1. Hvor mange registrerede fangere er der i Grønland? 2. Hvorfor er fangernes muligheder for at leve af deres fangst så stærkt begrænsede af Naalakkersuisut? 3. Når priserne i dag stiger på alle områder, hvorfor skal fangerne så ikke også tilgodeses ved, at Naalakkersuisut mindsker begrænsningerne på deres fangstmuligheder? 4. Da salg af isbjørneskind og narhvalstænder til udlandet er forbudt på grund af restriktioner – hvilke planer har Naalakkersuisut for at skabe ordninger, der kan give fangerne en økonomisk gevinst fra disse produkter? 5. Hvilke initiativer planlægger Naalakkersuisut for at forbedre fangernes forhold? a. Hvilke mål arbejdes der hen imod? Medlem af Inatsisartut Mette Arqe-Hammeken, Naleraq

1. Hvor meget har Arctic Prime Fisheries ApS fisket af sin tildelte havgående torskekvote i Østgrønland 2020-2025 fordelt på år og forvaltningsområder? 2. Hvor mange tons havgående torsk har Arctic Prime Fisheries ApS indhandlet i Sydgrønland 2020-2025 fordelt på år? 3. Hvor stor procentdel af Arctic Prime Fisheries ApS havgående torskekvote i Østgrønland, har selskabet indhandlet i Sydgrønland 2020-25 fordelt på år? 4. Hvor mange gange har GFJK lavet inspektioner i Sydgrønland fra 2020-2025 delt på år når fartøjerne hos Arctic Prime Fisheries ApS, ved indhandling af havgående torsk i Sydgrønland? 5. For nogle år siden havde Arctic Prime Fisheries ApS en landingspligt i Grønland på 50 % af selskabets havgående torskekvote i Østgrønland. Hvad har landingspligten hos Arctic Prime Fisheries ApS havgående torskekvote i Østgrønland været på fordelt per år fra 2020-25? 6. Har Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning i årene 2014-2026 anmodet om årsregnskaberne hos de islandske selskaber der ejer i Arctic Prime koncernen (koncernen består af Arctic Prime Fisheries ApS, Arctic Prime Coastal ApS, og Arctic Prime Production ApS)? 7. Kan Naalakkersuisut afvise, at der foregår transfer pricing når Arctic Prime koncernen eksporterer havgående torsk til Island? 8. Jf. Fiskerilovens §1 er lovens formål at sikre, at samfundet får det størst mulige langsigtede økonomiske udbytte af fiskeriet. Hvordan forholder Naalakkersuisut sig til, at Arctic Prime Fisheries ApS hovedsageligt præsterer store underskud, og således ikke bidrager med skatteindtægter via selskabsskat til det grønlandske samfund? 9. Jf. årsregnskabet hos Arctic Prime Coastal ApS 2024 er egenkapitalen i koncernen negativ med 228 mio. kr. Vurderer Naalakkersuisut, at Arctic Prime koncernen er en stråmandsvirksomhed for islandske interesser? 10. Vurderer Naalakkersuisut, at det faktum, at Arctic Prime Fisheries ApS hovedsageligt præsterer underskud, og dermed ikke bidrager til samfundet i form af selskabsskat, er noget der vil blive taget med i vurderinger af fremtidige kvotetildelinger? Medlem af Inatsisartut Jens NapãtôK’, Naleraq

1) Kan Naalakkersuisut udtømmende og skriftligt redegøre for samtlige møder, kontakter og drøftelser med amerikanske myndigheder eller repræsentanter, herunder tidspunkt, deltagere, dagsordener, samt hvilke politiske synspunkter, signaler, hensigtserklæringer eller strategiske tilkendegivelser Naalakkersuisut har fremlagt på Grønlands vegne? 2) Kan Naalakkersuisut redegøre for juridisk grundlag og parlamentarisk hjemmel, som Naalakkersuisut mener at have haft til at fremføre sådanne politiske tilkendegivelser, uden forudgående inddragelse eller mandat fra Inatsisartut? 3) Kan Naalakkersuisut bekræfte, at der ikke under disse drøftelser er: givet løfter, afgivet tilsagn, eller fremsat politiske tilkendegivelser som direkte eller indirekte kan forpligte Grønland politisk, økonomisk, sikkerhedspolitisk eller strategisk, uden Inatsisartuts forudgående stillingtagen? 4) Finder Naalakkersuisut det foreneligt med Inatsisartuts kontrol- og tilsynsrolle, at Inatsisartut - herunder oppositionens partier - ikke er blevet orienteret gennem Inatsisartuts formelle kanaler, men må basere sig på offentlige udtalelser og medieomtale? 5) Vil Naalakkersuisut anerkende, at manglende eller utilstrækkelig orientering af Inatsisartut i sager af denne karakter kan udgøre et brud på Naalakkersuisuts oplysningspligt, og vil Naalakkersuisut derfor forpligte sig til fremadrettet: at undlade udenrigspolitiske tilkendegivelser uden parlamentarisk mandat, og at sikre fuldstændig, skriftlig og rettidig orientering af samtlige partier i Inatsisartut i sager af væsentlig national betydning? Medlem af Inatsisartut Jens NapãtôK’, Naleraq

1. Hvem er ansvarlig for betjeningen af forsendelser til Grønland? 2. Hvilken virksomhed modtager forsendelserne ved ankomst? 3. Hvor bliver pakkerne opbevaret under transporten? 4. Hvordan foregår kontakten ved udlevering til modtagerne? 5. Hvilke planer har Tusass og de ansvarlige aktører for at løse problemet med lange ventetider på udlevering af pakker og breve? 6. Er der blevet indgivet klager vedrørende udfordringer med lange ventetider til Naalakkersuisut fra borgere? Hvor mange klager er der blevet indgivet? Medlem af Inatsisartut Lars Poulsen, Siumut

1. Hvordan vurderer Naalakkersuisut, at atlantlufthavnen i Ilulissat kan forbedre adgangen til friske fødevarer, herunder frugt og grønt, i Avannaata Kommunia og Kommune Qeqertalik? 2. Hvilke muligheder vil der være for at flyve fragt ud af atlantlufthavnen i Ilulissat, herunder eksport af friske råvarer, når lufthavnen åbner? 3. Hvilke krav stiller Trafikstyrelsen til beredskab, herunder vandforsyning og brandslukning, for at atlantlufthavnen i Ilulissat kan åbne og drives som international lufthavn? 4. Hvilke overvejelser gør Naalakkersuisut sig om etablering af en toldfri butik i atlantlufthavnen i Ilulissat? 5. Kan Naalakkersuisut oplyse andet af interesse for emnet? Medlem af Inatsisartut Justus Hansen, Demokraatit

1. Hvor mange ældre mennesker bor på alderdomshjem? 2. Hvor mange er de fordelt i hver kommune? 3. Hvor meget fratrækker man fra pensionslønnen for de ældre, som bor på alderdomshjem? 4. Hvor meget vil det koste for det offentlige, hvis man begyndte at udbetale hele pensionen? Medlem af Inatsisartut Jens NapãtôK’, Naleraq

1. Hvordan vurderer Naalakkersuisut de administrative og ledelsesmæssige opgaver, som daginstitutionsledere i dag er pålagt i henhold til gældende lovgivning? 2. Hvordan vurderer Naalakkersuisut, at den nuværende opgavefordeling påvirker daginstitutionsledernes mulighed for at varetage deres pædagogiske ledelsesansvar? 3. Hvilke overvejelser gør Naalakkersuisut sig om behovet for at lette de administrative byrder for daginstitutionsledere, særligt i en situation med vedvarende personalemangel? a. Hvordan vil Naalakkersuisut understøtte, at administrative opgaver i daginstitutioner kan løses mere hensigtsmæssigt, herunder ved brug af administrative medarbejdere eller andre faggrupper? b. Hvilke muligheder ser Naalakkersuisut for bedre at inddrage administrativt uddannede, herunder dimittender fra NI, i daginstitutionernes daglige drift og administrative arbejde? 4. Hvordan vil Naalakkersuisut sikre, at daginstitutionsledere får de nødvendige rammer til at udføre deres arbejde roligt, forsvarligt og i overensstemmelse med lovgivningens intentioner? 5. Kan Naalakkersuisut oplyse andet af interesse for emnet? Medlem af Inatsisartut Pipaluk Olsen, Demokraatit

1. Hvordan vurderer Naalakkersuisut den nuværende udnyttelse af menneskelige og faglige ressourcer i sundhedsvæsenet, herunder blandt jordemødre og andre fagpersoner, der arbejder tæt med gravide? 2. Hvordan vil Naalakkersuisut styrke anvendelsen af medarbejdere i sundhedsvæsenet, som har taget efteruddannelser inden for områder som familievejledning, psykoterapi, traumebehandling og spædbarnsterapi? 3. Hvilke overvejelser gør Naalakkersuisut sig om at fastholde sundhedsfaglige medarbejdere, som i dag forlader sundhedsvæsenet efter efteruddannelse for at arbejde i kommunalt, socialt eller et helt tredje regi? 4. Hvordan vil Naalakkersuisut sikre, at gravide kvinder og kommende forældre kan få mere sammenhængende og nær støtte i sundhedsvæsenet uden at blive henvist rundt mellem forskellige instanser og afdelinger? 5. Hvilke muligheder ser Naalakkersuisut for at styrke den tidlige følelsesmæssige og psykosociale støtte til gravide i sundhedsvæsenet, særligt i situationer hvor ventetid på kommunale tilbud kan være lang? 6. Hvordan vil Naalakkersuisut sikre, at investeringer i efteruddannelse af sundhedspersonale også omsættes til konkret anvendelse af kompetencerne i sundhedsvæsenets daglige praksis? 7. Kan Naalakkersuisut oplyse andet af interesse for emnet? Medlem af Inatsisartut Pipaluk Olsen, Demokraatit

1. Hvordan vurderer Naalakkersuisut de nuværende muligheder for, at plejebørn og plejeforældre kan holde ferie og deltage i aktiviteter sammen? 2. Hvordan forholder Naalakkersuisut sig til, at mulighederne for ferie med plejebørn i dag håndteres forskelligt fra kommune til kommune? a. Hvilke overvejelser gør Naalakkersuisut sig om behovet for klare og ensartede nationale rammer, der sikrer plejebørn lige adgang til ferie og oplevelser uanset kommune? 3. Hvad er de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige, såfremt der afsættes midler til en ferie for plejebørn og plejeforældre svarende til en feriefrirejse, som en række ansatte i både det offentlige og private har ret til? a. Hvordan vurderer Naalakkersuisut, at en sådan ordning kan bidrage til trivsel, tilknytning og stabilitet for plejebørn? b. Hvilke muligheder ser Naalakkersuisut for, at ordningen kan udformes på en enkel og administrativt håndterbar måde for kommunerne? 4. Kan Naalakkersuisut oplyse andet af interesse for emnet? Medlem af Inatsisartut Pipaluk Olsen, Demokraatit

1. Hvordan vurderer Naalakkersuisut de nuværende regler for forældres mulighed for at blive hjemme med et sygt barn? 2. Hvilke overvejelser gør Naalakkersuisut sig om barnets tarv i situationer, hvor et barn sendes i daginstitution, selv om barnet fortsat er sygt? 3. Hvad vil de økonomiske og administrative konsekvenser være for det offentlige, såfremt en forælder skulle få ret til at gå hjemme med sit barn indtil barnet er rask? 4. Hvordan vurderer Naalakkersuisut, at de nuværende regler påvirker smittespredning i daginstitutioner og på arbejdspladser? 5. Hvilke muligheder ser Naalakkersuisut for at skabe mere sammenhængende og fleksible ordninger, der både tager hensyn til barnets sundhed, forældrenes arbejdssituation og institutionernes drift? 6. Kan Naalakkersuisut oplyse andet af interesse for emnet? Medlem af Inatsisartut Pipaluk Olsen, Demokraatit

1. Hvordan vurderer Naalakkersuisut de nuværende normeringer og arbejdsvilkår for medarbejdere i daginstitutioner? 2. Hvordan vurderer Naalakkersuisut sammenhængen mellem personalemangel, arbejdspres og kvaliteten i den daglige pasning af børn i daginstitutioner? 3. Hvad er de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige såfremt man indfører en minimumsnormering i alle daginstitutioner på fire medarbejdere pr. stue? 4. Hvordan vurderer Naalakkersuisut, at en højere grundnormering vil påvirke behovet for daglig vikardækning og akutte personaleløsninger i daginstitutionerne? 5. Hvordan forholder Naalakkersuisut sig til brugen af medarbejdere i dobbeltfunktioner, herunder når pædagogisk personale må varetage køkken- eller rengøringsopgaver? 6. Hvilke overvejelser gør Naalakkersuisut sig om at styrke arbejdsvilkårene for daginstitutionspersonale med henblik på at forebygge stress, sygefravær og personaleafgang? 7. Kan Naalakkersuisut oplyse andet af interesse for emnet? Medlem af Inatsisartut Pipaluk Olsen, Demokraatit

1. Har alle borgere, der betaler skat i Kalaallit Nunaat ret til alle de offentlige sundhedsfaglige tilbud, vi har i landet? 2. Kender Naalakkersuisut til nogle sager, hvor borgere er blevet afvist at få hjælp fra sundhedsvæsenet? A) Hvis ja, hvor mange og hvorfor? B) Hvis ikke, har Naalakkersuisut tænkt sig at lave en undersøgelse af borgernes vurdering af vores sundhedsvæsen? 3. Ved Naalakkersuisut om sundhedsmyndighederne har så travlt, at de bliver nødt til at afvise akutte henvendelser? Medlem af Inatsisartut Nivi Rosing, Inuit Ataqatigiit

1. Når lufthavnen i Qaqortoq tages i brug, vil Naalakkersuisut sikre, at helikopterbetjeningen i Sydgrønland fortsætter uændret? 2. Når lufthavnen i Qaqortoq tages i brug, arbejder Naalakkersuisut for at sikre, at både søog lufttransport fortsætter, for at undgå forringelser af borgernes transportmuligheder i Sydgrønland? 3. Hvad er status for arbejdet med at forny serviceaftalerne med hensyn til Sydgrønland, og hvornår forventer Naalakkersuisut, at aftalen er færdiggjort? Medlem af Inatsisartut Anders Olsen, Siumut