
Nyhed 17.06.2025
Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalgs orienteringsrejse i København og Bruxelles
Flertallet i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut har afsluttet en række konstruktive møder med centrale aktører på den internationale scene, herunder Danmarks forsvarsminister, udenrigsminister og Det Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget. Dertil mødtes udvalget med formanden for Sikkerheds- og Forsvarsudvalget i Europa-Parlamentet samt næstformanden for Udenrigsudvalget i Europa-Parlamentet. Orienteringsrejsen afsluttedes ved en række møder i NATOs hovedkvarter i Bruxelles, Belgien.
Udvalgets møder havde til formål at styrke og synliggøre Grønlands position i en verden i hastig forandring. De centrale temaer for drøftelserne var ligeværdig viden, fakta baseret viden, således at udvalgsmedlemmerne indhentede pålidelige informationer. Herunder alliancer og styrkelse af strategiske partnerskaber, der respekterer Grønlands interesser samt identifikation af områder med potentiale for øget samarbejde med EU.
Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg udgør under sådanne orienteringsrejser Inatsisartuts ansigt udadtil, og rejsen viste blandt andet en udvikling af en stærk grønlandsk udenrigspolitik.
Det har været vigtigt for udvalgsmedlemmerne, at de får indsigt i og forståelse for de geopolitiske forandringer og deres indvirkning på Grønland, og for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg at få tilkendegivet til møderne: ”Vi vil ikke være amerikanere, vi vil ikke være danskere, vi er grønlændere”.
Gennem disse møder har Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg arbejdet målrettet på at sikre, at Grønland bliver hørt og respekteret i internationale fora. Der er lagt vægt på at opbygge relationer, der bygger på gensidig respekt og forståelse, samtidig med at Grønland bevarer sin kulturelle identitet.
Pipaluk Lynge
Formand for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg
For yderligere oplysninger kan udvalgets formand kontaktes på mobil +299 56 25 56