Dagsordenens punkt 36-1

Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 36-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 13. Maj 1997 kl 13.02

Dagsordens punkt 36

Forslag til landstingsforordning om afhjælpning af præstemanglen.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke)

1. Behandling.

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingets Formand.

Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:

Jeg skal fremlægge forslag til landstingsforordning om afhjælpning af præstemanglen.

Forslaget er en udtømning af det kortsigtede løsningsforslag, som fremgår af redegørelsen vedrørende præsteuddannelsen. Redegørelsen fik Landstingets tilslutning på forårssamlingen 1996.

Redegørelsen fastslog, at der er stor mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for det kirkelige område. Til afhjælpning af dette, forslog arbejdsgruppen bag redegørelsen, at man iværksatte en særpræsteuddannelse, som en kortsigtet løsning, samt at man, som en langsigtet løsning, genetablerede den teologiske uddannelse ved Ilisimatusarfik og oprettede en kirkelig højskole.

Hensigten med det foreliggende forslag er, at skabe hjemmel til at iværksætte den pastoralteologiske uddannelse, det vil sige særpræsteuddanelsen, som påbegyndes i efteråret 1997. Samtidig giver forslaget mulighed for, at Landsstyret kan fastsætte regler for andre kirkelige uddannelser, som der måtte vise sig et behov for.

Ligeledes vil Landsstyret have en mulighed for at regulere de uddannelsesmæssige krav, for at blive ansat som præst i den grønlandske kirke, hvis der atter opstår en situation, hvor der er stor mangel på præster.

Forslaget vil således være det første skridt på vejen til en fremtidig sikring af, at nødvendigt kirkeligt personale er til stede.

Med disse ord, vil jeg overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling.

Hans Enoksen, ordfører for Siumut:

Tak. Siumut har følgende bemærkninger til forslag til landstingsforordning om afhjælpning af præstemanglen:

Eftersom Siumut betragter arbejdet i menigheden som en uundværlig del af samfundets udvikling, hilser vi forordningsforslaget om genoptagelse af præsteuddannelsen velkommen.

Da vi fra Siumut til alle tider støtter en fremme af alle former for uddannelse, har vi forhåbninger til den planlagte uddannelse, idet det er vores forhåbning, at den på kort og lang sigt vil give godt grundlag for unge og andre, der indgår i præsteuddannelsens basis for timelig og åndelig styrkelse til varetagelse af præstegerningen.

Det er vort håb, at man gennem denne uddannelse kan skabe gode rammer for præstens gerning i menigheden, gode arbejdsvilkår og centrum i menighedens liv, i samarbejde med menighedsrepræsentanterne.

Fra Siumut håber vi, at de unge og andre interesserede vil tage godt imod det nye tilbud om en god præsteuddannelse.

Som alle ved, er der i disse år stor mangel på medarbejdere indenfor kirken, ikke mindst hvad angår præster, derfor støtter vi med glæde, at man nu lægger op til en særlig præsteuddannelse til afhjælpning af den eksisterende præstemangel.

Fra Siumut skal vi som noget vigtigt pege på, at uddannelsessøgende til præsteembedet skal være klar over, hvor vigtigt det er, at være i besiddelse af et moralsk styrke og habitus, idet medborgerne i dag har et stærkt behov for at kommunikere med medmennesker, som de kan se op til og som de kan tale med om deres timelige og åndelige problemer.

Præstens virke er central i forbindelse med arbejdet for menigheden og skal arbejdet indenfor menigheden have en kraftfuld og positiv virkning, må der ske forbedringer indenfor præstegerningen, ikke mindst i lyset af den eksisterende præstemangel. I forbindelse med forbedring af arbejdet overfor menigheden, skal vi tillige udtale følgende:

Vi lægger vægt på, at forholdene for pensionerede præster, der fortsat virker i embedet på grund af præstemanglen bliver forbedret, eksempelvis hvad angår lønforhold og ferierettigheder. Endelig må præsternes boligforhold bringes i orden, blandt andet rimelig anvisning af bolig i forbindelse med pensionering.

Præstegerningen er jo et meget omfattende arbejde, hvori indgår mange omplaceringer på kysten. Hvis man tager hånd om planer med sådanne problemer, vil præstegerningen også blive mere attraktiv. Vi skal også bede om, at man overvejer problemet med, at præsterne bruger meget tid på administrative opgaver; de bør lettes på dette område, der er rigeligt at tage fat på i relation til menigheden.

Ligeledes ønsker vi, at præsternes bygdebesøgsmuligheder forbedres, idet bygdebetjeningen er for nedadgående i disse år på grund af reducerede bevillinger til formålet uagtet, at der er mangel på kateketer i bygderne, hvilket forhøjer behovet for præstebesøg til bygderne.

Med disse bemærkninger, indstiller vi, at forslaget undergives behandling i kirkeudvalget.

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

Det forslag til landstingsforordning om afhjælpning af præstemanglen forelagt af Landsstyremedlemmet for Kirke, har vi fra Atassut følgende bemærkninger til:

Først skal vi fra Atassut nævne, at vi altid har sat stor pris på en væsentlig forbedring af vores kirkelige betjening i Grønland, ligesom vi flere gange i form af forslag i Landstinget har givet udtryk for vore bestræbelser til forbedring af ansættelsesforholdene hos gamle kateketer og organister.

Under Landstingets forårssamling 1996, har Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke fremlagt en redegørelse vedrørende præstemanglen.

Vi har fra Atassut ved anvendelse af en hel masse debat, beskæftiget os med redegørelsen og derefter kommet med en velargumenteret udtalelse, hvoraf det ses, hvor meget vi i Atassut lægger vægt på at løse præstemanglen.

Vi er helt indforstået med, den af Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke på forårssamlingen fremlagte forslag til landstingsforordning om midlertidig afhjælpning af præstemanglen i Grønland, idet vi ved, at man ikke kan løse et så stort problem, som præstemanglen i Grønland er, såfremt man ikke gør noget ved sagen.

Hvis vi skal løse problemet med manglen på kirkepersonale, det vil sige manglen på kate-keter og organister og ikke mindst præster, så må vi prøve at beholde de personer, der har vilje til at arbejde indenfor kirkevæsenet og som allerede har erfaringer med arbejdet, idet vi ved, at der findes nogle personer, som ved en grundig oplæring i form af kurser, har evnen og vilje til kirkearbejde.

Vi har i Grønland i dag en alvorlig mangel af kirkepersonale, såsom kateketer, organister og ikke mindst præster, og det er ikke første gang vi i Landstinget har behandlet sagen. Hele tiden uden konkrete resultater, derfor vil vi fra Atassut komme med en kraftig henstilling om en udarbejdelse til løsning af problemet, uden yderligere forsinkelser, og vi er meget utilfredse med, at man ikke allerede har prøvet at løse mangelen af kateketer, organister og præster intensivt, dengang problemet opstod.

Vi er vidende om det hårde arbejde ved kirkevæsenet, som kræver en stor fysisk og åndelig styrke samt gode erfaringer. Vi sætter derfor i Atassut stor pris på i fremtiden at have en fortsat dygtiggørelse af personale, der er kvalificeret til deres arbejde.

Vi skal fra Atassut give udtryk for, at kateketerne, organisterne og præsterne ikke kun kan undvære hinanden på søndage og helligdage med hensyn til den kirkelige betjening, derfor er det helt nødvendigt med en stadig oplæring af alle kirkepersonalegrupper i bygderne og i byerne, såfremt man vil undgå den hidtidige mangel på personale i fremtiden.

Da erhvervsuddannelserne, som er baseret på det grønlandske samfunds behov og ønsker altid koster penge, vil vi hermed fra Atassut nævne, at vi i Landstinget vil samarbejde om de økonomiske konsekvenser for at opnå et mere omfattende kirkearbejde, idet man ikke kan komme udenom en passende aflønning af det personale, der har opnået betingelserne for en god uddannelse.

Man kan absolut ikke acceptere de nuværende ansættelsesvilkår for kateketerne, eksempelvis er honoreringen af en kateket, der beordres til at flytte med sin familie til en anden by, så utilstrækkelig, at det ikke kan dække udgifterne til husleje, el og varme, og som følge heraf bliver han nødsaget til at forlade sin stilling, til fordel for bedre vilkår for sin familie. Det er blandt andet disse forhold, som er skyld i, at man i dag mangler kateketer.

Det er Grønlands Landstings pligt at varetage og finansiere de nødvendige områder af den kirkelige betjening og drift, herunder bygdernes og byernes kirker og arbejdet med menigheden i det hele taget.

Når de økonomiske forhold er problemet i forbindelse med manglen af kirkepersonale, så vil det være nødvendigt med en genvurdering af forholdene, naturligvis i samråd med det daglige kirkepersonale. Problemerne med præsternes store arbejdsbyrde omkring kontoropgaverne i Grønland bliver nævnt gang på gang. Hvis problemet skal løses, må man bane vejen til en eventuel overgang af visse kirkelige kontoropgaver til kommunernes folkeregistre, da det ikke er første gang problemet bliver omtalt.

Idet vi i Atassut ser en store nødvendighed med en løsning af problemerne omkring det kirkelige arbejde i Grønland, vil vi overfor Landsstyret kræve, at man baner vejen til afholdelse af seminar for alle relevante kirkepersonalegrupper, så vi derved ikke yderligere forsinker løsningen af det kirkelige personalemæssige områdes problemer gennem en åben drøftelse.

Det kirkelige liv har været en omfattende fysisk og åndelig styrkelse i Grønlands historiske udvikling og har medført en mere tryg tilværelse for samfundet.

I grundlovens paragraf 4, er der en bestemmelse om, at den lutherske kirke skal være grundlaget for kirken i samfundet, der skal støttes af staten således, at den lutherske kirke betragtes særskilt i forhold til andre trosretninger.

Vi kan i Atassut mærke, at den nuværende svage situation i vores kirkelige betjening udnyt-tes af andre sekter. Vi kan umiddelbart ikke skjule, at vi i samfundet har fundet det irrite-rende, da de første ikke lutherske sekter kom til Grønland og at vi i dag kan se, at ikke så få af vores kirkemedlemmer har tilsluttet sig andre sekter. Jeg vil ikke have, at dette forstås på den måde, at jeg er imod andre ikke-lutherske sekter, disse har jo fået lov til at leve på lige fod med andre her i landet.

Vigtigheden af styrkelsen af vores kirkelige betjening i Grønland er nu på sin højeste, især nu er vi kommet til i en tid, som kræver en fysisk og åndelig styrke, idet den meget hurtige udvikling i Grønland kan medføre alvorlige hændelser og tragiske situationer, som berører os dybt allesammen.

Sådanne hændelser kunne have været færre, hvis vi var fysisk og åndligt stærkere. Vi håber, at foranstaltningerne for en bedre kirkelige betjening, bærer frugt i fremtiden.

Med disse bemærkninger, går vi i Atassut fuldstændigt ind for forordningsforslaget, og at forordningsforslaget går til en grundig debat i udvalget.

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Tak. Præstemanglen i Grønland er meget stor, så stor at pensionerede præster er nødt til at arbejde. Vi kan f.eks. tage en by, f.eks Qeqertarsuaq som har en præst, der fylder 83 år i år. Det må være anstrengende og pågældende fortjener ros, desuden vil vi ikke glemme de pensionerede præster, der også tager arbejde for at minimere presset.

Vi kan ikke blive ved med at forvente, at de tager arbejde, og derfor haster det med at få bugt med præstemanglen. Derfor er vi i Inuit Ataqatigiit enige med Landsstyremedlemmet for Kirken i hans tiltag.

Præster beskæftiger sig ikke alene med gudstjenester, men også når der sker alvorlige eller festlige begivenheder i samfundet. Præster er ofte den person, som mennesker, der har det psykisk dårligt, henvender sig til.

Derfor er det meget nødvendigt, at præstemanglen snarest løses. Som vi ved, er de fleste af vores nuværende præster ved at blive gamle, og vi bør være forberedt på deres pensionisttilværelse.

Vi vil fra Inuit Ataqatigiit ikke undlade, at nævne kateketernes vilkår. Kateketerne har i byerne og ikke mindst i bygderne et ansvarsfuldt arbejde. Det er derfor nødvendigt, at deres lønforhold og arbejdsvilkår forbedres, så det svarer til det nuværende forhold.

Fra Inuit Ataqatigiit vil vi derfor opfordre Landstyremedlemmet om at være mere bevågen på dette område. Vi skal derfor forespørge Landsstyremedlemmet, hvilke tiltag han har overfor kateketerne.

Hvis disse ikke løses vil arbejdet med menigheden, som idag nævnes som utidssvarende blive forværret, derfor vil interessen for præste- og kateketuddannelsen ikke blive forbedret. Præstemanglen er meget omfattende, og vi skal derfor opfordre kateketer til at tage en præsteuddannelse og ikke mindst opfordre unge til, at tage en præsteuddannelse.

Med disse bemærkninger er vi enige med forslaget.

Bjarne Kreutzmann, Akuliit Partiiat.

På vegne af Akuliit Partiiat udtrykker jeg herved beklagelse over, at der til stadighed er mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for det kirkelige område. Jeg er af den opfattelse, at kirken har en overordentlig stor betydning for børn og unge rent åndeligt, hvilke jo er nødvendigt, hvis ungdommen skal få mulighed for at besidde sikkerhed og balance i opvækstperioden. Sikkerhed og balance, det er nødvendigt at være i besiddelse af, når unge konfronteres med de menneskelige problemer specielt under overgangsalderen.

Alt dette har jeg fremsat under drøftelserne af den nugældende Landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober 1993 om kirken i Grønland og vil her ikke gå dybere ind i dette, men skal blot støtte og indstille, at de 2 bemyndigelsesbestemmelser, der er indeholdt i forordningsforslaget godkendes, nemlig:

For det første: Fravigelse af de uddannelsesmæssige krav for at kunne udnævnes til præst i den grønlandske kirke og

For det andet: Regulering af den pastoralteologiske uddannelse.

Jeg bemærker, at ændringen ikke vil få økonomiske konsekvenser, idet der er afsat penge i Finansloven 1997 til gennemførelse af den pastoralteologiske uddannelse.

Med disse korte bemærkninger går jeg ind for forordningsforslaget.

Anthon Frederiksen, Kattussqatigiit/Kandidatforbundet.

I Kandidatforbundet finder vi det meget vigtigt, at forholdene for personalet følges nøje, og at dette bør have en bred politisk opbakning. Derfor bør der med hensyn til de mange vanskeligheder i menighedsforholdene rundt på kysten såvel som præstemanglen, kirkeforholdene, mangelen af hjælp til præsterne - kateketmanglen, organistmanglen og ikke mindst med hensyn til de meget begrænsede bevillinger til kirken gøres en indsats for at rette op på disse forhold.

Det er i dag blevet helt nødvendigt at søge at rette op på de store vanskeligheder i menighedsarbejdet, og ikke mindst bør der gøres en indsats for menighedsarbejdet i bygderne, der på en uacceptabel måde mange steder synes overladt helt til sig selv, og det bør der rettes op på.

Derfor går vi i Kandidatforbundet helt ind for, at der igangsættes en særpræsteuddannelse og det er ønskeligt, at en sådan præsteuddannelse på sigt genetableres som en blivende uddannelse for det bør ikke være sådan, at man etablerer uddannelser, når man først føler behov for dem.

Med disse bemærkninger skal jeg henstille, at forordningsforslaget inden overgang til 2. behandlingen går til drøftelse i Udvalget for Kultur, Uddannelse og Kirke.

Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur , Uddannelse og Kirke.

Tak.

Først vil jeg gerne sige tak for, at forslaget bakket op af samtlige partier, som jeg sagde i min fremlæggelse er vi igang med, at lave en to-sidet løsningsforslag.

Det første er sat på plads, således at fra 1. september går de første præster igang med en 4 årig uddannelse; her drejer det sig om at skabe hjemmel til at iværksætte den pastotoralteologiske uddannelse, og det er vi meget glade for i Landsstyret, men jeg skal lige minde om, at man ikke hidtil har haft en forordning om præsteuddannelser, og indenfor de sidste 10 år har man ikke benyttet sig af det tilbud; nu er det nødvendigt med modernisering, og derfor er vi glade for, at vores forslag bliver hilst velkommen.

Vi går ud fra, at 4 går igang med en 4 årig uddannelse, men hvis dette forslag bliver vedtaget regner vi med, at der i år starter 14 på en uddannelse, således viser det, at der er ønsker om en præsteuddannelse, også indenfor de unge.

Det vi satser på, er ikke alene folk, der har erfaring indenfor menighedsarbejdet, men også andre har ønsket om, at tage en uddannelse indenfor dette område, således at disse også får mulighed for at gå igang med en præsteuddannelse.

Efter at have sagt det, vil jeg lige vende tilbage til bemærkningerne. Alle talere pegede som noget vigtigt på, at såfremt at man skal blive præst, må man være stærk både fysisk og åndeligt, og at det skal indgå i uddannelsestilbudet; det er rigtigt, og udvalget, der har udformet forslaget, har helt klart indstillet dette, og ud fra det forslag vi har udformet vort forslag.

Jo længere en uddannelse, desto større viden tilegner man sig, og dermed større styrke både fysisk og åndeligt, og vi ved også, at der er nogle, der ud fra deres egen vurdering er tilbageholdende med at melde sig til præsteuddannelsen, men ikke desto mindre har vi jo også set, at jo længere uddannelsen skrider frem, desto stærkere bliver de, og føler større selvtillid for at kunne gå ind i præstegerningen.

Før jeg kommer ind på kateketerne, som flere nævnte, vil jeg berøre de mange pensionerede præster, der arbejder. Det er vi meget taknemmelige for, at de giver en håndsretning, selvom de er kommet op i alderen. Jeg vil ikke undlade, at komme indpå m.h.t. præsteboliger, og andre vilkår, arbejdsvilkår, så må vi vurdere, hvilke forbedringer der kan ske, hvilke Siumuts ordfører også kom ind på, ikke alene de forhold de har i forbindelse med ansættelse som præster i byerne, men også deres mulighed for at tage på tjenesterejser til bygderne.

I de forskellige områder, hvor Hjemmestyret er ansættende myndighed, så er det mange gange udtrykt, at den pensionerede personalegruppe skal have bedre vilkår, når de bliver pensioneret, og det samme gælder præsterne, der er problemer med anvisning af boliger, når de bliver pensioneret; det er uacceptabelt, og jeg mener, at det må være på sin plads Landstingets udvalg for Kultur og Uddannelse også medtager disse forhold i deres vurdering, vi kan jo ikke blive ved med at lade som om, at dette problem ikke eksisterer.

Selvfølgelig har jeg som Landsstyremedlem nogle overvejelser, men det vil selvfølgelig også være rart, at udvalget kommer med en indstilling om, hvordan man skal arbejde videre med sagen.

Selvfølgelig vil det koste penge, men samtlige Landstingspartier har støttet forslaget, det må forstås derhen, at man også har den samme forståelse i det øjeblik, der søges om midler til formålet.

Og til Atassuts ordfører, vil jeg svare således, har jeg de samme svar, men vil lige komme tilbage til de forskellige ting man pegede på, IA=s ordfører kom kort præcist ind på det samme område, jeg mener ikke jeg skal gentage de ting jeg har nævnt i første runde.

Fra Akulliit Partiiat nævntes som et punkt , nemlig fravigelse af uddannelsesmæssige krav. Vi har et par gange lovgivet, at man fraviger de uddannelsesmæssige krav på andre om-råder, men denne uddannelse kommer ikke til at gælde i eksempelvis Danmark.

Jeg ved, at vi alle sammen her i Landstinget mener, at samtlige uddannelser skal udformes således, at de, der har gennemført en uddannelse, kan bruge deres uddannelse i andre lande f.eks. Men jeg skal gøre opmærksom på, at vi anmoder om det helt specielle, at det er her i Grønland vi har brug for de præster. Og vi beder om en dispensation, således at uddan-nelsen kun kommer til at gælde her i Grønland.

Kandidatforbundet støtter også os, og det takker jeg for, og jeg vil også lige komme ind på kateketerne, da nogle har påpeget dette emne. På grund af præstemanglen har vi nu gjort tiltag lovgivningsmæssig, men vi er ikke blinde for de problemer, der ligger uden for dette område, men dette område vil vi også fokusere på, når udformningen af præsteuddannelsen

falder på plads ved forordningsforslagets vedtagelse, så uddannelsen af præsterne ligge på

plads.

Og det næste skridt bliver så, at vi går igang med de andre f.eks. kateketer og organister, det undrer mig ikke, at flere kom ind på deres vilkår, de skal jo forbedres, inden jeg går i gang må jeg lige sige helt klart, det at være kateket ikke er et løn-arbejde. Kateketarbejdet betales der honorar for. En alene-arbejdende kateket får en månedsløn på ca. 6000 tusind, men er der to skal de dele beløbet, og jeg vil indstille, at men også medtager disse forhold i vurderingen. Skal en sådan aflønning fortsætte for kateketer? Den synes ikke tidssvarende, vi har brug for en løsning på dette problem.

Kateketerne har en forening, og alle skal være tilbageholdende i forbindelse med områder der vedrører aftaleområder, men når foreningerne ikke selv kan klare disse ting, så er der meget begrænsede muligheder for, hvad man kan opnå, og jeg vil håbe, at udvalget også medtager disse ting i deres vurdering.

Vi ved, at præsterne bliver ansat i præstegæld; adskillige præstegæld har mange bygder og præsterne har også pligt til at tage på tjenesterejse på til bygderne, men der er meget få bevillingerne til disse formål, og jeg mener, at vi ikke kan komme uden om de forhold partierne påpeger, og jeg går ud fra, at de ting som alle er enige om også bliver medtaget i udvalgets vurdering, selv om vi behandler forordningsforslaget om afhjælpning af præstemangel, men jeg kan indse, at man også må gøre noget for at rettet op på resten af per-sonalegrupperne indenfor det kirkelige arbejde.

Med disse ord vil jeg foreslå, at forslaget bliver behandlet i udvalget med de bemærkninger, der er faldet her i Landstinget, og jeg opfordrer til at udvalget behandler det seriøst idet jeg takker for bemærkningerne, og siger samtidig mange tak for partiernes støtte.

Jonathan Motzfeldt, Siumut.

Det er sjældent, at vi behandler emner omkring den grønlandske kirke og med hensyn til landsstyremedlemmets besvarelse vil jeg komme ind på to ting. Vi skal behandle det i udvalget. Kirken hører ind under hjemmestyret og et krav til vores uddannelser var, at vi havde et velkvalificeret kirkeligt personale. En af de første opgaver, man gik igang med efter overtagelse af kirken, var at igangsatte en præsteuddannelse, og vi skal også få det løst ud fra de behov, der er.

Vi ved, at kirken ikke ønsker at blive indblandet politisk og de værner om deres egen uafhængighed og ønsker ikke politisk indblanding udefra, men ikke desto mindre tager vi sagen for at få løst personaleproblemet.

Vi ved, at vi fra politiker side ikke skal blande os i aftaleområderne, og det må vi også være opmærksom på i vores udvalgsarbejde.

Jeg mener, at præsterne hører ind under præsteforeningen i Danmark. Mange talere peger på, at de skal have rettet op på deres arbejdsvilkår og de må så også tage det op i deres forening. Præsterne er ledere af en institution uden at kunne få nogen hjælp til kontorarbejdet. Mange præsteboliger bliver brugt som kontor, som præstekonerne skal holde rene og sådanne forhold er ikke længere tidssvarende ved overgangen til det 21. århundrede.

Præsterne skal have ordentlige faciliteter, således at menigheden trygt kan henvende sig til præsten i sjælesorgssager. Jeg mener også, som landsstyremedlemmet bemærkede, at der er mange pensionerede præster, endda nogen der er 83 år, hvilket jeg mener er rosværdigt.

Hvis man kan løse dette problem på en smidig måde, vil det også være til gavn for præsterne, og det skal vi også kigge på i udvalget. Vi skal se om der kan findes en smidig løsning på den måde man pensionerer præsterne på.

Med hensyn til de bemærkninger omkring bacheloruddannelsen omkring 42 år mener jeg, efter at have undersøgt dette, og jeg er også enig med Siumuts ordfører, at man skal opmuntre til at tage en teologisk uddannelse.

De ting man kommer ind på i præsteuddannelsen, er livsforhold, som giver livserfaring og det bør sidestilles med alle andre uddannelser. Hvis man tror, at en præsteuddannelse er noget kedeligt noget, så vil jeg afvise det på det kraftigste og sige, at den er på højde med alle andre uddannelser. Jeg mener, at man skal bakke op omkring denne uddannelse.

Med hensyn til etablering af en præstehøjskole, så der er mulighed for at kateketer og organister tager en videreuddannelse ad den vej og det er en fornuftig løsning. Det er ikke kun præsten, der skal forrette gudstjenesten, men det er et arbejde, hvor præsten, kateketen og organisten samarbejder. Det understreger jeg, fordi jeg finder det vigtigt, uanset hvordan vi fra udvalget fremkommer med, så er præsterne medlemmer i præsteforeningen i Danmark og de skal også tage deres initiativ, men vi skal prøve at få løst det politiske arbejde og undersøge, hvilke muligheder der er.

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:

Jeg kommer herop på talerstolen på grund af Siumuts ordfører og landsstyremedlemmet for kirke, Konrad Steenholdts bemærkninger. Jeg føler det som en pligt og vil ikke undlade at minde det ærede landsting om med hensyn til præsternes boligsituation er det sådan, at Siverth K. Heilmann fra Atassuts forslag har vi drøftet her i landstinget.

Der var en stor debat omkring dette spørgsmål og især de pensionerede præsters boligsituation blev drøftet. Med henvisning til resultatet af den debat vil jeg henstille, at udvalget tager spørgsmålet op igen i forbindelse med deres vurdering. Jeg personligt respekterer meget præsterne, og lægger meget vægt på, at deres forhold bliver forbedret.

Vi må tage op til vurdering hvilket udgangspunkt vi skal have i det spørgsmål. Boligsituationen er jo stadig meget alvorlig, trods boligbyggeri. Vi har ikke løst det endnu. Landstinget har jo under deres debat sagt, at der ikke skal ske forskelsbehandling. Det skal jeg minde om. Jeg håber, at man erindrer de udsagn man har udtalt i forbindelse med efterårsdebatten omkring dette spørgsmål. Tak.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

Kirken har en stor betydning for det grønlandske samfund. Vi har pligt til at få gjort noget ved den store præstemangel. Hvis man skal uddanne sig til præst eller hvis vi skal se på præsteuddannelsen, så må vi også se på, hvordan vi kan gøre uddannelsen attraktiv. Præsterne har i dag meget dårlige vilkår. Det kan jo lige så godt indrømme.

I forbindelse med min rejse i marts måned kiggede jeg på kirken i Akunnaaq. Den var i så dårlig stand, at nogle af vinduerne end ikke kan lukkes og nogle kan ikke åbnes. Fyret er meget dårligt og her er menigheden meget dårligt stillet. Det kan endda forekomme komisk, så ringe er det. Hvis man skal tænke på at gøre præstegerningen attraktiv, skal vi også tage sådan noget med i betragtning.

Rengøringsarbejdet er vel også et problem i samtlige præstegæld. Det kan jo ikke være på sin plads, at der kun er afsat fire timer ugentligt til rengøring i præsteboliger og kirker. I mange arbejdspladser under hjemmestyret sker der hver eneste dag rengøring, men det er nogle helt andre forhold, der gør sig gældende i præstegældene. Skal vi gøre gerningen attraktiv skal vi også få løst sådanne problemer.

Sidst menighedsrepræsentanterne holdt landsmøde i Kangerluussuaq havde man ønsket, at de midler, der skal afsættes til kirkelige forhold kunne være en procent af skatten. I dag afsættes ca. 30 mio. kr. I 1993 ønskede man at dette beløb forhøjedes til 50 mio. kr. for at rette op på alle de dårlige forhold langs kysten. Det er jo ikke på sin plads at præsten, på grund af manglende bevillinger, ikke tager på en tjenesterejse til bygderne. Det er alle disse forhold, der skal rettes op på, hvis vi skal håbe på, at flere vil tage uddannelsen.

Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ateqatigiit:

Selvom Jonathan Motzfeldt siger, at kirken ikke ønsker politisk indblanding, så kan jeg sige, at jeg som landstingsmedlem har haft mange henvendelser fra kateketerne omkring deres dårlige forhold. Der bliver sagt, at kateketarbejde er bi-arbejde, men der er kateketer, der arbejder på fuld tid og hvis der er to kateketer, så skal de kun have 3.000 kr. hver at leve af før skat. Vi kan jo allerede nu se hvor meget, der bliver tilbage, når skatten trækkes fra. Vi kan jo selvfølgelig sige, at de har deres forening og at de skal arbejde på at få løst de problemer via deres forening. Det er for så vidt rigtigt nok. Men i et så vidtstrakt land er kommunikationen også et problem, også i forbindelse med foreningsarbejdet. Det er ikke kun præster og kateketer, også sundhedspersonalet har dette problem, og det er jo netop de mennesker, der har den laveste løn.

Det er derfor helt nødvendigt, at der bliver rettet op på disse forhold, og vi kan jo ikke lade som om, de ikke eksisterer. Anthon Frederiksen har jo også ret i, at mange af kirkerne er forfaldne. Akunnaaq kom han ind på. Jeg har endda også set en kirke, hvor væggene rev-ner, fordi de er så gamle. Der bør rettes op på alle disse forhold.

Afslutningsvis vil jeg gerne udtrykke, at den pligt, der nu overdrages til landsstyremedlemmet til landsstyret, at udvalget for kultur og kirke også nøje følger med i forholdene og det vil være rart at alle disse ting bliver drøftet i udvalget og at de så bliver udmøntet i positive tiltag.

Mødeleder:

Inden vi går videre skal jeg minde om, at der er stor enighed om det fremsatte og at sagen går videre til udvalg, således at vi ikke gentager os selv hele tiden. Og nu Ruth Heilmann.

Ruth Heilmann, Siumut:

Jeg kommer her på talerstolen, fordi jeg har et forslag til behandlingen i udvalget.

Vi taler om afhjælpning af præstemanglen. Ligesom Maliinannguaq M. Mølgaard nævnte, så må vi for alvor gøre vort til at fremkomme med løsninger. Kirken i Grønland har jo stor betydning for samfundet i det daglige og til højtiderne og vi kan ikke undvære det personale, der arbejder dér. Derfor må vi få løst alle de problemer, der er omkring det. Vi har et stort behov for kateketer og organister. Vi skal ligeledes også få rettet op på. Jeg mener, at man også skal medtage det og ikke blot tale om problemerne, men reelt fremkomme med nogle løsninger.

Kateketernes situation flagrer i luften. De har ikke rigtig foreningsmæssig mulighed for at gøre noget og får ikke hjælp. Ilinniartitsisut Kattuffiat forhandler løn for dem, men uden nogen synderlige resultater. Vi har også mangel på undervisere i folkeskolen omkring religion og det er sådan, at man desværre måske en gang imellem bruger folk, der måske ikke er særlig interesserede i dette fag.

Vi ved, at nogle af kateketerne arbejder halvdags og så måske kun om søndagen, og de får jo en ussel løn, så derfor vil man også kunne bruge kateketerne som undervisere f.eks. i sang og andre ting og at man også skal arbejde hen imod, at de også kan ansættes som undervisere i skolen og jeg håber, at disse ting også bliver medtaget i udvalget behandling af sagen.

Justus Inatiussen, Siumut.

Jeg har et spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke. Således at menigheden i Tasiilaq, hvornår vi skal have en præst i Manisalik, vores præst har en stor arbejdsbyrde i forbindelse med konfirmationer og i højtiderne. I 1996 har han haft medhjælp, men menigheden har i baghovedet, hvornår vi skal have en uddannet præst der ikke er pensioneret, og hvornår sker det?

Jeg håber, at Landsstyremedlemmet for Kirke kan besvare dette konkret. Hvornår, hvilke år vi får en uddannet præst, der ikke er pensioneret ? Tak.

Otto Steenholdt, Atassut.

Landsstyremedlemmet for Kirke rettede en henvendelse og sagde, at nok er vi meget enige om de gode intentioner omkring dette, og når der er så stor enighed, så må vi også være enige om at bevillige de midler, der skal til. Og vi kan jo forstå, at der har været alt for få midler; der blev sagt, at kirkerne forfalder og kateterne får en ussel løn, og jeg mener, at man skal tage det in mente, når man skal til at behandle den økonomiske side af sagen.

Det jeg hører fra Landsstyremedlemmet er, at arbejdet som kateket er et biarbejde, hvordan vil det være, hvis man gjorde kateket til en egentlig stilling ? De mennesker der har udført arbejdet som kateket er jo oplagte emner som præster, lad os håbe at de kommer frem. Og der er ingen tvivl om, at vi kan rekruttere præster via den vej.

Og for ikke så lang tid siden, så er der nogle mennesker med store tasker, der har banket på og ville prædike for os, de bliver smidt ud, og gør grin med det. Men hvad er det, vi ser idag ? Der er mange unge mennesker. der har meldt sig ind i deres trosretning og at de går rundt fra dør til dør og vil prædike for os, det er betænkeligt.

Vi snakker om de store problemer i vores egen kirke, så er det ligesom om, at de unge hellere vil melde sig ind i andre trosretninger. En præst kom ind på deres problemer for ikke så lang tid siden i radioen, så kom man ind på, alt det kontorarbejde de udfører, så kan man måske sige, at sådan et kontorarbejde kan overføres til kommunekontoret.

Her er det sådan, at vi kæmper for at få en Kirke ude i Nussuuaq, Nuuks Nuussuaq. Men vi hører gang på gang, at det vil være bedre, hvis man byggede et hus til andre bedre formål, det ligesom det er ligesom at selve kirken bliver skubbet til side.

Lad mig endnu engang sige, at vi skal bakke op omkring den økonomiske side af sagen, hvis vi blot taler om det uden økonomi, så vil vi ikke få løst de problemer, der ligger omkring præster og kateketer.

Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke.

Jeg siger tak for bemærkningerne, men jeg skal lige understrege følgende forhold. Det er naturligt, hvis jeg kommer ind på følgende: I forbindelse med undersøgelser sidste år, så er vi et af de få oprindelige folk her i verden, der har opnået at formidle evangeliet på vort eget sprog. Det har reddet vores sprog; hvis vi ser på vores naboer, så kan vi se hvilke sprog, der bliver sagt ved kirkegangen. Her i Grønland er det et særkende, at vi selv formidler Biblen på vores eget sprog, formidler evangeliet på vores eget sprog, og resultater er, at det der har reddet vores sproglige kultur også udenfor kirken.

Derfor må vi tage det med i vores vurdering. I 1953 udskiltes, det at være lære, og det at være kateket. Og følgerne føler vi nu her. Det at være kateket er noget andet end det at være lærer. Vi oplevede kateketer som samtidig fungerede som lærere, og som var tilfredse med deres løn, men med adskillelsen, ser vi hvor langt, vi er i nået? En kateket i byen får 6000 om måneden, men er de to, så skal de deles om den løn Derfor er det nødvendigt, at disse ting bliver nøje vurderet i udvalget. I har allesammen givet jeres tilsagn om, at der skal rettes op på det, så jeg håber, at det samme vil fremkomme i det øjeblik vi beder om bevillinger til arbejdet.

Jeg kom ind på vores sprogs placering som noget vigtigt i dette arbejde. Og vi er nok de eneste her i verden, der kan gøre det. M.h.t. præstens kontorarbejde, så vil jeg sige, at det også skal medtages i vurderingen. En af talerne kom ind på, at præsterne bruger uforholdsmæssigt meget tid på, at udfærdige dåbsattester i forbindelse med med mange forskellige

livsforhold.

Hvis præsternes arbejde skal lettes, hvad indebærer det så, at dette arbejde bliver overført til kommunens kontor ? Disse ting bør også indgå i vurderingen, og de er også oplagte en af de ting der bør indgå i udvalgets vurdering.

Ja, det er korrekt at mange af kirkerne er meget forfaldne. Kirkekapeller fra 1920erne er ikke noget særsyn; jeg sagde, at kateketen og lærerarbejdet blev adskilt i 50'erne, men i mange bygder bruger man kirkekapeller eller skolekapeller, det der bliver betalt fra kirken er f.eks. gardinerne resten bliver betalt fra skolen.

Nu kommer vi ind på i forbindelse med vurderingen. Hvad skal vi gøre ved disse ting, det bør indgå i vurderingen. Forholdene i omkring kirkerne i bygderne. Vi har lige haft valg til menighedsrepræsentationen, og jeg håber, at jeg glæder mig til det kommende landsmøde i Kangerlussuaq i slutningen af denne måned, og det giver mig glæde til at arbejde videre med sagen, efter denne opbakning, der er her i salen.

Anthon Frederiksen kom ind på en form for kirkeskat, f.eks. 1 % eller 10 % for den sag skyld, og sidst da præsterne havde konvent i Ammassalik, kom man også ind på disse ting, men ud fra befolkningstallet her i landet, så kan vi egentlig ikke komme op på de 30 mio. kr. du nævnte, derfor har vi ikke kunnet indstille, at man indfører en form for kirkeskat. Ved at man afsætter en procent, fast procentsats af skatten, men det ville være dejligt, hvis man kan forhøje beløbet fra 30 til 50 mio kr., så kan man få løst mange problemer på den måde, og jeg mener at det er en glædelig ting at aflønningen af kateketerne også bliver medtaget i udvalgets vurdering.

Vi har desværre mistet præsterne øh kateketernes kombinerede arbejde både som kateket og lærer, kateket arbejdet er ikke fuldt lønnet arbejde, og det er en af de ting der skal tages med i vurderingen.

Justus Ignatiussen kan jeg desværre ikke svare direkte, vi ved at præstesituationen er alvorlig i Tasiilaq, men vi har to oplagte emner til denne præsteuddannelse. Men hvad hjælper det, at man skal vente på 2-3 år, før de kommer.

Dette er kun et problem, man er vidende om, men lige nu lige her og nu har vi ikke en færdig løsning af dette problem, og altså ikke noget konkret.

Højskolekurser er indeholdt i dette forslag, de uddannede medarbejdere i kirken,og menig-

heden skal have mulighed for videreuddannelse efter deres ansættelse, det gælder ikke alene præsterne, men også kateketer og organister. Vi har et hold organister der er færdige, og vi er igang med, at planlægge den næste uddannelse.

Lad os lige rent lovgivningsmæssigt placere præsteuddannelsen først, men fra mit direktorat, vil vi ikke standse der, men er klar over, at der er mange problemer, der skal løses.

Med disse ord siger jeg endnu engang tak for den store opbakning.