Pressemeddelelse 15.01.2026
Vi står sammen som et folk
I lyset af det meget store fokus på vores land fra udlandet er det vigtigt at forsikre befolkningen om, at vi står sammen.
Grønland er et demokratisk ledet land og et fredeligt folk, som ønsker at samarbejde med sin omverden.
I Grønland står vi sammen om at værne om demokratiske institutioner og med afsæt i internationale love og den verdensorden, som Vesten er reguleret efter. Ligesom vi står sammen i rigsfællesskabet og med vores allierede under NATO.
Borgerne kan være sikre på, at Inatsisartut følger den aktuelle situation tæt og er i tæt dialog med Naalakkersuisut omkring den udfordring, som vort land er bragt i.
Som formand for Inatsisartut følger jeg også befolkningens bekymringer om situationen. Det er positivt at befolkningen deler deres bekymringer og følelser med hinanden. Det skal vi alle fortsætte med, og dermed sikre, at vi står sammen som et folk. Ligesom alle medlemmer af Inatsisartut også finder styrke i den samhørighed, der er mellem borgerne.
Vi må hver især respektere forskellige holdninger, men vi må også stå sammen som et folk. Ligesom vi må huske at lytte til vores børn og unge.
Lad os alle arbejde for en fredelig og positiv løsning af situationen for landets fremtid og støtte Naalakkersuisut i deres bestræbelser for at finde en løsning.
Lad os ikke glemme, at Grønland er det grønlandske folks!
Det grønlandske folk bestemmer selv deres fremtid!
Erfalasorput vil vaje til hver en tid over vort land!
Kim Kielsen
Formanden for Inatsisartut