en rekordhøj pris
på 2,65 kr/KiloWatt. Jeg mener, at man først derigennem kan få rettet op på
forholdene.
Jeg håber, at man her til efterårssamlingen også
med hensyn til sammenlæggelsen af finansloven kan nå det mål. Men i løbet af de
to sidste år, så har man gennemført to meget vigtige undersøgelser. Det er
undersøgelser af muligheder for oprettelse af vandkraftværk og oprettelse af
landingsbane. Vi har allerede to redegørelser, rapporter. Jeg mener, at man
må se disse to muligheder samlet og få dem vurderet til størst gavn for
samfundet og dermed også få finansieret dem til gamle, således, at det kan
blive gavnligt for samfundet.
Mødeleder:
Der er ikke flere, der har bedt om ordet og
dermed er vi færdige med åbningsdebatten af landsstyreformandens åbningstale.
Jeg skal også lige sige at, vi har modtaget
forslag om forespørgselsdebat. I henhold til ' 41 for forordnings og den tidsfrist der er, så kan jeg sige, at vi kan
bruge den til i bureauet og allerførst vil den blive sendt til landstingsmedlemmerne
rapporterende som en orientering. Og således er vi færdige med vort møde for i
dag.
Punktet sluttet.