Forespørgsel om nedsættelse af KNI's avance på husflid |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder:
Landstingsformand Bendt Frederiksen
Jakob Sivertsen, Atassut:
Vedr. nedsættelse af KNI's avance ved indkøb af husflid i Grønland, har jeg oprindelig fremsat det til drøftelse i landstingets forårssamling her i år. Men jeg fik i stedet en skriftlig besvarelse. Da jeg imidlertid ikke er tilfreds med besvarelsen, fremsender jeg det som en fredagsforespørgsel.
Jeg har gentagne gange fremsat forslag om, at man organiserer husflidsproduktion i faste rammer, til bedre indtjening for udøverne, men desværre har man hidtil ikke nået til, så meget som organisering af det.
Jeg vil herved forespørge landsstyremedlemmet, hvilke initiativer man har tænkt sig at tage, for at opnå generel bedre muligheder for husflidsarbejderne og kvinderne i deres sysler.
Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for handel og industri:
Jeg vil til landstingsmedlem Jakob Sivertsens spørgsmål først sige, at det vi her taler om, er en forbedring af handelsmulighederne for kunsthåndværksprodukter.
Handelsmulighederne kan bl.a. forbedres ved at højne produkternes kvalitet. Forbedre koordinering af råvareindkøb, produktion og salg samt ved at oprette en egentlig grossistfunktion, således at produkterne sikres afsætningsmuligheder og detailledet sikres stabile leverancer.
Der findes i dag en række interessenter i branchen og det er principielt ved et samarbejde mellem disse, at handelsmulighederne skal forbedres m.h.t. kunsthåndværk.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er det offentlige alene, der bestemmer udviklingsmulighederne, men derimod de der har direkte kommercielle interesser i branchen.
Det jeg har lagt mærke til, er samarbejdet mellem grossist og detailledet samt hvor store begrænsninger, der har været m.h.t. at dialogen mellem disse og derfor har vi fra landsstyrets side taget initiativ til indkaldelse til et fællesmøde m.h.p. at give branchens hovedinteressanter mulighed for i fællesskab at drøfte, hvilken udviklingsperspektiver, der er i branchen. Der mener jeg, at det er den første vej, de forskellige handelsløsninger har ikke været tilfredsstillende, også fordi butiksejernes og sælgernes muligheder for at indgå aftaler må åbnes som en forbedring.
Til sidst skal jeg lige sige m.h.t. Jakob Sivertsens spørgsmål om KNI's avance, vedr. KNI alene og jeg mener, at det også vedr. KNI's forretningsmæssige dispositioner og jeg mener, at jeg kan bane vejen for, at forespørgslen kan oversendes til KNI.
Jakob Sivertsen, Atassut:
Landsstyremedlemmet vil bane vejen for, det finder jeg meget betryggende, også at han tilbyder, at jeg kan videreføre mit spørgsmål til KNI. Grunden til at jeg fremsætter sådan en forespørgsel, det er at, man ikke blot har husflid som indtægtsgrundlag, men at det også har tilknytning til vor grønlandske kultur, især m.h.t. østgrønlændernes og Thule-beboernes husflidsarbejder. Men jeg har jo fremsat dette spørgsmål flere gange og nu har landsstyremedlemmet forståelse for at videreføre det og jeg håber så på en positiv effekt.
Mødeleder:
Således er vi igennem vores langvarige møde færdig ved færdiggørelsen af fredagsforespørgslerne og mødet er så slut for i dag. Mandag har vi 8 dagordens punkter og 2 forespørgselsdebatter.
M.h.t. punkt 20, skal jeg lige sige, at der skal ske både 2. og 3. behandling af punkt 20.
Punktet sluttet.