Nyhed 03.02.2026
Anlægsudvalget har været på orienteringsrejse til Svalbard
Et flertal i Anlægsudvalget har været på en udvalgsrejse til Longyearbyen på Svalbard. Formålet med rejsen var at få teknisk og strategisk indsigt i infrastrukturelle forhold under arktiske betingelser.
Udvalget havde møder med repræsentanter fra offentlige myndigheder, herunder den øverste repræsentant for den norske stat, Sysselmesteren, hvor man fik præsentationer om de særlige forhold, der sætter rammerne for livet på Svalbard - f.eks. har den norske stat sat begrænsninger for boligmassen på Svalbard.
Som led i orienteringsrejsen så besøgte udvalgsmedlemmerne UNIS (Universitetscentret på Svalbard), der har en række fokusområder, som kan være af stor interesse videregående uddannelsesinstitutioner i Grønland.
Der var også et besøg hos SVALSAT, der driver et netværk af satellitter. De relaterede forretningsområder spænder vidt - fra ydelser vedrørende monitorering af skibe (f.eks. oliespild) til salg af almindelig satellitkommunikation.
Udvalget havde møder med Store Norske (offentligt ejet selskab) og Næringsdepartementet, hvor man bl.a. drøftede forhold vedrørende den offentlige energiforsyning og udfordringerne vedrørende boligmassen. Blandt de helt store udfordringer er klimaforandringernes påvirkning af permafrosten.
Udvalget havde også et møde med Visit Svalbard, hvor man bl.a. fik en præsentation om turismen på Svalbard, der jo har mange ligheder med Grønland.
Endelig så fik udvalget en spændende rundvisning på havnen i Longyearbyen, samt et møde med Telenor.
Justus Hansen
Formand for Anlægsudvalget
For yderligere oplysninger kan udvalgets formand kontaktes på mobil +299 531210