|
Dagsordenens punkt 36-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag den 2. Juni 1997.
Mødeleder: Finn Karlsen, 1. Næstformand.
Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg.
Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har efter Landstingets 1. behandling gennemgået Forordningsforslaget med bemærkninger. Udvalget har afholdt flere møder vedrørende dette punkt. Udvalget er af den opfattelse præster bør aflastet i deres administrative arbejde, således som det er foreslået.
Man har også drøftet Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag og vi har følgende henstillinger:
Der bør gennemføres iværksættelse af kurser til efteruddannelse af der kan indhentes merarbejde til aflastning af præsterne i deres kontorarbejde, og iværksættelsen af kurser til efteruddannelse af fungerende uddannede kateketere og andre kvalifikationer, iværksættelse af særpræsteuddannelse som i sin struktur skal bygge erfaringer fra den decentrale læreruddannelser kombineret med elementer fra den tidligere særpræsteuddannelse.
M.h.t. gudtjenesteritualet gør udvalget opmærksomt på, at kateketernes arbejde i menigheden skal være med synlig, således at arbejdet tilpasses højmessensritual. Kateketere skal bl.a få mulighed for at foretage vielser, herom mener udvalget at de kirkelige myndigheder er de rette til en videre drøftelse.
Udvalget er også af den mening, at de præster som ved pensionering fortsætter i tjenesten skal sikres uændrede ansættelsesforhold samt rimelige boligforhold.
Med disse bemærkninger ønsker udvalget, at udtrykke sin støtte til Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag, og henstiller til Landsstyret at forslaget bliver taget i betragtning i det videre arbejde med implementeringen af såvel det kortsigtede som det langsigtede løsningsforslag i Redegørelsen om Præsteuddannelse.
Det kortsigtede løsningsforslag til afhjælpning af den akutte mangel på præster og andre kirkelige medarbejdere indeholder følgende elementer:
- Iværksættelse af kurser til efteruddannelse af fungerende uddannede kateketere og andre lignende kvalifikationer.
- Iværksættelse af særpræsteuddannelse som i sin struktur skal bygge på erfaringer fra den decentrale læreruddannelse kombineret med elementer fra den tidligere særpræsteuddannelse.
og M.h.t. de langsigtede løsningsforslag til afhjælpning af forventet fremtidig mangel på kvalificerede arbejdskraft indenfor det kirkelige område indeholder forslaget følgende elementer:
- Genetablering at en teologisk uddannelse på Illulimisarfik samt et 3 års Bachelor studium.
- Oprettelse af en kirkelig højskole der skal varetage præstoralseminariet uddannelse, efteruddannelse for præster og kateketer, kateketkurser og endelige organistuddannelsen.
Afslutningsvis indstiller et enig udvalg Forordningsforslaget om afhjælpning af præstemanglen til vedtagelse af Landstinget.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Landstingets Kultur og Uddannelsesudvalg har behandlet Forordningsforslaget til afhjælpning af præstemanglen, og et enigt udvalg indstiller forslaget til vedtagelse i Landstinget.
Udvalget har desuden under behandlingen af forslaget drøftet et medlemsforslag fra Anthon Frederiksen om, ansættelse og uddannelse af medhjælpere til præster både i kirken og på kontoret. Udvalget har fundet anledning til at komme med nogle betragtninger om præsternes arbejdssituation generelt.
Udvalget påpeget at præsterne bør aflaster i deres administrative arbejde, bl.a. gennem samarbejde med andre offentlige kontorer samt ved udvidelse af kateketernes ansvarsområde på det administrative område.
Indledningsvis skal Landsstyret gøre opmærksomt på, at man allerede ved vedtagelsen af den nye Kirkeforordning 1993 nr. 15 af 28. oktober 1993 tog højde for præstegælden voksende administrative byrde ved oprettelse af provstekontorer. Disse har på en række områder, herunder lønadministration for præstegældens ansatte overtaget en del af præsternes arbejdspres.
Ved udarbejdelsen af den kommende forordning om kirkebogsføring vil udvalgets forslag om samarbejde med offentlige kontorer indgå i overvejelserne om den fremtidige praksis på området. det skal i den forbindelse præciseres, at man ved udarbejdelsen af forordningen om kirkebogsføring er bundet af ' 6 af lov om kirke i Grønland, lov nr. 264 af 6. maj 1993, hvor det fremgår, og jeg citerer ARegler om kirkebøgernes førelse og om anmeldelse af fødsler, navngivning og dødsfald til kirkebøgerne samt om pligt til afgivning af indberetninger fastsættes ved Landstingsforordning af Grønlands Hjemmestyre svarende til de af Kirkeministerens fastsatte regler herom.@, citat slut.
Forsåvidt angår en udvidelse af kateketernes ansvarsområde indenfor såvel det administrative som det gejstlige område, er det Landsstyrets opfattelse at dette skal kædes sammen med uddannelsesmæssige tiltag, der opkvalificere kateketgruppen indenfor begge områder.
Disse tiltag indgår allerede af den handlingsplan der følger af Redegørelse ved Præsteuddannelse, der fik Landstingets fulde tilslutning på forårssamling 1996. En generel drøftelse af kateketstillingens indhold og status skal foregå i et forum, hvor Grønlands kirkelige ledere deltager. Denne drøftelse vil helt naturligt ske i forbindelse med revision af lovgrundlaget for de kirkelige uddannelser.
Til udvalgets betragtninger om løn- og ansættelsesforhold for kateketere og pensionerede præster som fortsætter i tjenesten skal Landsstyret henlede opmærksomheden på, at det er et aftalespørgsmål mellem arbejdsmarkedspartere.
Udvalget har vedrørende medlemsforslaget fra Landstingsmedlem Anthon Frederiksen henstillet til Landsstyret at forslaget bliver taget i betragtning i det videre arbejde med gennemførelsen af de indstillinger der fremgår af Redegørelsen vedrørende præsteuddannelsen. Forslaget indebærer, at der ansættes og uddannes medhjælpere til at aflaste præsterne især vedrørende kontorarbejdet, således at præsterne får mulighed for at koncentrere sig om menighedsarbejdet.
Landsstyret vil tage højde for at de ønsker der er fremsat under forårssamlingen 1997, herunder det ovennævnte medlemsforslag indgår i arbejdet med udformningen af uddannelsesstrukturen af det kirkelige personale, således at de uddannelsesmæssige tiltag afspejler behovet for personale i den grønlandske kirke.
Landsstyret skal afslutningsvis bemærke, at der skal foregå en overordnet vurdering og planlægning af de kirkelige uddannelse i en sådan tilrettelæggelse at den fremtidige uddannelsesstruktur for kirkens personale vil der ske en drøftelse af hvilket indhold præster og kateketer og organistrollen bør have herunder en differentiering af præster- og kateketbegrebet.
Mødeleder: Før vi går videre skal jeg give min undskyldning til Anthon Frederiksen for de der ikke har forstået at han har fremsat et forslag, og derfor da han ikke har fremsat sit forslag vil vi give ham mulighed for at fremsætte sit forslag nu.
Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Mange tak. Forslag til Landstingets forårssamling 1997 er ansættelse og uddannelse af medhjælpere til præster både i kirken og på kontoret. Desværre er præsternes arbejde i samfundet blevet mindre i de seneste år, der er end ikke tid til bygderne i den sammenhæng, bl.a. på baggrund af for få bevillinger til kirkeområdet, det skyldes også at der er for meget kontorarbejde for præsterne, og tidligere blev præsternes jo også brugt i kristendomsundervisningen i folkeskolen, men nu ser man det ikke mere om, selvom præsternes åndelige arbejde bør have sit udspring i folkeskolen.
Derfor bør man ansætte medhjælpere, d.v.s. kontormæssigt til præsternes så de får større muligheder for at arbejde koncentreret blandt menigheden.
Kristine Raahauge, ordfører for Siumut.
I det vi henviser til vores bemærkninger ved 1. behandlingen af Landstingsforordning om afhjælpning af præstemanglen støtter vi fra Siumut indstillingerne i betænkningen afgivet til Landstinget af Kultur og Undervisningsudvalg og skal på denne baggrund indstille forslagets overgang til 3. behandlingen i sin nuværende form.
Fra Siumut er vi glade for, at udvalget har taget hensyn til de synspunkter vi gjorde gældende ved 1. behandlingen. Vedrørende Anthon Frederiksens forslag støtter Siumut udvalgets synspunkter fuldt ud. I Siumut lægger vi vægt på at den grønlandske menighed har en medindflydelse udøvet gennem menighedsrådene, og mener samtidig at den grønlandske menighed spiller en central rolle i dagligdagen og i arbejdet indenfor det åndelige område.
Siumuit mener at menighedsarbejdet bør udføres med åbenhed overfor befolkningen og at man må bane vejen for en bedre udnyttelse af kirkens i det kulturelle arbejde, bl.a. gennem større indsats for implementering af børns og de unges medleven i menighedslivet, samt gennem forbedring af menighedsarbejdernes vilkår og muligheder.
Med disse bemærkninger siger vi fra Siumut, at vi vil stemme for forslaget.
Jakob Sivertsen , ordfører for Atassut.
Vi har ved den første behandling af forslaget til Landstingsforordning om afhjælpning af præstemanglen brugt en hel masse ord ikke blot om selve præstemanglen men også om kirkens betjening i det hele taget. Vi har i Atassut understreget at præster, kateketer og organister ikke kan undvære hinanden og derfor er den løbende oplæring og dygtiggørelse af kirkepersonale uundværligt i fremtiden, hvis problemerne skulle løses. Vi skal hermed fra Atassut kraftigt henstille, at man iværksætter kateketuddannelsen der er veltilrettelagt og at Atassut kræver at man derved planlægning videreuddannelse af velegnede kateketelever til præster.
Vi skal hermed fra Atassut understrege at man samtidigt med kateketuddannelsen løser løn- og ansættelsesproblemerne. I dag kan stillingen som kateket ikke blive attraktiv, hvis lønforholdene ikke bliver ordnet og det jo heller ikke nytte noget, når kateketstillingen alligevel ikke bliver attraktiv, på trods af den løbende uddannelse, så har vi jo kun sløses penge, uden gavn for samfundet.
Vi har i Atassut gjort opmærksom på, at udvalget i betænkningen til forslaget har lagt meget vægt på at kateketernes løn- og ansættelsesvilkår tilpasses, svarende til en så ansvarskrævende stilling, som kateketerne er pålagt, hvilket vi i Atassut har gode forhåbninger til.
Vi har i Atassut ligeledes gjort opmærksomt på at udvalget ønsker kateketernes arbejde skal være mere synligt, således at arbejdet tilpasses højmessens ritual, ligesom det er blevet nævnt, at kateketerne får mulighed for at foretage vielser og vi skal fra Atassut nævne at kateketerne i dag har fået mulighed for dispensation til at foretage altergang. Vi skal fra Atassut udtrykke ønske om, at man arbejder for kateketernes dispensation til at foretage vielser, naturligvis i samråd med kirkelige myndigheder. Således at man ved sådan en løsning kan få lettet præsternes arbejde.
Udvalget har nævnt i forbindelse med Anthon Frederiksens forslag om lettelse af præsternes administrative opgaver, at dette kan ske f.eks. ved samarbejde med offentlige kontorer. I den forbindelse skal vi fra Atassut gå tilbage til vores tidligere henvisning om undersøgelse af de kommunale folkeregistres overtagelse af opgaven, ligesom vi opfordrer til kateketernes overtagelse af præsternes administrative opgaver, idet vi ved at nogle af kateketerne allerede i dag foretager præsternes administrative opgaver.
Idet man i udvalget har behandlet og drøftet sagen grundigt, skal vi fra Atassut henvisende til vores tidligere udtalelser og uden yderligere kommentarer stemme for 2. behandlingen af Forordningsforslaget.
Manasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Vi fra Inuit Ataqatigiit skal udtrykke vores enighed i Kultur- og Uddannelsesudvalgets betænkning. Omkring bedre udnyttelse af kateketerne er det vigtigt at pointere, at aflønningen skal ske derefter.
Med disse korte bemærkninger skal vi fra Inuit Ataqatigiit indstille, at sagen går videre i sin forelæggende form.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Henvisende til vores bemærkninger under forslagets 1. behandling skal vi fra Akulliit Partiiat indstille, at forslaget går videre til 3. behandlingen i sin nuværende form, ligesom vi under 1. behandlingen har sagt, at vore bemærkninger vedrørende forebyggelse med uddannelse af præster og kateketer, og med dette i erindring anviser vi at forslaget går videre til behandling.
Mødeleder: Og nu er det ellers Kandidatforbundet, men da vedkommende ikke er inde i salen, må jeg bede udvalgets formand, Jonathan Motzfeldt, om at komme med sine kommentarer.
Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstingets Kultur og Uddannelsesudvalg.
Jeg siger mange tak til at betænkningen får sådan en god opbakning. Jeg vil fra udvalget lige præcisere for det Landsstyret citeret, det er også korrekt omkring kirkebogsførelse der udføres af præsterne.
Det er jo ikke dem alle sammen. I loven af 6. maj 1993 i ' 6 vedrørende af kirkebogsførelse og anmeldelse af fødsler, navngivning og dødsfald, her er det opgaver der skal skrives i hånden. Det er ikke sådan at det skal trykkes, det er samtlige håndbogsførelser af samtlige fødsler, navngivninger, vielser, konfirmation, dødsfald alle disse opgaver er nogle der skal håndskrives og derved også tager en stor del af præsternes arbejde, og derudover og uden at komme meget ind på præsternes almindelige arbejde så skal vi udtale, at vores dåbsattest er den eneste dokumentation for uanset hvor vi er hende, det er således at man skal hele tiden forlade den, og man indstiller hele tiden at få dåbsattester, både fra uddannelsessteder, politiet og mange andre.
Men her i betænkningen er det det vigtigste m.h.t. de kommende præster og de tiltag der skal igangsættes og det er så det der bliver håndført, og her skal man også lægge vægt på, at andre som har taget en anden uddannelse også kan komme ind som præster, men her skal man også gøre opmærksom på, at det skal være medlemmer af folkekirken, dem der skal udfører sådanne opgaver, det må vi så også regne med at det er, sådan at samtlige uddannede får mulighed for at fungerer som præst.
M.h.t. aflønning af præsterne og kateketerne og den debat der har været og den har jo også været omfattende der skal man heller ikke glemme at i gudstjenesten er salmesang også med, og derfor må man også løbende opgradere organisternes uddannelsesmæssig. Og den kommende uddannelse der her starter, der vil vi opfordre til, at Landsstyremedlemmet at sådan en sag også løbende ikke blot administrativt men også af nogle personer der kender dette uddannelsesområde, at man har sådan en person der følger uddannelsen, således at uddannelsens kvalitet også løbende bliver kontrollere.
Det er jo ellers sådan, at opgaver løses af præsten fordi han er medlem af den lutheranske menighed, men her er at man ligesom alle andre opgaver kunne dygtiggøre sig således at man kan fremkomme med det evangeliet på en korrekt måde, og derfor m.h.t. at der gives en stor støtte til uddannelsesmæssige tiltag fra samtlige partier det er jeg glad for, også fra udvalgets side.
Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Først skal jeg lige beklage, at jeg ikke fremkom med mit forslag på det rigtigt tidspunkt, det er lidt fortravlede når man er alene.
Med henvisning til mine bemærkninger om Forslag til Landstingsforordning om afhjælpning af præstemanglen samt mit medlemsforslag fra Kandidatforbundet til Landstingets forårssamling 1997 er jeg glad for, at mit forslag med god forståelse støttet af Kultur- og Uddannelsesudvalget, og at udvalget og at udvalget i sin betænkning klart tilkendegav, at præstemanglen, kateketarbejdet og manglen af organister bør afhjælpes.
Derfor byder jeg inderligt velkommen til forslag fra Kultur og Uddannelsesudvalget om afhjælpning af problemerne omkring kirkelige arbejder og jeg håber endvidere at man husker at tage hensyn til det bevillingsmæssige aspekter.
Landsstyremedlemmet har i sit svarnotat gjort opmærksomt på, at man allerede ved vedtagelsen af den nye kirkeforordning i 1993 nr. 15. 28. oktober 1993 tog højde for præsternes voksende administrative byde ved oprettelse af Provstikontorer, men indtil videre siden 19943 altså i næsten i en 4 årig periode har man endnu ikke løse dette problem fuldt ud.
Derfor bør man være glad for at Landsstyret har viljen til at løse disse problemer og at Landsstyret vil tage initiativ til tilrettelæggelse og konkret vurdering af den fremtidige uddannelsesstruktur til kirkens personale.
Med disse bemærkninger anbefaler jeg, at Forordningsforslaget i sin nuværende form afgives til 3. behandling.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Tak. Det er glædeligt at bemærke, at uddannelsen til præst kan gennemføres ved at bruge 30 måneder, at man i princippet fuldt ud støtter forslaget, d.v.s 2 1/2 års uddannelse, og hvem som helst der har interesse for menighedsarbejde kan gøre brug af denne uddannelse som man lovmæssigt er ved at tilrettelægge og kan gå igang med en sådan uddannelse.
Sidste år behandlede vi præsteuddannelse uddannelse som præst som er længerevarende, som træder i kraft fra efteråret, og derfor er det glædeligt, at samtlige partier kom med korte men indholdsmæssige vigtig støtte og det er jeg meget glad for.
Og her er det det lovgivningsmæssige arbejde omkring arbejdet som nu er ved at blive lagt til grund og når den har været til 3. behandlingen så vil samtlige uddannelser som præst lovgivningsmæssigt være sikret.
Jeg er glad for at samtlige partier, påpeger vigtigheden af videreuddannelse og at man siger det klart. Under 1. behandlingen efteruddannelse sidst sagt at der er nye præster sidst blev ordineret som præst i Sisimiut, så har jeg under min tale sagt at der er behov for en kursusafholdelse hver eneste år, men indtil videre har man ikke afholdt disse kurser.
Herved vil jeg klart udtrykke at et af vore tiltag er, at man igangsætter kurser/uddannelse for kirkens personale og her er det så præster og kateketere og organister, og dette efteruddannelse eller kursus at det er så vigtigt med det, og det er jeg glad for at man også har nævnt det, og det er på baggrund af dette, at man vil viderefører arbejdet.
Det bliver også nævnt, at Kateketerne får mulighed for videreuddannelse at kunne fungerer som præst, det er også helt korrekt. Idag har vi omkring 88 kateketere i alt i Grønland, af dem er 49 uddannede og 36 er uuddannede d.v.s. dem der arbejder på byernes og bygdernes kirker. Selvfølgelig kan disse 49 som er nævnt som uddannede får så mulighed for at videreuddanne sig som præst. At der derudover har man også givet muligheden for andre der har løst til at uddanne sig som præst.
Under 1. behandlingen af dette punkt drejede debatten meget henad imod kateketernes vilkår i deres arbejde, men som sagt vi har allerede behandlet dette sidsen sidste år, også i planlægningerne har man allerede medtaget at man synliggøre kateketerens arbejde, og at man forbedrer deres arbejdsmæssige vilkår, og aflønningen til kateketerne bliver også justeret i forbindelse med pristalsreguleringen og her er det vigtigste, at man har en uddannelse og endnu mere uddannelse og videre- og efteruddannelse det vi stilles jo også at man er stærk i ånden når man skal arbejde for menigheden og hvis man skal opfylde disse krav, så er der behov for at man har haft en velfunderet uddannelse for at blive stærkere i troen, og det er så det fundament man her har gjort, og jeg mener at det er glædeligt at lovgiverne og det vil her sige Landstinget godtog har støttet disse lovforslag.
Det er korrekt som, udvalgets formand kom ind på, at vores store forbrug af dåbsattester giver masse af administrative arbejde. Og her mener jeg også at man ved en god tilrettelæggelse ikke blot er præstens eget arbejde, men at man ikke blot har tiltro til kirkemedarbejdere, men at man også evt. kan medtage disse i folkeregisterarbejdet. Når man arbejder f.eks. hos politiet med registrering af kriminelle, at man altid henter anskaffer sig dåbsattester, jeg mener at man bør aflaste det administrative arbejde, og det bør vi også støtte, og forskellige tiltag i den retning er jo også iværksat.
Da samtlige partiers ordfører er så enige og ikke fremsætter nogle spørgsmål der har behov for præcisering, derfor skal jeg ikke komme indpå dem enkeltvis, men blot sige tak for deres støtte, og udvalget har fremført at de kommer med en sådan betænkning der støtter forslaget, det vil jeg også sige tak for. For disse med deres gode arbejde har kunnet, at man kan gå videre til 3. behandling af denne arbejde i så bred enighed. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Som forslagsstiller er jeg meget glad for at samtlige partier har støttet mit forslag. Tak.