Kære alle sammen

Da Landstingets Frednings- og Miljøudvalg fik en invitation fra Upernavik Kommune til at deltage i dette seminar gik der ikke mange minutter før vi havde bestilt billetter og ophold i Upernavik. Årsagen er den enkle, at det er uhyre vigtigt, at Landstingets Udvalg skal være nærværende og deltagende i grønlandske problemstillinger indenfor Udvalgets fagområder, således at Landstingets beslutninger afspejler kendskab til konkrete forhold og sammenhænge.

Jeg skal indledningsvis sende en hilsen fra Udvalgets Formand, Aqqaluk Lynge, som har måttet sende afbud til seminaret på grund af andet Landstingsarbejde. Udvalget er i forbindelse med dette seminar repræsenteret med mig som fungerende Formand, Otto Jeremiassen og Jakob Sivertsen som menige medlemmer samt ved George Olsen, der er Aqqaluk Lynges suppleant. Det har desværre ikke været muligt for Demokraterne at møde med et medlem af Udvalget.

På vegne af Udvalget skal jeg rette en stor tak for invitationen og samtidig rette en stor ros til kommunalbestyrelsen for det positive i hurtigt at forsætte arbejdet omkring en opfølgning af det tiltrådte Tulugaq - dokument. 

At sætte bevarelse af områdets naturrigdomme på dagsorden vidner om, at det er en grundværdi og en hjertesag vi har med at gøre. Det er i øvrigt et fællestræk for hele den grønlandske befolkning, at vi er orienteret mod vores naturrigdomme. Jeg håber, at jeres initiativ vil give en afsmittende effekt overfor øvrige grønlandske kommuner og regioner.

I Frednings- og Miljøudvalget har vi den grundholdning at vejen til succes og harmoni omkring naturværn, naturbevidsthed og naturudnyttelse er,  at det skal være en folkesag. Derfor er det meget vigtigt at så mange som muligt bliver en del af det videre arbejde og bidrager til den forsatte proces - det være sig unge og gamle, mænd og kvinder som  nabokommuner.

Frednings- og Miljøudvalget har omkring udnyttelse af de levende ressourcer beskæftiget sig med begrebet bæredygtig udnyttelse, og det vil altid være på sin plads at arbejde med begrebet og give det et mere konkret indhold, således at alle kan tage del i debatten og forståelsen af en bæredygtig udnyttelse.  Vi er i Grønland alle i et eller andet forhold afhængige af naturen og dens rigdomme. Derfor er det tvingende nødvendigt at alle har en stærk vilje for dagligt at kæmpe for bevarelsen af naturens mangfoldighed.

Jeg kunne passende indlede med det ganske relevante spørgsmål; hvad er bæredygtig fangst / bæredygtig udnyttelse? 

Udvalget vil selv besvare dette spørgsmål med fire forskellige definitioner:

1: Udnyttelse ved fangst må ikke i markant grad påvirke bestandene.

  2: Udnyttelse ved fangst må ikke gå ud over bestandens produktion af nye individer.

  3: Udnyttelse ved fangst må ikke overstige den ¿maksimale bæredygtige udnyttelse¿ Og den maksimale bæredygtige udnyttelse vil kunne finde sted, når bestandens årlige produktion af nye individer er på sit højeste, og den situation indtræder som regel når bestandsstørrelsen er så lille i forhold til ressourcerne, at de enkelte dyr ikke i væsentlig grad konkurrerer med hinanden om føde og yngelpladser.

4: Den aktuelle udnyttelse ved fangst må ikke være til hinder for, at kommende generationer har de tilsvarende muligheder for at udøve den samme udnyttelse.

Udvalget vil være taknemmelige for at modtage forsamlingens refleksioner over begrebet bæredygtig udnyttelse. Det kunne være, at I havde en ganske anden forståelse af en bæredygtig fangst og en bæredygtig udnyttelse. Definitionen  kunne også ligge gemt i en kombination af svarene. Udvalget har udmærket kendskab til internationale definitioner af bæredygtighedsbegrebet, men det er vigtigt at vi forsøger at skabe en fælles forståelse af begreberne og gerne vores egen, således at vi har et fælles og genkendeligt udgangspunkt i vores daglige gøren og laden og i det videre og mere konkrete arbejde, såvel lovgivningsmæssigt som på fangst i naturen.

I forbindelse med Landstingets Efterårssamling i november/december sidste år vedtog Landstinget en naturbeskyttelseslov. Frednings- og Miljøudvalget havde lovforslaget til behandling, og Udvalget afgav en betænkning til forslaget, der blandt andet indeholdt følgende bemærkninger:

Befolkningen i Grønland lever med, i og af naturen. Der arbejdes i disse år i for at fremme en forståelse af, at bevarelse af naturen er en forudsætning for forsat udnyttelse af de levende ressourcer på et bæredygtigt grundlag.

Principper som at beskyttelse og udnyttelse skal følges ad, skal fastholdes i befolkningens sameksistens med naturen. Naturbeskyttelse og fastholdelse af den kulturelle arv og traditioner bør være en folkesag, hvilket udvalget skal fremhæve. Udvalget forudsætter at forslaget ikke indskrænker vore hævdvundne rettigheder.

Udvalget synes, at forslaget danner en fremtidig solid ramme for naturbeskyttelse i Grønland. Samtidig giver forslaget Landsstyret de påkrævede instrumenter til en styrket beskyttelse af naturen, herunder særligt af pattedyr og fugle.

Udvalget skal fremhæve vigtigheden af, at naturbeskyttelse og traditionel viden inddrages i undervisningen og i undervisningsmaterialer.

Det er nødvendigt, at sker en prioritering af indsatsområder i forhold til forslaget, hvilket udspringer af, at befolkningen i Grønland er lille, de økonomiske ressourcer små, hvorimod det geografiske beskyttelsesområde er enormt. (svarer i længden som afstanden fra Skagen til Nord-Afrika).

Udvalget synes, at forslagets mulighed for kommunal administration af visse af beskyttelsesreglerne er spændende, og udvalget skal opfordre kommunerne til, at være opmærksomme på denne mulighed. Forøget lokalt tilsyn og ansvar vil være et incitament for større ansvarlighed omkring beskyttelsesreglerne. Overtager en kommune varetagelsen af et givent område, er det vigtigt at den kommunale administration understøttes økonomisk.

Udvalget har noteret sig, at behovet for styrkelse af jagtbetjent-ordningen fra flere sider blev fremhævet under 1. behandlingen. Udvalget finder at en styrkelse af ordningen er påkrævet, og skal samtidig henvise til Selvstyrekommissionens bemærkninger om værnepligt, og skal pege på, at det bør undersøges, hvorvidt en kommende ordning kunne kombineres med jagtbetjent-ordningen, National- parktilsyn og øvrige tilsynsopgaver iht. forslaget om naturbeskyttelse.

Udvalget formoder, at Landsstyrets ambitioner om en styrket naturbeskyttelse vil blive understøttet økonomisk af kommende års finanslove.

Forslag blev som nævnt vedtaget i enighed i Landstinget i uændret form, hvilket må tages til indtægt for, at det var et enigt Landsting, der støttede op om bemærkningerne fra Frednings- og Miljøudvalget.

Der skal i kommuner og for regioner udarbejdes konkrete planer for bevarelse af landets naturrigdomme. Dette må nødvendigvis ske på en prioriteret vis, således at der først og fremmest sættes fokus på sårbare arter og områder.

Handlingsplaner skal nødvendigvis indeholde forhold om befolkningens mulighed for ophold i, brug af, beskyttelse og udnyttelse af naturen og dens rigdomme.

Det er samtidig vigtigt, at vi indarbejder og beskriver strategier for lokal og regional beskyttelse og udnyttelse af naturrigdommene. Det er påkrævet, at disse strategier er langsigtede, således at vores efterkommere har de tilsvarende muligheder som har været os givet. Der skal udarbejdes strategier for befolkningens erhvervsmuligheder i forhold til vores naturrigdomme. Det være sig i forhold til bæredygtig erhvervsudøvelse, herunder bæredygtig turisme, naturvejlederordninger, jagtbetjentordninger, mm.

Udvalget finder endvidere anledning til at påpege, at det omkring disse strategier er vigtigt at afdække mulighederne for alternativ udnyttelse af naturrigdommene i de forskellige områder i Grønland.

Her i Upernavik kunne eksempelvis en organiseret og nænsom indsamling af edderdun være en potentiel nichebetonet indtægtskilde i forhold til kommunens ynglende edderfugle. Tænk nyt, men lad samtidig ikke jeres gamle og bæredygtige traditioner gå i glemmebogen. Tænk frem for alt langsigtet og bæredygtigt.

Som Udvalget har betonet i dets bemærkninger til naturbeskyttelsesloven, så er vi i Landstinget udmærket klar over, at lokale tiltag i et eller andet omfang og særligt i en startfase vil være betinget og afhængig af, at der følger offentlige midler med. Dette er imidlertid ikke noget vi skal lade os afskrække af, da det ganske sikkert på sigt vil vise sig at være en god investering at arbejde for en beskyttelse af naturen. En investering, der kommer tilbage til det grønlandske samfund, dels ved større lokal tilfredshed, større menneskeligt velvære, herunder ved blivende beskæftigelse.

Klimaændringerne og de ustabile vejrforhold som vi i disse år oplever i Grønland er forhold, som Udvalget i lighed med jer er meget optaget af. Umiddelbart kan vi ikke i Grønland, ved at ændre for vores levevis, sikre at klimaet ikke ændrer sig. Vi kan, hvilket vi gør, arbejde for at forskning om klimaet og  havstrømme styrkes, således at vi opnår større viden og indsigt på området. Vi skal, hvilket sker ved enhver given lejlighed, protestere og advare mod den globale forurening, der finder sted. Som eksempel kan de sænkede atomare ubåde i Rusland nævnes, som vedvarende forurener vore kyster. En forurening, der gør os i de arktiske områder til forureningens første ofre, hvad enten den direkte rammer vore fangstdyr eller påvirker klimaet.

Klimaændringerne er vi i et eller andet omfang nødt til at leve med, og omstille vores levevis i forhold til. Vi har gjort det tidligere, og vi skal kunne gøre det fremover. 

Udvalget er her for at lytte og orientere sig. Vi vil være medvirkende til og vil arbejde for, at naturbeskyttelsesloven vinder indpas og får gunstig virkning for vores alles hjertesag ¿ nemlig en bevarelse og en beskyttelse af naturen og dens rigdomme.

Med disse korte bemærkninger ser jeg på vegne af Udvalget frem til et udbytterigt seminar.

Tak