|
Forespørgsel vedr. levnedmiddelkontrollen |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen
Kaj Egede, Siumut:
Jeg skal hermed forespørge landsstyremedlemmet for
sundhed om, hvor langt man er nået med arbejdet med hensyn til medarbejdere og
kontrollen i levnedsmiddelkontrollen?
Baggrunden for min forespørgsel er, at der i
løbet af 1993, under drøftelse af forslag til landstingsforordning overfor
landstinget blev oplyst, at der er forberedelser i gang med hensyn til,
hvorledes og af, hvem levnedsmiddelkontrollen vil blive foretaget, samt at
resultaterne vil blive forelagt til orientering for landstinget på
forårssamlingen i 1994.
Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for sundhed og miljø:
Landstingsmedlem Kaj Egede har forespurgt om,
hvor langt man er nået med hensyn til medarbejdere og kontrollen i forbindelse
med levnedsmiddelkontrollen.
Der er i dag ansat tre dyrlæger i Grønland,
placeret i Qaqortoq, Nuuk og Ilulissat. Det vil sige i Nord-, Midt- og
Sydgrønland.
Den veterinære kontrol på slagteriet foretages nu
af dyrlæger i Grønland og der er således sket en styrkelse af levnedsmiddelkontrollen.
Det er korrekt, at da man diskuterede dette
forordningsforslag i 1993, dengang lovede, at der ville komme en redegørelse
til landstinget, men dengang sagde jeg ikke, at jeg kom med en redegørelse til et fast tidspunkt og jeg sagde, at det
nok ikke kan ske i første omgang.
Der sker for tiden en hurtig opfølgning på
lovgivningen i form af nye bekendtgørelser. Der er således udarbejdet forslag
til bekendtgørelse om levnedsmiddelvirksomheder, som jeg forventer kan træde
i kraft pr. 1. januar 1995. Forslaget indeholder bl.a. krav til virksomheder
om egen kontrol. Der lægges hermed op til et tæt samarbejde med virksomhederne
om denne kontrol, som en del af den offentlige kontrol.
Der er allerede løbende kontakt og rådgivning til
levnedsmiddelvirksomheder i forbindelse med godkendelser og forespørgsler. Når
denne bekendtgørelse træder i kraft, er vi klar til at gå videre med drøftelser
med de berørte parter om, hvordan det fremtidige levnedsmiddeltilsyn kan
tilrettelægges.
Ved tilrettelæggelsen af det fremtidige system må
vi i videst muligt omfang anvende eksisterende ressourcer og ekspertise til
løsning af denne samfundsopgave. Vores samfund har ikke råd til at opbygge
store, dyre systemer til løsning af opgaver, der kan løses godt og billigt,
hvis der arbejdes sammen på tværs af faggrænserne.
Vi må, så vidt muligt, bruge de eksisterende
ressourcer og ekspertise. Vi må undgå, at der opbygges store systemer, og det
må vi så efterleve.
Kaj Egede, Siumut:
Baggrunden for min forespørgsel er jo ikke blevet
klart besvaret her. Da vi havde en omfattende debat omkring tilsynsvirksomhed,
så var det et spørgsmål om, at det er lægerne eller nogen andre, der skal føre
dette tilsyn på lokalområder og indtil nu, så har vi også fået en ny lov og
dermed vil også tilsynet blive forstærket og efter det vi har opnået, så er
det distriktslægerne langs kysten ikke vil have dette tilsyn som en opgave og
det blev også sagt, at der vil komme en bekendtgørelse ved årets slutning, og
at når denne bekendtgørelse træder i kraft, så vil man have en kontakt og
rådgivning. Jeg mener, at det burde være omvendt. At man burde have kontakt og
rådgivning forinden man godkender såden en bekendtgørelse.
Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for sundhed og miljø:
Selvom vi ikke skal have en omfattende debat ud
fra fredagsforespørgsler, så skal jeg lige gøre opmærksom på, at vi har fundet
det nødvendigt i landsstyret først at tage nogen beslutninger om hvad det er,
man skal have tilsyn med, fordi de regler der eksisterer, de er blevet helt
forældede og godkendelser til levnedsmiddelvirksomhed, de er også tilsvarende
blevet forældede, og derfor må fornyelsen af disse have første prioritet. Og
jeg må også lige udtale, at der er tilsyn og kontrol i dag i systemet, så er
de, der er ansat som chefdistriktslæger pålagt at have tilsyn, og de tre
dyrlæger, de gennemfører også sådan en kontrol og tilsyn. Der gennemføres
kontrol og tilsyn. Jeg mener også, at denne diskussion omkring, at chefdistriktslægerne
ikke vil have dette tilsyn, at dette må vi påny vurdere, fordi sundhedspersonalet,
og især de ansvarlige lægers opfattelse, er jo blevet ændret, og jeg mener, at
man er parat til at have et fælles ansvar lokalt. Selvfølgelig vil det også
medføre behov for uddannelser. Det er også derfor jeg fremlægger dette. For
kort tid siden at, efter at disse forhold er rettet, så skal vi først have
samlet dem, der er berørt og dermed have et samråd omkring hvilket et
fremtidigt tilsyn vi skal have.
Punktet sluttet.