Se talepapir: Vedrørende: Spørgsmål i forbindelse med indkaldelse til samråd den 04.02.04 

Finansudvalgets samråd d.d. med Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Henriette Rasmussen

Finansudvalget har den 26. januar 2004 godkendt forskellige ændringer i bevillingsforudsætninger og tekstanmærkninger som har muliggjort at Landsstyret ultimo januar har fået mulighed for at udbetale tilskud til arbejdsgivere m.h.p. deres udbetaling af løn til lærlinge. 

På baggrund af henvendelser fra KANUKOKA og Grønlands Arbejdsgiverforening har Finansudvalget fundet anledning til at anmode Landsstyremedlem Henriette Rasmussen om en nærmere uddybning af nærværende sag. Udvalget har derfor ved brev af 28. januar indkaldt landsstyremedlemmet til samråd i Finansudvalget i dag onsdag den 4. februar. I indkaldelsen var nævnt at man ønskede nærmere oplysninger om følgende:

1. Hvad er Landsstyremedlemmets kommentarer til den fremførte kritik?
2. Hvad kan Landsstyremedlemmet oplyse særligt om ordningens eventuelle negative konsekvenser af administrativ og økonomisk art for virksomhederne?
3. Hvad er Landsstyremedlemmets forventning til de endelige udbetalingssatser?
4. Hvad forventer Landsstyremedlemmets nyordningen vil betyde for udviklingen i antallet af praktikpladser?
5. Har Landsstyremedlemmet i øvrigt nogle bemærkninger til sagen?

Finansudvalget finder at Landsstyremedlemmet på samrådet har besvaret de forannævnte punkter tilfredsstillende, og vedlægger desuden de oplysninger Finansudvalget har modtaget fra Landsstyremedlemmet under samrådet.

Efter Landsstyremedlemmets besvarelse blev enkelte punkter nærmere uddybet efter anmodning fra enkeltmedlemmer af Finansudvalget. Det skal her især fremhæves at Landsstyremedlemmet fastholdt at det hele tiden har været forudsat at reformen skulle træde i kraft 1. januar 2004. Det der først havde været planlagt til ikrafttræden 1. august 2004 var netop det der blev udskudt i december 2003, og altså ikke nærværende del med lærlingeløn.

Ole Thorleifsen
Formand for Finansudvalget
 

Vedrørende: Spørgsmål i forbindelse med indkaldelse til samråd den 04.02.04 

Spørgsmål 1: Hvad er Landsstyremedlemmets kommentarer til den fremførte kritik?

Der er tale om en ny aflønningsform, som ikke tidligere har været anvendt i Grønland. Der er derfor ikke noget underligt i, at der hos såvel lærlinge som arbejdsgivere ind imellem kan være nogen forvirring.

Jeg skal dog understrege, at arbejdsmarkedets parter, såvel på det offentlige som på det private arbejdsmarked, har været involveret i planerne om ordningens indførelse tilbage fra starten af 2001 og på et detaljeret plan er blevet indført i ordningens konsekvenser.

Ikke mindst Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) har været aktiv involveret og været bekendt med de forpligtigelser, GA selv har med hensyn til at informere deres medlemmer om ordningen. Samtidig har de en forpligtelse til at gå forrest med hensyn til at få lærlingenes overenskomstforhold tilpasset ordningen.

GA har på intet tidspunkt i deres høringssvar til de lov- og forordningsmæssige ændringer, der skal skabe hjemmel til ordningens indførelse kommenteret spørgsmålet om ikrafttrædelsestidspunktet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at alle parter, herunder også GA, helt fra starten af har været enige om, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at omlægningen af prak-tikstøtteordningen sker med virkning fra et kalenderårs begyndelse, og det er da også baggrunden for, at ikrafttrædelsestidspunktet i lovforslaget er sat til 1. januar 2004. Derimod har det været intentionen, at den nye uddannelsesstøtteforordning skulle træde i kraft med virk-ning fra et studieårs begyndelse, hvilket vil sige den 1. august. Alle involverede har således også været indforstået med, at praktikstøtteordningens omlægning skulle have virkning fra et andet tidspunkt end uddannelsesstøtteforordningen.

KANUKOKA har i sine høringssvar, fra starten påpeget, at ordningen skal være udgiftsneu-tral og har på den baggrund fastholdt, at løntilskuddene til arbejdsgiverne skal differentieres i forhold til længden af skoleophold i de enkelte uddannelser. Dette er der taget højde for i tekstanmærkningerne i finansloven.

Der er stadig forhold, der skal bringes på plads. Der er imidlertid ved Finansudvalgets medvirken skabt det nødvendige lovmæssige grundlag for at kunne iværksætte ordningen pr. 1. januar 2004 og dermed efterleve Landstingets vedtagelse herom.

En udsættelse af implementeringen af ordningen  til 1. august 2004, som GA har anbefalet det, havde været ensbetydende med brud på loven.   

Spørgsmål 2:  Hvad kan Landsstyremedlemmet oplyse særligt om ordningens eventuelle negative konsekvenser af administrativ og økonomisk art for virksomhederne?

Omkring de økonomiske og administrative konsekvenser af nyordningen vil jeg nævne følgende:
Nyordningen er som udgangspunkt beregnet til at skulle være udgiftsneutral for alle parter, men beregningsgrundlaget for tilskudssatserne er baseret på hele uddannelsesforløb. Der er altså ikke taget hensyn til frafald. Beregningsgrundlaget er i foråret 2001 fremlagt for og godkendt af de relevante parter, heriblandt GA og KANUKOKA, og det har ikke på noget tidspunkt været fremhævet som et problem i høringssvarene.

For arbejdsgiverne som helhed er ordningen således udgiftsneutral. Da den imidlertid netop indebærer en omlægning, hvorved arbejdsgiverne nu skal afholde lønudgifter gennem hele uddannelsen, vil en konsekvens af nyordningen være, at lærlinge, som falder fra på første uddannelsesår, vil medføre en merudgift for arbejdsgiverne, idet disse tidligere ikke har haft udgifter til førsteårs lærlingene. Til gengæld vil arbejdsgivere, som ved nyordningens indførelse allerede har lærlinge på de efterfølgende uddannelsesår, nyde godt af nyordningen, idet disse lærlinges første uddannelsesår allerede er betalt af AEB-midlerne, mens tilskuddets størrelse som nævnt er beregnet over hele uddannelsesforløbet. Disse konsekvenser har været kendt for og godkendt af alle parter, herunder også af GA.

En af intentionerne med nyordningen er netop, at arbejdsgiverens investering i lærlingen allerede fra første dag vil medføre en større tilknytning mellem lærlingen og dennes læreplads. Dette vil formentlig resultere i færre, men tidligere opsigelser af lærlingekontrakter for lærlinge, som ikke lever op til arbejdsmarkedets forventninger.   

For at imødekomme de indkomne høringssvar har man i de af finansudvalget godkendte tekstanmærkninger differentieret tilskuddets størrelse, så der opereres med fire satser. Dette forhold har særligt KANUKOKA lagt vægt på i de tidligere høringssvar.

Administrativt vil virksomheder, som har ansat lærlinge, der er på uddannelse med skoleophold i Danmark, nu skulle forestå indbetalinger til skolehjemsophold og efterfølgende oprette disse som løntræk i lærlingens løn.

Spørgsmål 3: Hvad er Landsstyremedlemmets forventninger til de endelige udbetalingssatser?

Nyordningen tilstræber en ensartet aflønning for lærlingen i hele uddannelsesforløbet, således at lærlingen vil få udbetalt det samme, uanset om pågældende er på skole eller i praktik. Tidligere praksis har været, at der i den periode, hvor lærlingen var på skoleophold, blev udbetalt uddannelsesstøtte, og at i den periode, hvor eleven var i praktik, var det lærlingestedet, som betalte lærlingens løn, som var betydeligt højere end uddannelsesstøtten. 

Ifølge den nye ordning er det lærestedet, som i hele uddannelsesperioden skal udbetale løn til lærlingen. Lønniveauet bør ligge mellem satsen for uddannelsesstøtte og den tidligere opnåede lærlingeløn. Lærestedet vil blive kompenseret gennem AEB-midler og uddannelsesstøtte-midler, som vil betyde budgetneutralitet for alle de involverede parter .

Der blev i de almindelige bemærkninger til landstingsforordning nr. 12 af 18. december 2003 anført en sats på 2.000 kr. pr. måned i tilskud til arbejdsgiverne pr. ansat lærling i hele uddannelsesperioden. Dette var en gennemsnitlig sats beregnet ud fra et gennemsnit af landskassens og AEB-midlernes udgifter pr. elev.

For at sikre en bedre fordeling af arbejdsgivernes udgifter til lærlingene afhængig af længden af lærlingenes skoleopholdsperioder er der valgt en model, der differentierer tilskuddet til arbejdsgiverne efter de forskellige satser til de enkelte uddannelser, som er nævnt i de almindelige bemærkninger, som grundlaget for udregningen af tilskuddet til arbejdsgiverne på 2.000 kr.

Jeg har medtaget et eksempel, som jeg hermed deler rundt. Eksemplet viser beregningsmetoden for en elev på uddannelserne tømrer, bygningsmaler og VVS-montør. Heraf fremgår det, at overgangen fra den gamle ordning til nyordningen er budgetneutral for alle parter, når elevens arbejdsgiver kompenseres med det månedlige tilskud på 2.029 kr.

Jeg kan oplyse, at den endelige lønudbetalingssats for lærlingene forventes at blive udregnet på et vejet gennemsnit af de satser lærlingene fik udbetalt som uddannelsesstøtte under skoleophold og den udbetalte lærlingeløn i praktikperioden.

De endelige lønudbetalingssatser for lærlingene vil først kunne fastsættes, når de overenskomstmæssige forhold er bragt på plads af arbejdsmarkedets parter.

Spørgsmål 4: Hvad forventer Landsstyremedlemmet nyordningen vil betyde for udviklingen i antallet af praktikpladser?

Dette punkt føler jeg det er vigtigt at indlede med en bemærkning om, at nyordningen jo i flere omgange har været til høring hos blandt andre arbejdsmarkedets parter, og at den her er blevet positivt modtaget.

Jeg var tidligere i punkt 2 inde på problematikken omkring første års lærlingene og det er et faktum, at vi tidligere har set mange opsigelser af lærlingeaftaler ved overgangen til 2. uddannelsesår, hvor lærlingen efter den hidtidige ordning blev udgiftskrævende for virksomheden.

Det er derfor forventeligt, at vi vil opleve færre af disse lærlingeaftaler, der synes alene at være indgået og opretholdt, fordi den hidtidige ordning netop var udgiftsfri for arbejdsgiveren det første år. Til gengæld kan man have en berettiget formodning om, at flere lærlinge, end det er tilfældet i dag, vil gennemføre deres uddannelse, idet ordningen forventes at medføre en tættere tilknytning mellem lærling og arbejdsgiver. Arbejdsgiveren vil i højere grad have inte-resse i at fastholde lærlingen i uddannelsen, bl.a. af økonomiske grunde.

Ordningen vil næppe umiddelbart medføre et øget antal praktikpladser. Andre initiativer på erhvervsuddannelsesområdet går ud på at søge antallet øget.

Spørgsmål 5: Det fremgår af dagspressen, f.eks. Sermitsiak 30. januar 2004 p. 21, at der af udbetalingerne til lærlingelønninger skal indeholdes skat og feriepenge. Dette betyder an-giveligt, at der ikke bliver tilstrækkelige midler tilbage at leve for. Hvad er Landsstyremedlemmets kommentarer til dette?

Finansudvalget fremhæver, at der i pressen er fremført det argument, at der af udbetalingerne til lærlingelønnen skal betales skat og feriepenge, hvilket ifølge finansudvalget angiveligt vil betyde, at lærlingene ikke vil have tilstrækkelig med midler tilbage at leve for.

Jeg kan oplyse, at det er korrekt, at der af udbetalingerne til lærlingene skal betales skat. Det betyder, at 1. års lærlinge, som ikke har indtægter ud over de 4.200,- brutto pr. måned, ved den nye ordning får udbetalt et mindrebeløb svarende til en beskatning af kr. 200 pr. måned. Dette vil for lærlinge bosiddende i Nuuk kommune betyde en mindreudbetaling på kr. 80 pr. måned. For lærlinge på de efterfølgende uddannelsesår betyder nyordningen en beskatning af kr. 5.000 pr år, og dermed en beskatning på omkring kr. 2.000, idet de tidligere har kunnet udnytte det fulde skattefrie beløb for b-indkomst (kr. 5.000). Det svarer til en mindreudbeta-ling på kr. 166,67 pr. måned.

Feriepenge og særlig feriegodtgørelse er indregnet i udbetalingerne,  idet tilskuddet som ar-bejdsgiverne modtager på ca. kr. 2.000 om måneden er udregnet efter en model, hvori feriepenge og særlig feriegodtgørelse er indregnet.

Spørgsmål 6: Hvilke tiltag forventer Landsstyremedlemmet i øvrigt at foretage i fh.t. problemstillingen omkring skat af ydelser til lærlinge?

Jeg kan oplyse at der i øjeblikket foregår et større udredningsarbejde i forbindelse med fremlæggelse af et nyt skattepolitisk udspil på Landstingets forårssamling. En kommende skattereform, som vil kunne træde i kraft pr. 1. januar 2005, vil have til formål at de lavestlønnede i samfundet, og dermed også lærlinge, vil blive beskattet mindre.

Derfor vil jeg henstille til at afvente udspillet på det skattepolitiske område for derefter at kunne vurdere de samlede effekter for lærlingelønnen som følge af nyordningen.

Med venlig hilsen

Henriette Rasmussen
Landsstyremedlem