Administrationskoordinator i en nyoprettet stilling søges til Bureau for Inatsisartut
Bureau for Inatsisartut søger en struktureret, detaljeorienteret og ansvarsbevidst administrationskoordinator, der trives med opgaver, relateret til udvalgsbetjeningen og Inatsisartut generelt.
Om Bureau for Inatsisartut
I Bureau for Inatsisartut yder vi en kompetent og effektiv service for medlemmerne af Inatsisartut og har brug for en administrationskoordinator, der kan fungere som det administrative bindeled mellem de forskellige afdelinger.
Administrationskoordinatoren referer i det daglige til afdelingschefen i udvalgssekretariatet.
Arbejdsopgaver
Som administrationskoordinator vil du have fokus på at skabe overblik og sammenhæng i afdelingerne. Dine primære opgaver vil omfatte:
- Bidrage til planlægning og forberedelser til de administrative processer før, under og efter samlingerne
- være behjælpelig med systematisering og arkivering af materiale og dokumenter relateret til samlingerne
- være behjælpelig med planlægning af opgaver relateret til udvalgsbetjeningen, herunder rejsebestillinger og øvrige koordineringsopgaver
- med tiden arbejde med udvalgte sagsbehandlingsopgaver
- assistere i forhold til udvalgsbesøg og arrangementer i udvalgene
Vi forventer, at du
- har en relevant administrativ uddannelse
- har erfaring fra lignende funktioner
- har kendskab til økonomistyring
- trives i perioder med højt tempo og mange opgaver, navnlig under samlingerne
- er fleksibel og omstillingsparat
- behersker både grønlandsk og dansk på et højt niveau
Vi tilbyder
- Et spændende og udviklende arbejdsmiljø
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Varierede og meningsfulde arbejdsopgaver
- Engagerede og imødekommende kollegaer
Yderligere oplysninger
Ansøgningsfrist: 29. september 2026– vi afholder løbende samtaler
Ansættelse ønskes snarest muligt: 1. november 2026 eller efter aftale
Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Mikaela Augustussen, e-mail: mika@ina.alla.gl
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Inatsisartut og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der kan anvises personalebolig til stillingen. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Send din ansøgning med relevante bilag til atorfik@ina.alla.gl